” … at sige, at jagt er årsag til mistrivsel og sygdom, er stærkt overdrevet og tillige udokumenteret”, skriver Jack Hansen, som mener debat om mistrivsel, råvildtsyge og jagtudbytte bør debatteres adskilt
Af Jack Hansen
Mistrivsel, råvildtsygen og jagtudbytte
Efterhånden mange års debat omkring årsagen til bestandsfaldet hos råvildt har været præget af mange forsøg på at forklare faldet.
Mistrivsel, råvildtsygen og jagtudbyttet har været indblandet stærkt i disse debatter.
Men disse 3 ting er helt forskellige ting, som jeg mener bør holdes skarpt adskilt, for ikke at sløre for årsag til sete bestandsfald – og dermed mulighed for at imødegå yderligere bestandsfald.
I øvrigt er der jo mange andre ting end disse 3, som kan forårsage bestandsfald, ud over de naturlige bestandsudsving.
Dette læserbrev indeholder:
Hvad er mistrivsel?
Årsager til mistrivsel.
Man har blandet tingene sammen.
Hvem har ansvaret?
Hvorfor stopper fornuftige undersøgelser?
De medvirkende lidelser og sygdomme, herunder råvildtsygen.
Hvad er så årsagen til sete bestandsfald i råvildtbestanden?
Jamen, hvad gør vi så?
Mit stillede ændringsforslag til myndighederne.
Hvad er mistrivsel?
Dét må jo være når bestanden ikke trives godt, men dette er jo ikke nødvendigvis når der er sygdomslignende udbrud i bestanden – en bestand kan godt mistrives uden at bestanden er ramt af egentlig sygdom, men mistrivsel øger muligheder for sygdom.
Der behøver ikke nødvendigvis opstå bestandsfald ved almen mistrivsel (afhængigt af graden for denne mistrivsel), og det er nok tvivlsomt om dét bestandsfald, i dén skala vi har været vidne til fra 2009 til nu 2021, er forårsaget af mistrivsel alene.
Mistrivsel forbinder jeg med flere alternative eller sammengribende tegn, såsom:
– mindre modstandsdygtige og/eller undervægtige lam
– dårlig generel kondition hos dyrene
– mindre vægt hos de voksne dyr
– færre antal satte lam pr. rå
– svigtende fertilitet hos de voksne dyr
– at råvildtets selvreguleringsevne overbelastes
– en forkert sammensætning i bukkebestanden
– et forkert kønsforhold
– ændret adfærd som f.eks. tabt skyhed eller nataktivitet
Årsager til mistrivsel:
Sygdom kan naturligvis skabe generel mistrivsel i råvildtbestanden (ligesom det omvendte i et vist omfang også kan indtræffe) – men sygdommen bør da nok være mere jævnt fordelt i egnenes og distrikternes bestande, hvad f.eks. råvildtsygen jo ikke er.
Der er mange ting der kan afstedkomme mistrivsel:
Føderessourcer, fødekvalitet og fordøjelighed
En nærliggende årsag til mistrivsel må siges at kunne være forhold omkring føden, og at menneskets skovdrift og vel især agerbrug, kan være betydningsfulde i dette forhold.
At føderessourcerne hvad angår mængde ikke er tilstrækkelige – er næppe tænkeligt, når bestanden er faldet med 135.000-180.000 individer. Ligeledes har vi jo de vintergrønne marker, som nok vil være helt uundværlige for råvildtet.
Men at pege på eventuelle generelle fødemæssige problemer er svært, da disse fødemæssige problemer kan være mange – og fordi fødevalget og fødemuligheder for rådyr er meget anderledes i f.eks. Jylland end på Sjælland.
Tidligere undersøgelser viser, at rådyrs føde i Midt- og Vestjylland mest består af urter og ikke særligt fiberholdige græsser samt hedelyng.
På Sjælland udnytter råvildtet, i henhold til tidligere undersøgelser, både løv- og nåletræ i langt større grad, end i f.eks. Vestjylland.
 |
 |
De store forskelle på fourageringsmuligheder sommer og vinter, afspejler sig entydigt i følgende fotos fra samme lysning i skoven i hhv. 6. og 12. måned.
Fødekvaliteten og fordøjelsessystemet er afgørende for rådyrets aktivitetsrytme og trivelighed, og udbuddet af føde varierer stærkt med årstiden, ligesom føden de forskellige årstider varierer angående indholdet af næringsstoffer, mineraler, vitaminer mv. og ikke mindst planternes fordøjelighed.
Under fordøjelsen kan der, i henhold til tidligere undersøgelser hos råvildtet, forekomme udspiling af maven eller tarmkanalen, forstyrrelse af almenbefindendet som følge af forgiftning, eller et forløb med manglende energi – er dette fænomen blot forøget nu?
F.eks. kunne man tænke sig at klimaændring har medført forrykkelse i planternes fordøjelighed, i forhold til dén periode hvor råvildtet har brug for planternes helt rigtige fordøjelighed.
