Når man som jæger nedlægger fuglevildt, hvad skal man i givet fald tage af forholdsregler med det nedlagte vildt?

Af Fødevarestyrelsen

Skal jeg tage særlige forholdsregler, når jeg håndterer nedlagt fjervildt?

Det er der. Det vigtigste er dog, at du vasker hænder i varmt vand og sæbe ofte.

Hvis det er mere praktisk, så kan du bruge håndsprit (70%) efter, at du har fjernet synligt snavs på hænderne.

Når du håndterer nedlagt fjervildt, kan du teoretisk udsættes for smitte ved at indånde virusholdigt støv, eller du kan komme i kontakt med smitte fra dyrets indvolde eller tarmindhold.

For at mindske en eventuel risiko for smitte gennem støv kan du flå det nedlagte fjervildt i stedet for at plukke det, da det giver mindre støv.

Alternativt kan nedlagt fjervildt bestøves med vand, skoldes eller vokses før plukningen.

Ved udendørs håndtering af fjervildtet vil der være en mindre støvkoncentration.

Hvis det støver meget, eller hvis du håndtere store mængder fuglevildt, bør du anvende en FFP3-maske (”virusmaske”) til opfangning af støvet.

Når du udtager indvoldene fra nedlagt fjervildt, skal du vaske hænderne grundigt med sæbe.

Vær opmærksom på risikoen for hånd til mund smitte.

Indvolde m.m. kan smides ud i en plasticpose med dagrenovationen.

Du kan eventuelt bruge sikkerhedsbriller, hvis der er risiko for stænk og sprøjt, eller hvis du vil være sikker på ikke at komme til at gnide dig i øjnene.

Hvis jeg skyder fjervildt, der er smittet med fugleinfluenzavirus, vil det så være farligt at spise kødet?

Nej. Der er ikke risiko ved at spise korrekt tilberedt fjervildtkød, da tilberedning, som stegning, slår virus ihjel – forudsat at kernestemperaturen i kødet er på over 70 grader!

Ved kold eller halvvarm røgning er temperaturen så lav, at du ikke kan være sikker på, at virus bliver dræbt. Der vil derfor være en teoretisk risiko for fugleinfluenzavirus i kødet.

Der er dog stadig ikke rapporteret om tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med fugleinfluenza ved at spise tilberedt fjerkræ- eller fjervildtkød.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version