På baggrund af den seneste tids debat i medierne sætter Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen gang i et servicetjek af Naturstyrelsens forvaltning af statens arealer

Af Miljø- og fødevareministeriet

Naturstyrelsens naturpleje har den seneste tid været genstand for kritik fra forskere og grønne organisationer. Nu sætter miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen gang i et servicetjek, som skal se på, om statens naturpleje skal opdateres.

Servicetjekket blev kickstartet med et møde i dag, hvor ministeren lyttede til forskere, organisationer og meningsdannere inden for naturområdet.

Cirka fem procent af Danmarks areal forvaltes af Naturstyrelsen, og nu vil minister for området se nærmere på hvordan forvaltningen udføres.

– Jeg har fuld tiltro til, at Naturstyrelsen gør sit bedste inden for de rammer, som vi fra politisk hånd har stukket ud, men vi skal også være åbne over for, om vi kan gøre det anderledes og bedre. Derfor har jeg sat gang i et servicetjek af Naturstyrelsens forvaltning af statens lysåbne arealer. Jeg har desuden bedt Naturstyrelsen intensivere deres dialog med forskningsinstitutionerne og organisationer og udarbejde en strategi for deres naturpleje. Den proces begyndte jeg i dag ved at invitere forskere, organisationer og meningsdannere til et møde, hvor jeg lyttede til deres synspunkter og tager det med i den videre proces, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Det forventes, at servicetjekket vil løbe over de kommende måneder.

Naturstyrelsen forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder. Det svarer til fem procent af Danmarks areal.

KLIK og læs også: Naturstyrelsens forvaltning af fællesejet – og dertil hørende jagtprivilegier

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version