Klimaændring kan således måske have forskudt især forårets vækstlighed, og det er om foråret at fødeindtagelse er vigtigst for bukkene, som har brug for megen føde, mens opsatsen sættes op og hvor territoriehævdelsen finder sted – men også energidepoter skal opbygges til sent efterår og vinter, hvor bukkene skal bruge ekstra energi til vækst af ny opsats.
Er parringsperioden så tilmed længere end man sædvanligvis antager (ca. 20. juli – medio august), hvilket jeg mener i stedet er fra 25. juni til 19.08. (og for en del bukke sandsynligvis endnu længere) stilles der så krav til egnet fødegrundlag også i denne længere periode, og disse krav opfyldes måske ikke. Og dette kan skabe både utrivelighed og på sigt bestandsfald.
Se også: netnatur.dk/laeserbrev-om-raavildtjagt-og-nye-jagttider/.
For råerne er fødeindtagelsen størst og vigtigst i de sidste par måneder inden lammene fødes, ligesom også råerne skal opbygge energidepoter til sent efterår og vinter, hvor råerne skal bruge ekstraenergi til diegivning af årslam og hvor den egentlige fosterperiode begynder, som efter min opfattelse igangsætter i perioden primo december til medio marts.
Sætter råer så tilmed lam senere end man sædvanligvis antager (medio maj-medio juli), hvilket jeg mener at de gør i perioden ultimo april til et godt stykke ind i august (eller endnu senere for et vist antal råer), stilles der så krav til egnet fødegrundlag også i denne længere periode, og disse krav opfyldes måske ikke. Og dette kan skabe både utrivelighed og på sigt bestandsfald.
Se også: netnatur.dk/laeserbrev-om-raavildtjagt-og-nye-jagttider/.
Om natten spiser råvildt mest, og hér er de oftest ude i agerlandet, hvilket jo derfor godt kunne pege meget forsigtigt på, at det er i agerlandet der er størst mulighed for eventuelle problemer vedrørende fødekvalitet grundet f.eks. klimaændringer eller andet, og hvor der allerede er peget på f.eks. tungmetaller. Men råvildtet nipper jo også om natten i løvtræsbevoksningers randzoner.
Det er vel også meget markant, at der synes at være sammenfald mellem afviklingen af brakmarker og bestandsfaldet, ligesom det omvendte (bestandsstigning) tidligere gjorde sig gældende i perioden for udlægning af flere og flere brakmarker.
Måske indeholdt brakmarkerne lige netop de urter, stauder eller anden vækstlighed som brakmarker er kendt for: Alm. gederams, rajgræs og engrapgræs, der skulle til for at råvildtbestanden blev tilført de rigtige antistoffer, mineraler, vitaminer mv.
Vedrørende vitaminer, kan rådyret ikke som mennesket selv danne C-vitamin, men vitaminet må tilføres gennem kosten – f.eks. er Alm. røn meget rig på C-vitamin, ligesom grannåle og formentlig også topskud og sideskud – men det er jo mest om vinteren råvildtet æder gran.
Fødeandel af urter/stauder kan svinge meget fra egn til egn, og kan i henhold til tidligere undersøgelser udgøre fra 16-46 % af føden på årsbasis for råvildtet, men i agerlandet i dag findes nok ikke længere mange urter og stauder i de ukrudtsrene marker. På dette grundlag kan det vel antages, at ændringer i råvildtets fødeudvalg kan skabe forstyrrelser i råvildtets næringsindtagelse, fordøjelse og måske også aktivitetsmønster/rytme.
Indtager moderdyret ikke tilstrækkeligt føde med de rigtige kemiske forbindelser, der danner protein, mineraler, vitaminer samt vigtige fedtstoffer, kan moderdyret danne for ringe mængder af antistoffer i modermælken til lammene, hvorfor disse lam kan blive svækkede for livet, eller gå til. Også dette kan føre til bestandsfald.
En del planter er giftige, især efter længere perioder uden nedbør, hvilket medfører, at dyrene ikke bliver advaret mod disse, da advarende lugt, smag og tekstur forsvinder med udtørring. Når råvildt senere på året æder f.eks. de giftige taks og vedben, er disse som regel friske, hvorfor råvildtet bedre kan tilpasse mængden af indtagelse af disse.
Råvildt æder mange mere eller mindre giftige planter, men der er også registreret eksempler på at mere ufarlige stoffer spaltes til giftstoffer i vommen, da drøvtyggere (flermavede dyr) som råvildtet kan være mere følsomme over for de pågældende stoffer end enmavede dyr.
Stress hos kvæg og heste menes at kunne være medvirkende årsag til, at dyrene er mere følsomme over for giftvirkningen fra giftige planter, hvilket formentlig også gælder råvildtet – men dette er antageligt umuligt at påvise/dokumentere.
På græsgange forekommer forskellige sygdomme, som muligvis kan have en betydning for råvildtet, idet råvildt og f.eks. kvæg ofte deler terræn – nogle gange samtidigt. Det drejer sig bl.a. om sygdom forårsaget af indvoldsorme og andre smitstoffer, der kan fremkalde sygdom og utrivelighed/mistrivsel, mineralmangel m.m.
