Når Naturstyrelsen Thy afvikler jagt ved testcenter for store vindmøller lyder opfordringen til naboerne: Hold fokus på hundyr og kalve

Af Naturstyrelsen

Naturstyrelsen Thy afholder 28. november 2018 og 3. januar 2019 jagt på hundyr og kalve af kron- og dåvildt.

Det foregår i området ved testcenteret for store vindmøller i helholdsvis Østerild og Hjardemål plantager. Naturstyrelsen og de tilknyttede jagtlejere nedlægger ikke ældre hjorte på de to jagter. Naturstyrelsen vil opfordre til at man på naboarealer også holder fokus på hundyr og kalve.

Baggrunden for jagten er, at det store hjortevildt har reageret rigtig positivt på de mange naturgenopretningstiltag, som er foretaget i området. Dette betyder samtidig, at hjortevildtbestanden vokser meget i området. Det uforstyrrede område har desuden den effekt, at når der har været afholdt jagt på de omkringliggende arealer flytter mange dyr til og de flytter ikke ud af området igen med mindre de bliver jaget.

Naturstyrelsen Thy håber at de naboterræner, der bliver berørt af jagterne i styrelsens plantageområder vil følge den parole, der gælder på statens arealer, hvor man kun vil skyder hinder og kalve. Jagttid for området: Kronhjort større end spidshjort med mindst 5 sprosser på minimum 2 cm på den ene stang. Jagttid: 16. oktober til 31. december. Øvrige kronhjorte undtagen spidshjort: ingen jagttid

Målet med jagten er både at opnå en reduktion af dyr i området, samt sikre at der ikke sker en uhensigtsmæssig ophobning af dyr.

Uden en passende høst af hundyr og kalve kan bestanden ikke holdes sund og tilpasses områdets bæreevne. Jagten får også dyr til at flytte ud i de omkringliggende områder, så de kan komme flest mulige jægere og lodsejere til gavn.

De lodsejere, der grænser op til de ovennævnte plantager, kan efter aftale undtagelsesvist flytte stiger og skydetårne ind til skel af de omtalte plantager og skyde fra dem, den dag jagten afholdes.

Stiger og skydetårne må flyttes ind 3 dage før jagten og skal være nedtaget 3 dage efter jagten.

Såfremt man ønsker at benytte sig af tilbuddet sendes en mail til tohan@nst.dk med navn og adresse på ejendommen.

KLIK her og se de lokale jagtider

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version