Hvad er forskellen på Esben Lunde Larsens hjorteplan og den plan, som Vildtforvaltningsrådet har indstillet? Se oversigt og læs Miljø- og fødevareministerens svar på syv spørgsmål stillet af Trine Torp (SF)
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 312 (MOF alm. del) stillet 23. december 2016 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 312
”Ministeren har med pressemeddelelse af 20. december 2016 offentliggjort sin beslutning om de fremtidige jagttider for kronvildt. I notat vedlagt pressemeddelelsen er ændringerne i forhold til i dag anskueliggjort. Ministeren bedes på denne baggrund besvare følgende spørgsmål:
a. Vil ministeren redegøre for forskellene mellem Vildtforvaltningsrådets indstilling og de nu besluttede jagttider?
b. Er ministeren enig i, at forvaltningen af kronvildtet skal ske med et fagligt velfunderet udgangspunkt?
c. Det fremgår af notatet, at ministeren har reduceret jagttiden på ældre hjorte fra 5 måneder til 3 måneder, som alternativ til at indføre en arealbegrænsning som foreslået i indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet. Vil ministeren redegøre for indholdet af afsnit 2.3.1 om vurdering af effekten af jagttidsreduktion på ældre hjorte i den faglige vurdering “Forventede bestandseffekter af ændringer i jagten på krondyr Cervus elaphus”, Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, af 23. juni 2016, som DCE ved Århus Universitet på anmodning har leveret til Vildtforvaltningsrådet?
d. Vil ministeren redegøre for sine forventninger til konsekvenserne af en jagttid på 3 måneder på ældre hjorte?
e. Vil ministeren med udgangspunkt i besvarelsen af ovenstående redegøre for og fremsende det faglige beslutningsgrundlag ministeren har lagt til grund for sin beslutning om en jagttid på ældre hjorte på 3 måneder?
f. Det fremgår endvidere af notatet om ændringerne i jagttiderne, at jagttiden på kronkalv udvides til at omfatte hele februar. Vil ministeren med udgangspunkt i Lov om jagt- og vildtforvaltning § 3 stk. 2 nr. 4 redegøre for, hvad der begrunder ministerens beslutning om at fravige lovens princip om ikke at drive jagt i februar?
g. Vil ministeren i forlængelse af spørgsmålet ovenfor fremsende den faglige vurdering, som ligger til grund for beslutningen?”
Svar
Jeg har valgt at besvare spørgsmålene under et og redegøre for mine overvejelser i forbindelse med min beslutning om de fremtidige jagttider for kronvildt.
Jeg har forud for min beslutning om de fremtidige jagttider for kronvildt haft stort udbytte af det meget grundige arbejde, der er gjort af såvel Vildtforvaltningsrådet som de regionale hjortevildtgrupper. Af samme årsag afspejles deres tanker i mit udspil. Derudover har jeg ladet mig inspirere af hjortehøringen, der fandt sted på Christiansborg i august måned 2016, hvor en bred kreds af interessenter og fagfolk deltog.
Forskellene mellem Vildtforvaltningsrådets forslag og min beslutning om de fremtidige jagttider fremgår af følgende skema:
Ud over Vildtforvaltningsrådets og de regionale hjortevildtgruppers forslag kom der ved hjortehøringen gode forslag til den fremtidige forvaltning, hvor der bl.a. blev redegjort for positive erfaringer med indskrænkninger i brunstjagten i forhold til andelen af ældre hjorte. På baggrund af disse erfaringer og de etiske retningslinjer omkring brunstjagt, har jeg valgt at indskrænke mulighederne for brunstjagt. Disse retningslinjer findes i ”Vildtforvaltningsrådets etiske regler for kronvildtjagt” og støttes op af de fleste organisationer. Det pointeres der, at: “..forstyrrelser i brunsten bør holdes på et minimum.”.