Lavere dødelighed kan føre til mistrivsel
Det er jo også meget påfaldende, at vort sete bestandsfald indtræffer i en lang periode uden kolde, barske og lange vintre, som fjerner svage individer. Herved overlever rigtigt mange flere svage og utrivelige individer, som fortsat kan parre sig – og herved nedsætte den generelle kvalitet, trivelighed og modstandsdygtighed i hele råvildtbestanden.
Dette forhold kan meget vel tænkes at have en meget stor andel i vort sete bestandsfald.
Men også jagt og stress kan føre til mistrivsel
Et forkert kønsforhold, skabt af forkert afskydningspolitik, kan også skabe mistrivsel, givende overbelastning af råvildtets velkendte selvreguleringsevne. Og denne overbelastning kan sagtens opstå som følge af en skæv afskydning imellem bukke, råer og lam og en forkert afskydning internt i bukkebestanden.
Der vil nemlig nok være en tendens til, dersom der er for få bukke i forhold til råerne, at råerne vil selvregulere ved at sætte forholdsvis flere lam pr. rå, og dette magter de uerfarne råer (eller de på anden måde svækkede eller mistrivelige råer) måske ikke i et vist omfang, hvilket kan medføre at begge satte lam ikke vil klare sig. Antal lam pr. rå vil da blive sænket, hvilket kan medføre bestandsfald.
Er der for få ældre, avlsdygtige bukke i forhold til antal råer, vil den parringsmæssige situation blive belastet – givende en for stor byrde til de ældre bukke (for få dage pr. nødvendig parring), samt mulighed for at for mange unge bukke, med ikke beviste gode gener, parrer sig med råerne, hvilket kan medføre en generel forringelse af dyrenes kvalitet, og formentlig også en generel utrivelighed/mistrivsel i hele bestanden.
Stress hos råvildt, måske skabt af for stort jagttryk eller anden menneskelig aktivitet, kan også lede til øget nataktivitet, og enhver ændring (hvis den er kraftig eller langvarig nok) kan vel skabe utrivelighed, og endda med tiden muligvis give varige biologiske ændringer.
Forstyrrelser (bortset fra massive forstyrrelser) i sommermånederne, hvilket er energiforbrugende, bør råvildt alt andet lige kunne kompensere for i denne meget fødevenlige periode, hvor de formentlig let vil kunne finde den nødvendige ekstraføde – og have tid til ekstra fouragering.
Det menes, at for at et stykke råvildt kan kompensere for energitabet ved 6 timers forstyrrelse, skal rådyret (i juli måned) æde 2,7 kg føde ekstra, hvilket dyret slet ikke kan nå på én dag. Selv for et dyr i sin bedste kondition vil fedtdepoterne være udtømte efter 9-10 dages massive forstyrrelser.
Jævnlige forstyrrelser sent efterår og især vinter, kan give råvildtet store problemer med at kompensere for energiforbruget – altså energitabet ved forstyrrelser, idet fødens mængde og kvalitet nu er ringere, hvilket kræver dels mere tid til fødesøgning, dels indebærer at råvildtet må spise større mængder (på grund af den en hel del ringere fødekvalitet hvad angår indhold af næringsstoffer mv.).
Massive forstyrrelser efterår og vinter kan føre til dyr med ringe kondition (ernæringstilstand), hvilket kan blive direkte livstruende for råvildtet hen på vinteren.
Konklusion:
Føderessourcerne, fødekvalitet og fordøjelighed, i de for råvildtet nødvendige perioder (som kan have ændret sig), kan altså måske være forkerte, mangelfulde eller skadelige, givende mistrivsel med muligheder for bestandsfald – og disse ting kan være skabt af klimabetingede ændringer, af menneskeskabte forandringer eller af anden menneskelig virksomhed.
I hvilket omfang mistrivsel fører til egentlig sygdom er vel uvist, men modtageligheden for andre sygdomme må anses at være betydeligt forøget af mistrivsel.
Jagt og stress fra alle mulige forstyrrelser kan altså ikke udelukkes helt som medvirkende årsag til mistrivsel, der måske kan lande i sygdom.
Men at sige at jagt er årsag til mistrivsel og sygdom, er stærkt overdrevet og tillige udokumenteret, og der er mange andre, og noget mere sandsynlige årsager til mistrivsel og sygdom og til vores sete bestandsfald på 34 % fra 2009-til 2021, som beskrevet ovenfor og i pos. ”De medvirkende lidelser og sygdomme” nedenfor. Dog er det stadigvæk jagtudøvelsen og bestandsudtaget, som til hver en tid skal tilpasse sig enhver bestandssituation.
Man har blandet tingene sammen
Der er mange ting som har været debatteret gennem de sidste flere år, og stadigvæk debatteres, men ingen debatter og undersøgelser ser ud til at lande i enighed eller i resultater, som kan udelukke nogle af disse debatter – og herved reducere mængden af ubesvarede spørgsmål og fortsatte debatter. Debatterne går ganske rigtigt i ring. Udelukkelsesmetoden er vel ellers vældig nyttig, og har i andre sammenhænge og på andre områder vist sig effektiv.
