Nofence: Usynlige husdyrhegn erstatter elhegn. Læs mere på Netnatur

Verdens første usynlige husdyrhegn er norsk og kan blive et vendepunkt i debatten om indhegnede naturområder. Alligevel kan løsningen ikke anvendes under danske forhold

Nofence er verdens første usynlige husdyrhegn og kan blive et vendepunkt i debatten om indhegnede naturområder. Løsningen testes nu i Danmark.

Hegnspæle og strømførende tråde i landskabet kan erstattes med Nofence – et usynligt hegn, der ved hjælp af GPS-teknologi kan holde græssende dyr indenfor de områder, der optegnes digitalt via en app. Dyrene er forsynet med et halsbånd, der udløser et let stød, hvis dyrene overhører advarslerne og alligevel gør tilløb til at krydse den usynlige barriere.

Af Redaktionen. Foto: Dan Pode Poulsen, John Frikke ogTorben Worsøe,

Det usynlige hegn Nofence er det eneste af sin slags og en “nyhed”, der virker som lidt af et Columbusæg i forhold til mange af tidens aktuelle debatter omkring indhegning af græssende dyr. Ikke mindst i forhold til f.eks. naturpleje og oprettelse af Naturnationalparker, der skal plejes med husdyr, som i sagens natur skal holdes under kontrol ved hjælp af solide, elektriske hegn.

Den norske opfindelse kan erstatte de elektriske hegn med et usynligt hegn – der har en langt række fordele set i forhold til de traditionelle hegn.

Det digitale hegn etableres via en app og når først dyrene har lært at respektere de akustiske advarsler, kan man efter behov begynde at flytte de digitale hegnspæle i terrænet. Derned kan man lede dyrene rundt i terrænet, som man ønsker. Lidt som en ridende cowboy, kan man altså bestemme, hvor dyrene skal opholde sig og hvilke områder de skal afgræsse …

I princippet er ideen ganske simpel. Dyrene modtaget en akustisk advarsel, når de nærmer sig hegnets usynlige grænser. Hvis de ikke respekterer de gentagne advarsler, modtager de op til 3 lette strømstød, som skal få dem tilbage i folden.

Undlader de fortsat at vende tilbage, slukker halsbåndet, og der sendes en SMS til landmanden med besked om, at hans dyr er rømmet og positionen vises på et kort på telefonens display. Hvis dyret skulle beslutte at vende tilbage til folden, modtager den ikke stød, når grænsen krydses, og halsbåndet aktiveres igen, når det er tilbage.

Dyrene oplæres via et kort ophold i en træningsfold i systemets funktioner, og de lærer, at de skal ændre kurs og søge i en anden retning, når de hører advarselstoner. Jo højere toner, jo tættere er de på grænsen. Det har vist sig, at kreaturer har en bemærkelsesværdig god evne til at ”se” med ørene, og de opfatter lynhurtigt, hvor grænserne til deres mark går, selv om der ikke er synligt hegn.

Det danske forsøg med Nofence startede på Fanø med 12 dyr og en oplæringsfold. Her lærte dyrene at lytte til advarslen, når de nærmere side det traditionelle hegn, der i begyndelsen var sammenfaldende med det elektriske. Da man fjernede den ene side af el-hegnet, lod man det digitale og usynlig hegn tage over. Men nu var dyrene allerede bekendt med advarslerne og herfra begyndte man at udvide hegnet ved hjælp af den app, der er udviklet til Nofence.

Der er tilsyneladende kun en ulempe ved principperne i den norske opfindelse set i forhold til traditionelle hegn. Den er ikke lovlig at anvende i Danmark.

Dette selv om metoden foreløbigt allerede bruges i Norge og UK, og selv om det det usynlig hegn kun sender en meget svag strømudladning mod de dyr, der ikke lytter til advarslen. Til sammenligning afgiver halsbåndet ved stød energi svarende til 0,2 joule, mens et traditionelt elhegn afgiver 4-8 joule.

