Norge reducerer antallet af moskusokser på Dovrefjell. Der er blevet for mange og de store dyr er blevet for nærgående over for folk uden for det udpegede kerneområde
Af Redaktionen
15 moskusokser skal nedlægges ud af en bestand, som ved udgangen af vinteren er opgjort til 244 dyr.
Ifølge den forvaltningsplan, der gælder for bestanden på Dovrefjell i Norge, tilstræbes en bestand på maksimalt 200 dyr.
Det oplyser Svensk Jakt, som desuden påpeger, at indsatsen primært vil blive rettet mod de dyr, som opholder sig i udkanten af kerneområdet.
Her fører de store dyr nemlig i stigende grad til konflikter med mennesker, da dyrene opleves som nærgående.
På Dovrefjell er syv dyr d. 10. marts 2018 allerede nedlagt ud af en bestand, som ifølge optælling fordeler sig på 55 tyre, 109 voksne køer og 37 kalve. De øvrige dyr klassificeres som unge dyr på to og tre år.
Myndighederne mener, at der efter kælvesæsonen vil befinde sig omkring 300 dyr i området.
Se herunder af fotografen Lass Dybdall. Filmen er optaget i Dovrefjell