Ærligt talt synes jeg, at man i tidligt i debatterne har blandet tingene (råvildtsygen, afskydning og mistrivsel) sammen, når der taltes om årsager til vort fald i råvildtbestanden – og dette ser stadig ud til at være tilfældet.
Det ene sted kunne man tidligere læse:
”Til spørgsmålet om hvorvidt en skæv køns-afskydning, med nedlægning af mange bukke, bidrager til bestandens negative udvikling, er svaret et klart nej”.
Men hvad menes der hér med ”bestandens negative udvikling”? Er det sygdomsudvikling (råvildtsygen) eller er det bestandsfald der menes? Dette er væsentligt fordi:
Er det sygdomsudviklingen der menes, må det være klart at afskydning i en bestand normalt nok ikke kan skabe eller fremme et udbrudt sygdomsforløb – den vil tvært imod kunne forkorte dette. – Omvendt må det dog anføres, at forkert afskydning kan skabe mistrivsel, og at mistrivelige dyr er mere udsatte for sygdomme.
Er det derimod en negativ udvikling i antallet af dyr i bestanden (altså bestandsnedgang) der menes – så må man da nok sige, at en skæv kønsafskydning sagtens kan skabe bestandsfald ved at der bliver for få handyr til at beslå hundyrene, givende færre satte lam, hvis årlige antal ikke udligner årlig almen mortalitet og jagtudbyttet, hvilket er lig med bestandsfald.
En udtalelse som: ”At prioriteringen af hundyrene fremmer en hurtig tilvækst i bestanden”, er jo rigtigt – men kun så længe der er handyr nok til at beslå hundyrene i det nødvendige omfang. – Manglende handyr fremmer hurtigt bestandsfald.
– og dernæst kunne man tidligere læse:
”I forhold til at forklare råvildtsygen forvirrer det således kun begreberne at tale om konsekvenser af en skæv kønsfordeling i afskydningen”.
Dette synes jeg er helt rigtigt. I dette meddeles jo så også, at man godt er klar over tilstedeværelsen af en skæv kønsfordeling i afskydningen – men skal så overvejelserne herom og tiltag herimod så blot stoppe?
I forbindelse med: ”Hvad skyldes råvildtsygen?”, har også kunnet læses:
“Helt overordnet handler det om at skyde flere af de rigtige dyr og at undgå fodring”.
Dette antyder jo igen, at afskydningen er skyld i råvildtsygen – og så er vi tilbage i at blande tingene sammen, ligesom afskydning næppe kan bære skylden for råvildtsygen.
Hvem har ansvaret?
Når man har forsøgt at uddele ansvaret for råvildtsygen (”Hvad skyldes råvildtsygen?”), kan læses:
”Ansvaret for forvaltningen af vores danske hjortevildt påhviler i høj udstrækning jægerne.”
Selve udtalelsen er jo delvist rigtigt, men har intet med råvildtsygen at gøre. Det rigtige består i, at jægerne i høj grad har et ansvar i forvaltningen af hjortevildt – men det usagte er, at det ikke kun er jægerne, som har dette ansvar, men også den mere øvre forvaltning, som ikke har tilset at give jægerne et virksomt og rigtigt grundlag at bestandsforvalte ud fra på afskydningssiden. Ej heller er der etableret en velegnet Vildtudbyttestatistik, som kunne have givet os langt større muligheder for at opnå bæredygtig jagt og få indblik i meget vigtige bestandsmæssige sammenhænge.
Jeg synes godt at det kan understreges, at ansvaret for bæredygtig jagt ligger hos alle der har med bestandsforvaltning at gøre – og at det ikke er jægernes skyld alene at bestanden er faldet drastisk. Måske er jægerne endda de mindst skyldige i dette, bl.a. fordi bæredygtig jagt aldrig er blevet konkretiseret og fordi jægerne har modtaget så mange modsatrettede anbefalinger til afskydning – både fra egne rækker og ovenfra.
Hvorfor stopper fornuftige undersøgelser?
I sin tid (2012) var man godt på vej med at undersøge omkring kobber og andre tungmetaller fra gylle i smågriseproduktionen – men af helt uforklarlige grunde (næsten), blev dette skrinlagt, og der snakkes stadig om disse metaller. Hér kan så rejses spørgsmålet: hvordan kan man udelukke noget nærliggende og langtidsdebatteret og som forskere har peget på, på forhånd og uden undersøgelse?
Og det må da være særdeles nærliggende at undersøge de fødemæssige forhold, når man står med en bestand, som ser ud til at være ramt af en sygdomslignende tilstand, der meget ligner noget der har med fordøjelsessystemet (og hermed fødekvalitet) at gøre – hvilket jo råvildtsygen da godt kan se ud til at være.
