“At Naturstyrelsen negligerer advarsler og kører videre uden at foretage de livsnødvendige foranstaltninger i forbindelse med bisonernes sundhed, er i sig selv en grov overtrædelse af Dyrevelfærdsloven §2 og §3” Det fremføret anmelder som baggrund for anmeldelsen
Af Redaktionen
Naturstyrelsen Bornholm er anklaget for at overtræde Dyreværnslovensloven, da anklageren mener, at de indhegnede europæiske bisoner i Almindingen mistrives, da de ikke behandles mod lungeorm.
En anmeldelse er i sagens natur “kun” en anmeldelse, og hvordan politiet ser på sagen, er endnu uklart.
Alligevel har anmeldelsen af Naturstyrelsen Bornholm allerede tiltrukket sig mediebevågenhed, og både Bornholm Tidende og TV2 Bornholm har valgt at berette om anmeldelsen.
Det er ikke første gang, at Naturstyrelsens bisonhegn er genstand for debat om mistrivsel på grund af et højt parasitindhold.
– Dyrene er meget, meget syge. De har en meget høj infektion, og vi må sige, de lider under det. Det har Kurt Buchmann professor i parasitologi ved KU tidligere udtalt.
I den nye anmeldelse – indsendt af Dorthe Brauner Jensen fra foreningen Stop vanrøgt af dyr bag hegn – lyder det:
“Jeg henviser til tidligere år med en kritisabel høj dødelighed, grundet naturstyrelsen ikke foretog de nødvendige handlinger, i forbindelse med højtuddannede forskeres advarsler om dødelige parasitangreb””
At Naturstyrelsen negligerer dette og kører videre uden at foretage de livsnødvendige foranstaltninger i forbindelse med bisonernes sundhed, er i sig selv en grov overtrædelse af Dyrevelfærdsloven §2 og §3″, skriver Dorthe Brauner Jensen.
Synspunktet om den ikke forbedrede situation begrunder anmelder med billeder af de indhegnede dyr.
Naturstyrelsen Bornholm var i følge Bornholm Tidende i første omgang uvidende om anmeldelsen, men har efterfølgende udtalt til avisen, at man ikke kan behandle bisonbestanden i Almindingen for parasitter.
– Det vil gøre dyrene stressede og de kan i værste fald dø
Det forklarer skovrider Søren Friese overfor Bornholm Tidende d. 25. januar 2022, hvor han samtidig understreger, at bisonbestanden i Almindingen er en del af et stort europæisk avlsprogram.