Det danske forbud mod brug af strømhalsbånd bunder i et forbud mod brug af elektriske apparater, der beskytter f.eks hunde, som under særlige former for træning tidligere blev udsat for strøm.

Læs også: Is Virtual Fencing an Effective Way of Enclosing Cattle?

Den danske lovgivning beskytter også grise og kreaturer, som under transport tidigere blev styret med en strømpistol, hvis de var vanskelige at drive ind eller ud af en lastbil etc.

Baggrund

Den norske idé så første gang dagens lys i Danmark for et par år siden.

Dan Pode Poulsen havde i forbindelse med overtagelse af et naturareal på Fanø påtaget sig forpligtelsen til at pleje arealet ved hjælp af kreaturer.

Dan Pode Poulsen var ikke uden indsigt i naturpleje ved hjælp af afgræssende dyr. I adskillige år har han været involveret i drift og pleje af Jyllinge Holme, en øgruppe i Roskilde Fjord, der ikke mindst i jægerkredse fremhæves som et forbilledligt naturplejeeksempel. Området er nemlig drevet og plejet af den lokale jagtforening, der sikrer, at holmene bevares afgræsset til glæde for en rig og artsmangfoldig flora og fauna.

Dan Pode Poulsen var vant til at arbejde med dyr, der blev holdt under kontrol uden brug af hegn al den stund, at dyrene på holmene er omgivet af vand på alle sider. På hans nye ejendom på Fanø skulle dyrene dog holdes inde med hegnspæle og strømførende tråde og det mente han ikke passede ind i det naturskønnede og fredede landskab.

Derfor søgte han en alternativ løsning og under en samtale med en sagsbehandler fra Esbjerg kommunes miljøafdeling blev ideen med de usynlige hegn bragt på bane for første gang.

Projektet på Fanø er iværksat som et samarbejde mellem Fanø Kommune, Nationalpark Vadehavet, Hedeselskabet, Landmand Michael Baun og lodsejere repræsenteret ved Dan Pode Poulsen.

Mødet med kommunens miljøafdeling blev det, som satte ideen i gang, fortæller Dan Pode Poulsen til Netnatur.

-Jeg søgte på Google og fandt så frem til det norske produkt Nofence, som har været anvendt til både får, geder og kreaturer siden 2017.

Dan Pode Poulsen søgte derfor danske myndigheder om tilladelse til at bruge det trådløse hegn på sin naturgrund, men modtog desværre afslag fra Fødevarestyrelsen.

De øvrige projektpartnere kunne dog se perspektiverne i de usynlige hegn, der kunne befri landskabet for en del af de mange elhegn. Derfor besluttedes det at søge tilladelse til gennemførelse af projektet efter reglerne om ”dyreforsøg”, der åbner mulighed for at udføre forsøg med dyr under kontrollerede former, når formålet er tilstrækkeligt seriøst.

– Der er en række formelle krav, der skal være opfyldt i forbindelse med et dyreforsøg og for os betød det, at der skulle udpeges en formel leder af dyreforsøget i projektet med en relevant faglig uddannelse og baggrund. Professor dr. med. vet. ved Aarhus Universitet Christian Sonne har påtaget sig denne funktion i projektet

– Også når det gælder opsyn med dyrene er der skærpede krav, og reglerne kræver, at der til et dyreforsøg knyttes en dyrlæge med en særlig uddannelse. I projektet dækkes denne funktion af specialdyrlæge dr. med vet. Aage Kristian Olsen Alstrup, Aarhus Universitet.

– Vi fik tilladelse til forsøget, der har som formål at klarlægge om dyrenes stresseniveau bliver påvirket under ophold i det usynlige og GPS-baserede hegn, udtaler Dan Pode Poulsen, og fortsætter:

– Konkret betyder det, at dyrene i oplæringsperioden blev filmet 24/7 – hvorved vi har registreret deres reaktioner, når de nærmede sig hegnet og hvordan de reagerede, når de hørte advarsler og modtog strømstød.