Fakta er vel også, at der er målt større koncentrationer af kobber i råvildt på Fyn, sammenlignet med raskt råvildt andre steder, og hvis dette er sandt – burde dette så ikke i sig selv og næsten fuldautomatisk lede til yderligere undersøgelser?
Andre spørgsmål i denne forbindelse kunne være:
Hvorfor og hvordan kan en anbefaling fra DTU-Veterinærinstituttet underkendes af et sammensat Råd, som ikke kan have samme indsigt og målrettet specialviden som et Veterinærinstitut og forskere på pågældende område – hvis det er sådan det er foregået?
Og hvad blev der af tidligere Miljøministers videresending af problemet til Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen – hvis videresending foregik og med den rigtige medfølgende besked?
Efter min opfattelse kan ingen foretagen undersøgelse være unødvendig eller resultatløs, da selv et negativt undersøgelsesresultat er et resultat i form af udelukkelse. Skulle en undersøgelse lande i, at der ikke kan bevises noget, men heller ikke afkræftes noget – så ved man dette, og en undersøgelse kan vel altid udvides.
Med tanke på at over 50 lande har råvildt, at råvildt er en særdeles populær vildtart, at der findes i nærheden af 15.000.000 stykker råvildt og at råvildtbestande i flere lande er i stærk tilbagegang – forekommer det underligt, at forskning i andre lande ikke har kunnet bidrage med noget brugbart for den danske råvildtforskning.
De medvirkende lidelser og sygdomme
Råvildtsygen
Man skal nok i denne forbindelse huske, at en sygdom kan starte med, eller forværres af en anden lidelse og sygdom men også af utrivelighed, som har sat dyret tilbage. F.eks. kan mangelsygdomme/ernæringssygdomme give større risiko for modtagelse af andre og letale sygdomsforløb – og i hvilket omfang dette måske er sket eller sker, ved vi jo ikke.
Dén ”sygdom” vi alle har hørt længe om er jo råvildtsygen. Denne uløste gåde har lagt et stort slørende lag over alle debatterne, og har efter min opfattelse længe optrådt udsættende og opsættende for relevant og nærliggende, logisk handling.
Jeg skal ikke komme ind på alle de ting, som har centreret sig i debatterne om råvildtsygen. Enhver sygdom, der medfører øget dødelighed, er jo bestandsreducerende – ingen tvivl om dette, men omfanget af råvildtsygen er jo ikke påvist, og heller ikke årsagen. Således kender vi reelt ikke råvildtsygens andel af sete bestandsfald.
Det ejendommelige ved råvildtsygen er, at denne ikke er klinget af ved vores ret store bestandsfald – hvilket jo indikerer, at råvildtsygen ikke er udpræget tæthedsafhængig.
Der ses også områder med stor bestandstæthed uden råvildtsygen, hvilket jo også indikerer, at denne sygdom ikke er tæthedsafhængig.
Ser man dyr med diare eller forstoppelse er en nærliggende tanke vel, at dette kan skyldes mangelsygdom, ernæringssygdom eller angreb af parasitter med skadelige smitstoffer – og hvor mangelsygdom og ernæringssygdom så kan være forårsaget direkte eller indirekte af andre ting.
Da mangelsygdom og ernæringssygdom antageligt må skyldes ernæringen, må det jo være råvildtets føde (eller påvirkning af denne føde) som må være i søgelyset. Måske er årsagen til råvildtsygen at finde blandt det beskrevne i forrige pos.: ”Føderessourcer, fødekvalitet og fordøjelighed” – men der kan selvfølgeligt være supplerende årsager eller helt andre årsager til råvildtsygen, og intet bør udelukkes før det er undersøgt nærmere.
Nogen kunne måske synes, at den fornødne vilje til at komme til bunds i råvildtsygen har været træg.
Råvildtets ”egne sygdomme”:
Dette vedrører sygdomme som muligvis kan være part i råvildtsygen, dersom denne forårsages af smitte fra parasitter og/eller på anden måde har noget at gøre med dyrenes tarmsystem/fordøjelsessystem/ernæringslidelser:
Råvildtet er jo kendt for at have en række andre lidelser og sygdomme tilknyttet sig – og nogle af disse kan måske se ud til at skulle medvurderes, i vor søgen efter årsagen til råvildtsygen.
Tidligere undersøgelser påviste at infektiøse og smitsomme sygdomme hos råvildt var sjældne, og påviste også at de sygelige tilstande hos råvildt var nogenlunde de samme år for år – og at disse tilsyneladende ikke spillede nogen rolle for råvildtbestandene som helhed. Men er det også sådan i dag?
Mave- tarmparasitter
Tidligere undersøgelser har påvist, at mave- tarmparasitter kan skabe tarmbetændelse med kronisk diarré, utrivelighed og afmagring, som optræder hen på vinteren og først på foråret – om dette forhold nu er blevet forværret og nu giver (mere) faldvildt (og nu kaldes råvildtsygen) kan vel ikke udelukkes.