På høringen blev der efterlyst redskaber til håndtering af de skader på mark og i skov, som hjortevildtet forårsager. Der var forslag bl.a. om skumringsjagt, jagt på kalv i både februar og marts og forslag om større fokus på koordineret jagt på hind og kalv. Det har været afgørende for mig, at en ny model også tager det fornødne hensyn til håndtering af skader på mark og i skov. Det er almindeligt anerkendt, at en større afskydning af unge dyr og hinder er nødvendig for at kontrollere og begrænse bestanden, ligesom en øget afskydning af unge dyr alt andet lige giver en mere naturlig alderssammensætning i bestanden. En særskilt jagt på kronkalv i februar måned vil gøre kronkalv til det eneste jagtbare vildt i februar, hvilket alt andet lige vil øge afskydningen af netop kalve betragteligt, ligesom jeg forventer, at kalvejagt på ca. ni måneder gamle kalve i februar vil mindske antallet af regulerede nyfødte kalve i sommermånederne.
Jeg besluttede derfor at fastholde den nugældende jagttid for hind og spidshjort og samtidig udvide jagttiden for kalv til også at omfatte september og februar måned.
Af jagtloven fremgår, at der ikke bør drives jagt fra 1. februar til 31. august, men bestemmelsen hindrer ikke, at denne tidsramme i konkrete tilfælde kan fraviges. Når de jagtetiske regler overholdes, bør jagt på kalv i februar måned ikke give anledning til væsentlig øget forstyrrelse. De jagtetiske regler 3 anbefaler maksimalt 3-4 fællesjagter pr. sæson, tre uger mellem jagterne og ingen jagt, når vildtet er trængt af ekstra hårde vejrforhold. Derfor vil omfanget af forstyrrelse i forbindelse med jagt på kalv i februar alt andet lige være minimal.
Mine forventninger til den nye forvaltning af kronvildt, herunder en jagttid for ældre hjorte på 3 måneder er, at der bliver flere ældre hjorte, at vi vil opnå en bedre bestandssammensætning, og at der ses færre skader forårsaget af kronvildt. Der findes ikke en dokumenteret effekt af nogen af de modeller, der har været i spil. Hverken fra Vildtforvaltningsrådet eller andre. Jeg er bekendt med, at Aarhus Universitet i sin rapport “Forventede bestandseffekter af ændringer i jagten på krondyr Cervus elaphus” til Vildtforvaltningsrådet har anbefalet, at jagttiden for ældre hjorte nedsættes mere, end jeg har besluttet. Ved hjortehøringen betonede såvel Vildtforvaltningsrådet som Aarhus Universitet imidlertid, at effekterne af forskellige, mulige forvaltningstiltag er omgærdet af betydelig usikkerhed.
Aarhus Universitet har dog i sin rapport, Vildtbestande og jagttider i Danmark – Det biologiske grundlag for jagtrevision 2018 af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 195 2016, pointeret: ”En udsættelse af jagttidens start til efter brunsten (Fx 1. november) vil i sig selv være med til at modvirke selektion for tidligere kønsmodenhed, i det de ældre hjorte som nedlægges, da vil kunne nå at give deres gener videre forinden”. Dette sammenholdt med, at rapporten viser, at brunsttiden er den måned, hvor der klart skydes flest hjorte, har jeg valgt at placere hjortejagtens start mellem DCE rapportens anbefalinger og Vildtforvaltningsrådets anbefalinger.
Derfor er min beslutning om den fremtidige kronvildtforvaltning blandt andet også båret af, at det faglige grundlag på nuværende tidspunkt i mine øjne ikke berettiger så vidtgående indskrænkninger i jagttiden på kronvildt, som Vildtforvaltningsrådet havde lagt op til. Af den grund indebærer min beslutning tillige, at der skal indsamles mere viden til brug for en evaluering af modellen efter tre år, hvor det blandt andet i samarbejde med Vildtforvaltningsrådet skal vurderes, om der måtte være behov for yderligere indsatser.
Esben Lunde Larsen / Hans Christian Karsten
