Skal du på jagt efter Muntjac er her 10 sammenfattede ting, som man bør vide
Muntjac og jagt: 10 ting du bør vide
Af Redaktionen
Jagt på Muntjac er på mange måder sammenlignelig med jagt på råvildt, men dog er der væsentlige forskelle der gør jagt på Muntjac i England til noget helt særligt
SÆSON:I Storbritannien kan man jage Muntjacs hele året, da den regnes som en uønsket, invasiv art. Desuden yngler de hele året. De fleste Outfitters indstiller dog jagten, når man kommer frem på foråret og ikke mindst sidst i perioden 1. november til 31. marts tilbydes, der jagt på Muntjac
SKUD
Kendetegnet for Muntjacs er, at de altid er i bevægelse. Det kan gøre det vanskeligt at afgive sikkert skud. Muntjacs virker ofte lidt mere rolige, når de er i underskoven. Men her er den lille lavbenede hjortart ofte dækket helt eller delvist af træer og buske, hvilket kan gøre det vanskeligt at få den fri og afgive skud
MORGEN- OG AFTENJAGT
Morgenjagt regnes ofte som det bedste. Men i modsætning til råvildt, der gerne eksponerer sig under fødesøgning på åbne marker, er det på spor og ved små lysninger chancen for at møde Muntjac er størst
PYRSCH OG ANSTANDSJAGT
Anstandsjagt kan af og til være lige så effektivt som pyrsch. Ikke mindst jagttårne placeret strategisk i forhold til f.eks. fodring af fasaner, kan vise sig værdifulde. Ikke sjældent tiltrækkes dyrene, når de hører skytten nærme sig. Tiden efter områdets Gamekeeper igen har forladt foderpladsen, har kostet mange dyr livet.
LÅNE RIFFEL
Ofte er det muligt at låne eller leje en egnet riffel på stedet, hvor man skal jage Muntjac. Dermed får man i reglen adgang til en lyddæmpet riffel, hvor kaliber og valg af ammuntion er tilpasset jagten på den lille hjorteart.
KIKKERT
En lysstærk kikkert og riffelkikkert kan være en fordel. I lighed med jagt på andre skumring- og dæmringsaktive dyr, er det ofte i der svage lys, dyrene er mest aktive.
KALIBERVALG
Jagt på Muntjacs kalder på anvendelse af mindre kalibre som f.eks .243 og 222 etc. Men også en større allround jagtriffel – som anvendes til jagt på ræv, råvildt og hjort etc., kan naturligvis anvendes. Skift evt. til en kugle, der er velegnet til jagt på mindre vildtarter og tag gerne både områdets skytte og en våbenkyndige i netværket med på råd inden der skydes ind med evt. ny ammunition.
TROFÆ
Trofæet på Muntjac består af både skind, horn og tænder. Hornene på Muntjacs bliver ikke store og hjorte – ja, det kaldets hannerne, – bærer sjældent horn over 10-11 cm.
KØDET
Kødet på Muntjacs er en delikatesse selv om man ikke skal rangere vildtkød. I sidste ende er det et spørgsmål om smag, men alligevel er der mange, der sætter den lille hjort øverst, når hjortekødet alligevel inddeles efter smagsoplevelse.
PRIS
Jagt på Muntjac er forholdsvis overkommeligt i forhold til mange andre former for ”storvildtjagt” og trofæjagt. Beregn 120-200 Pund om dagen for selve jagten. Trofæafgift starter ofte ved 50 pund. 700 pund er set for et meget stort trofæ.
LÆS også:
Muntjac: Er de endnu i Danmark?
Muntjac med trofæ i medaljeklassen
LÆS mere på netnatur.dk/BUKKEJAGT
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler alle nyheder og aktuelle opdateringer om forskellige emner indenfor en lang række emner. Herover vises tre …