Dan Jørgensen, der sidder i EU-parlamentet for Socialdemokraterne vil nu fremlægge et lovforslag, der i lighed med forbuddet mod rævehold skal forbyde minkavl.

– Mink er vilde dyr, der har instinkter, og har brug for plads og vand – ikke de små bure, de lever i på kommercielle minkfarme,” siger Dan Jørgensen til jp.dk. Baggrunden for forslaget er givetvis at TV2 tirsdag aften sender indslaget ”Operation X: Pels på vrangen”, der viser minkavlens skyggeside. – England, Østrig, Sverige og en række andre lande har forbud på vej mod minkavl, og derfor er tiden rede til at gøre det gældende for hele Europa, mener politikeren.

Han forestiller sig at forbuddet skal gælde hele EU, men Dan Jørgensen mener at Danmark, som har Europas største minkindustri, skal gå forrest. – Vi bryster os ofte af, at være dyrevelfærdens forkæmper. Men det bliver sværere og sværere at blive hørt i sager om dyrevelfærd, når vi ikke holder os for gode til eksempelvis minkavl, mens andre stopper dyrplageriet, siger Dan Jørgensen, der mener at EU-forbuddet mod avl og eksport skal kombineres med et forbud mod import, så minkavlen ikke blot flyttes uden for Europas grænser. – Man kan ikke bare stoppe med det samme, for der er mennesker, der har deres økonomi og hus og hjem i klemme, og det må vi tage hensyn til. – Tidligere på året blev rævefarme forbudt i Danmark – dog først fra 2017 – og en lignende varslingsperiode vil gælde for minkavlen, vurderer Dan Jørgensen.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version