Man skal måske også hæfte sig ved, at tidligere udførte obduktioner af råvildt med mave- tarmparasitter har påvist betydelige mængder sand i tarmen (altså hvor dyret altså har søgt føde på jorden), hvilket ifølge videnskaben tyder på abnorm appetit som ses ved visse mangelsygdomme (f.eks. manglende mineralstoffer). Men råvildt har da altid spist også fra jorden, hvorfor de undersøgte dyr jo kan være fra barslidte foderpladser.
I forbindelse med parasitter skal man måske også bemærke sig, at flåt, mange arter af fluer (herunder fluer der sætter svælgbremselarver i råvildtet) og myg er vektorer for smitstoffer (altså bærere af parasitter med skadelige smitstoffer). Således kan jo øgning af antal flåter, fluer og myg øge udbredelsen af, og/eller vedligeholde parasitoverførte lidelser og sygdomme.
Smittespredning sker ved at f.eks. parasitinficerede flåt og myg suger blod og lymfe fra andre dyr, og herved kan parasitten modtage virus, men især skadelige bakterier og encellede dyr, som senere overføres til andre dyr.
Angående smittespredning fra parasitter med sygdomsfremkaldende bakterier og encellede dyr, mener jeg, at flåterne har fået en voldsom udbredelse og har ændret adfærd (”nu hopper de ikke ned fra især birketræer, men springer op fra samtlige græsarter”), hvorved deres succesrate er forøget.
Der findes også nu mange forskellige flåter i størrelse, farve og farlighed, og forleden fik jeg selv fornøjelsen af en lynhurtig kæmpe flåt der målte hele godt 4 mm. i ”flad tilstand”. Dén kom fra en skudt rå med nok 50-100 flåter – og hvor man ved at massive angreb dræber kreaturerne i løbet af kort tid.
Svælgbremser
Tilstedeværelsen af svælgbremselarver hos råvildt kan påvirker kropsvægten med op til 2 kg og også opsatsdannelsen. Hos bukke med mere end 10 svælgbremselarver er der konstateret kortere stænger og mindre stangomkreds end hos bukke uden svælgbremselarver.
Larverne af svælgbremserne kan i sjældnere tilfælde komme ned i luftrør og bronkier og fremkalder da ofte ret voldsomme betændelsestilstande forårsaget af de bakterier der medbringes fra svælget.
Det udviklede insekt – altså hunfluen, som lægger svælgbremse æg i og omkring råvildtets næsebor, er smittebærer fra inficerede parasitter. – Viser råvildtsygen sig at være forårsaget af parasitter med skadelige smitstoffer, er svælgbremser (og deres udbredelse) altså en del af råvildtsygen.
Tuberkulose
I sjældne tilfælde findes tilfælde af rådyrtuberkulose, formentlig forårsaget af fjerkrætuberkelbakterier fra fasaner, idet rådyr og fasaner ofte deler foderplads.
Pseudotuberkulose ses i enkelte tilfælde af heftig tarmbetændelse med blodforgiftning og knudedannelser i de indre organer. Så vidt konstateret, er dette ikke smitsomt.
Det er når råvildtet spiser direkte fra jorden, at de er mest udsatte for skadelig smitte og især hvor vækstlighed er mekanisk slidt væk af færdsel, ligesom tandsliddet vil øges markant og kan medføre kortere gennemsnitsaldre og tidlig opstået forfald/utrivelighed.
Udsætning af fasaner og fodring af disse er jo øget markant i perioden for sete bestandsfald i råvildtbestanden, og kan der ikke være andre sygdomme end tuberkulose, som kan spredes fra fasaner til råvildt ved foderpladserne – eller er det fasanfoderet?
Sygdomme og græsgange for kvæg m.v.
På græsgange forekommer forskellige sygdomme, som muligvis kan have en betydning for råvildtet, idet råvildt og f.eks. kvæg ofte deler terræn – og nogle gange samtidigt. Det drejer sig bl.a. om sygdom forårsaget af indvoldsorme og andre smitstoffer, der kan fremkalde sygdom og utrivelighed, mineralmangel m.m. – Omfanget af dette kendes ikke.
Hvad er så årsagen til sete bestandsfald i råvildtbestanden?
Det er jo rigtigt, at der kan være mange forhold der deltager i eller kan skabe et bestandsfald, og det er nok også tilfældet hér i vores nuværende bestandssituation, men forhold er ikke det samme som årsag – selv om de måske mange forhold naturligvis har deres nok forskellige årsager hver især.
Men der kan i vores situation kun være én gældende årsag (og en årsag man kan gøre noget ved), til sete bestandsfald i vores råvildtbestand:
At det samlede årlige bestandsudtag er forkert og/eller afskydningsfordelingen mellem bukke, råer og lam er forkert og/eller at afskydningen internt i bukkebestanden er forkert – i forhold til vores bestandssituation (kønsforhold, bestandssammensætning, oprykningsforhold, bestandstekniske nøgletal osv. – og udviklingen heri).
Dette fordi det er bestandsudtaget som skal tilpasses den til hver en tid værende eller opståede bestandssituation/forhold – dette uanset at der kan være andre medvirkende ukendte og endda kendte medvirkende forhold der har ført til bestandsfaldet – der er ikke andre muligheder!