Han oplyser, at gruppen bag forsøget via signaler fra halsbåndene altid kan se, hvor dyrene opholder sig, da den elektroniske halsbånd hver 15. minut sender en positionsangivelse. Det betyder, at man opnår en meget detaljeret indsigt i hvordan og hvornår dyrene anvender de forskelle partier af området, og de mange positionsdata giver mulighed for systematiske undersøgelser af dyrenes bevægelsesmønstre.

Den anden del i projektet er at måle dyrenes stressniveau udtrykt ved indholdet af stresshormonet ’kortison’ i dyrenes afføring. Målingerne er udført som en serie af målinger over tiden, og det er undersøgt i hvilket omfang det stresser, når dyrene udsættes for nye og ukendte markgrænser.

Forsøget har vist, at dyrenes produktion af kortison generelt er faldet en smule gennem forsøget og afviser dermed, at dyrene bliver stresset af det usynlige hegn.

Den tredje pind, der indgår i dyreforsøget, er kontrol med dyrenes fysiske tilstand ud fra en antagelse om, at dyrene vil tabe i vægt og huld, hvis de mistrives. Forsøgets dyrlæge gennemfører derfor hver tredje måned en systematisk vurdering af det enkelte dyrs huld, og der er gennem det første år ikke registreret tilstande som tyder på dårligere trivsel end dyr i traditionel indhegning bliver udsat for. Tilsynet med Dyreforsøg har givet tilladelse til, at forsøget med virtuelle hegn gennemføres over en periode på 5 år …

Den danske initiativtager til forsøg med Nofence under danske forhold Dan Pode Poulsen, fortæller til Netnatur, at der udover selve dyreforsøget – omtalt over video – er koblet flere forsøg på den igangværende undersøgelse.

Et af disse forsøg ser på hvordan ynglende vadefugle og andre jordrugende fugle reagerer, når visse områder af det afgræssede naturareal holdes under særlig kontrolleret afgræsning – f.eks. i forhold til fuglenes mere følsomme perioder.

Der gennemføres endvidere en undersøgelse af, hvordan den nye form for kontrolleret afgræsning kan påvirke plantevæksten, f.eks. i forhold til særlig følsomme eller udsatte planter. Denne del af undersøgelsen forestås af seniorrådgiver Rita Buttenschøn, Københavns Universitet.

Endelig er der iværksat en undersøgelse, der vil klarlægge, hvordan publikum tager imod det usynlige hegn.

Forsøget er for nyligt udvidet med et forsøg som skal vise, om virtuel hegning er hensigtsmæssig ved stribeafgræsning eller holistisk græsning. En metode, der betyder, at dyrene kun græsser kortvarigt et sted, hvorefter de flyttes til nyt område. Når græsset på denne måde ikke bides ned fungerer fotosyntesen bedre, og genvæksten efter afgræsningen er hurtigere.

For landbruget og naturplejere er økonomien naturligvis en faktor, der vil indgå i beslutningsprocessen, når man skal vælge mellem traditionelle elhegn og den solcelledrevene løsning fra Nofence …

Dan Pode Poulsen oplyser, at man skal påregne en udgift på cirka 2.000 kroner pr. dyr til køb af halsbånd, hvortil kommer en løbende afgift til drift af systemet, som afhænger af besætningens størrelse og antal aktive dage på et år.

I forhold til de udgifter, der er forbundet med opsætning af hegn i store naturområde, falder Nofence ud til fordel for den elektroniske usynlige løsning, forklarer han. Ikke mindst fordelen ved at man på afstand altid ved hvor dyrene opholder sig, er en stor økonomisk sidegevinst.

Han tilføjer dog, at ved hold af mange dyr på et forholdsvist lille område, kan det stadig være en økonomiske fordel, at holde fast i det traditionelle elhegn.

Herunder linkes til Nofence-video, der viser hvordan principperne i det usynlige hegn virker.