Så længe vi ikke kender og kan navngive eventuelle andre forhold der har bidraget til bestandsfaldet, kan finde årsagerne til disse forhold, og ved hvordan vi modvirker disse forhold – kan vi kun tilrette bestandsudtaget (herunder afskydningsfordelingen) for at imødegå yderligere bestandsfald og for at rette op på vores vigende bestandssituation, som sandsynligvis vil fortsætte, og muligvis kan være på vej til kollaps.
Selv om vi så endda kendte dét eller de forhold (der kan jo være flere) der deltog i eller skabte sete bestandsfald, og dette viste sig at være sygdom, må man jo ikke medicinere råvildt nu (og det ville tage mange år at ville og kunne medicinere risikofrit) – og tilbage er så stadigvæk kun at tilrette bestandsudtaget og afskydningsfordelingen.
Er vores agerland ikke længere egnet til råvildt, afskaffer vi jo ikke landbruget.
Er vores smågrise indirekte dét forhold der skabte sete bestandsfald, vælger vi jo nok også smågrisene.
Finalt tilbage står så kun (i al sin enkelthed) at tilrette vores jagtudbytte og især den vigtige afskydningsfordeling til de forhold der er til stede, hvad enten disse er skabt af mennesker, af råvildtet selv, af klimaændringer eller af alt andet.
Således gør vi os måske i virkeligheden en masse unødige spekulationer og unødvendige overvejelser omkring emner og forhold, som vi alligevel ikke kan eller vil ændre. – Dog må dette naturligvis ikke føre til Laissez fair, da intet er så galt at det ikke kan blive værre. Eksisterende forhold kan jo forværres, og nye forhold kan tilkomme.
Jamen, hvad gør vi så?
Vi kan jo kun fokusere og arbejde på at kunne finde og blive enige om hvad der er det bedste bestandsudtag og den bedste afskydningsfordeling i vor råvildtbestand – og vi må skabe rammerne og mulighederne for at kunne praktisere konkretiseret bæredygtig jagt på råvildt.
Men dette kan jo godt trække ud og tage sin tid, i hvilken vor råvildtsituation vil blive forværret – hvorfor den reelt set eneste mulighed for os nu (2021), er at hurtigst muligt forkorte jagttider og forbedre vores Vildtudbytteindberetning og statistik. Dette kan gøres indenfor gældende lovgivning og bekendtgørelse, og over en kop kaffe.
Mit stillede ændringsforslag til myndighederne
I denne forbindelse har jeg tilsendt en begrundet og underbygget redegørelse med 2 konkretiserede forslag til ændring af vor råvildtforvaltning – dette til Miljøministeren, Naturstyrelsen, Vildtforvaltningsrådet, Den Nationale Hjortevildtsgruppe og Danmarks Jægerforbund, alt til vurdering og til overvejelse.
Meget kort oversigtligt uddrag fra det ene af mine fremsendte forslag:
Konkrete ændringsforslag – til overvejelse:
A.Jagtperioder for bukke ændres til: 16.05.-22.06. + 16.10.-31.01.)
B. Jagtperiode for råer ændres til: 01.11.-31.01.
C. Jagtperiode for lam uændret 01.10.-31-12.
D. Henstil til en afskydningsfordeling på: xx % bukke – xx % råer – xx % lam.
E. Henstil til en intern afskydningsfordeling i bukkebestanden: xx % spidsbukke – xx % gaffelbukke – xx % seksendere – x % knopbukke og returbukke.
F. Tilse bedst muligt at der skydes næsten lige mange bukkelam som rålam.
G. Undlad helt brugen af de skadelige ”Hjemmelavede afskydningspolitikker” for bukke).
H. Optimer straks Indberetningerne af jægernes skudte dyr (udvidet og obligatorisk).
I. Overvåg effekten af disse tiltag i en prøveperiode på f.eks. 4-5 år, og om nødvendigt korrigeres.
J. Gør det obligatorisk at de bestandsforvaltende myndigheder overvåger bestandsudviklingen i en verificeret 6 års Simulerende Bestandsanalyse, givende mulighed for rettidig korrigering, og for at kunne dokumentere bæredygtig jagt.
K. Erstat eller genindfør de årlige Vildtinformationer.(Udsendt af Miljøministeriet red.)
L. Optimer forvaltningens overvågningsdel.
M. At overveje indførsel af Afskydningsværktøjer som konkret hjælp til jægere og jagtudlejere.
Ad D og E: Procenterne (xx %) findes af de bestandsforvaltende myndigheder i en 6 års Simulerende Bestandsanalyse beskrevet under Pos. J. – Se et foto af den Simulerende Bestandsanalyse længere nede.
Ad M: Det vil efter min opfattelse altid, uanset hvad man gør og vælger, utvivlsomt være bedst og optimal bestandsforvaltning på afskydningssiden at anvende:
Et valideret Afskydningsværktøj til jægerne og jagtudlejerne, som viser sandsynlige antal dyr på de enkelte jagtearealer og hvor mange bukke, råer og lam der bør afskydes nede på de enkelte jagtarealer og hvor mange spidsbukke, gaffelbukke og seksendere, der bør afskydes hér.
Pointen i, og ideen bag dette Afskydningsværktøj er:
– at selv om man kender det bedste bestandsudtag og den bedste afskydningsfordeling på landsplan (eller på distriktsplan) – hjælper dette jo ikke, dersom man ikke kender de sandsynlige antal dyr på de enkelte jagtarealer. Det er nemlig helt nede på de enkelte jagtarealer at hele den praktiske bestandsforvaltning sker, og hvor jagtudbyttet akkumulerer sig op til distriktsplan og landsplan.
Sagt på en anden måde kunne man jo spørge om hvordan man ellers kan sikre sig korrekt afskydning på de enkelte jagtarealer – uden et Afskydningsværktøj til brug herfor?
Kommer Afskydningsværktøj til at ”virke for godt”, kan jagttider igen forlænges – og dette ville være en god kombination af dynamisk (adaptiv) forvaltning og ”den danske model”.
Se et foto af et Afskydningsværktøj nedenfor.
En forklarende vejledning til Afskydningsværktøj kan downloades hér, hvor filen: ”Manual for et Afskydningsværktøj – Manual for one Cull Tool.xlsx” kan hentes.
Herunder ses et Afskydningsværktøj © – som kan valideres af Vildtforvaltningen:
– hvor resultater i øverste halvdel kommer fra den Simulerende Bestandsanalysemodel, i hvilken det bedste årlige bestandsudtag er fundet på landsplan og på distriktsplan.
– og hvor jægeren eller jagtudlejeren vælger 3 ting (de stærkt gule felter) i den nederste halvdel.
I nederste del af Afskydningsværktøjet ovenfor skal bruger (jæger/jagtudlejer) kun:
- Indskrive sit jagtarealets størrelse (hér 152 hektar) – i samme linje th. ses tilladeligt udbytte i et gennemsnitsareal i landet (kvalitet 100).
- I rullepanel vælge distriktet hvor jagtarealet ligger (hér Vestsjælland).
- Indskrive dén kvalitet som distriktet har (hér kvalitet 160,94), hvor landets gennemsnitsareal er kvalitet 100.
Herefter aflæses antal dyr man sandsynligvis har på jagtarealet og antal bukke, råer og lam, der kan afskydes på jagtarealet (i linje th. for 160,94) – når bæredygtig jagt drives på jagtarealet ( alt iht. resultaterne i den bagvedliggende Simulerende Bestandsanalyse).
Næste foto viser starten på den Simulerende Bestandsanalysemodel © (nuværende situation) – hvor analysens startbestand og årlige bestandsudtag, som skal simuleres gennem 6 år, er valgt:
Når bruger (f.eks. de bestandsforvaltende myndigheder) i Vildtanalysens har valgt startbestand og bestandsudtag (i de stærkt gule felter i fotoet ovenfor), simuleres denne bestandssituation gennem 6 år, og viser alle resultater og nøgletal i hvert af de 6 år, på mange analyseområder.
Herved kan man se udviklingen i bestanden i den på startsiden valgte bestand og ved det hér valgte årlige bestandsudtag – dette fra simuleringsår 1 til simuleringsår 6. – Man kan også kalde denne model for et Overvågningsværktøj.
Fremkommer denne Simulerende Bestandsanalyse med en uhensigtsmæssig eller uønsket bestandsudvikling fra år 1 til år 6, finder man derefter det bedste udbytte og den bedste afskydningsfordeling i Bestandsanalysen – hvorefter man nu kan se udviklingen i bestanden ved dette fundne bedste bestandsudtag – dette også fra simuleringsår 1 til simuleringsår 6.
Herved har man fundet det bedste bestandsudtag, og der kan påvises/dokumenteres sandsynlig ”Bæredygtig jagt”, ligesom man vil have helt styr på enhver bestandssituation og dennes udvikling i 6 år, og med helt frit valgt ”startbestand”, frit valgte biologiske og vilkårsbetingede variabler.
Det fundne bedste bestandsudtag overføres (af de Bestandsforvaltende Myndigheder) til Afskydningsværktøjets øverste halvdel, som da automatisk konverteres til brug for (og konkret hjælp til) jægere og jagtudlejere i Afskydningsværktøjets nederste halvdel – dette på ethvert jagtareal i Danmark.
Og dette: (Afskydningsværktøj til jægerne og jagtudlejerne på basis af en Simulerende Bestandsanalyse hos de bestandsforvaltende myndigheder) kunne sagtens indføres sideløbende med, eller i forlængelse af mit forslag: at afkorte jagttider noget for bukke og lidt for råer – hvilket efter min bedste overbevisning er den absolut rigtigste og bedste løsning, som kombinerer dynamisk bestandsforvaltning på afskydningssiden med den elastiske, billige og logiske: ”Den danske model”.
