Skarp profil og hurtigere beslutningsprocesser. Det er nogle af grundtankerne bag ny svensk jagtforening, der hævder, at tiden på nogle områder er løbet fra den tradtionelle foreningsmodel
Af Redaktionen
Den professionelle jæger Thomas Ekberg, som i følge Svensk Jakt har været drivkraften i opstart af ny jagtforening, oplyser, at der er stor interesse for en skarpere organisation, der ser jagt og vildt som vigtige dele af det svenske samfund.
Den nye jagtforening bærer navnet Föreningen Sveriges Jägare (FSJ)
– Jeg har tænkt over dette i nogen tid, og jeg oplever stor interesse fra hele landet. Den gamle foreningsmodel med lange beslutningsprocesser følger ikke altid med tiden. Med en lille og smidig organisation ønsker vi at blive involveret i alle væsentlige spørgsmål, der vedrører jægerne.
Det påpeger Thomas Ekberg overfor Svensk Jakt, som fungerer som medie for det svenske jægerforbund, der i disse år oplever vækst i antallet af medlemmer og dermed større tilslutning til foreningens arbejde.
LÆS også
SVENSKE JÆGERFORBUND ØGER I ANTAL
På den nye jagtforenings FSJ’s hjemmeside kan man herunder – i en oversat version – bl.a. læse, at den vil basere fremtidens politik og tiltag på følgende punkter:
Et langsigtet perspektiv, der strækker sig over generationer, ikke mandatperioder.
Jægernes penge, der betales via jagttegnet, skal føres tilbage til vildtet og anvendes på dem, der har betalt pengene. I dag udfører og betaler jægere for eftersøgning af trafikskadet vildt. Desuden kan anti-jagtorganisationer ansøge om tilskud fra jægernes jagttegnsmidler.
Vi holder af den svenske naturkultur, og mener vildtet og landskabet er en vigtig faktor for alle svenskere, uanset om man bor i en by eller på landet. Med information ønsker vi at skabe enighed og empati for andres levevilkår.
Vi vil arbejde for, at alle svenskere har adgang til vildtkød til en rimelig pris. Alle skal have adgang til verdens bedste, lokalt producerede kød.
Foreningen vil arbejde for en modernisering af våbenlicensstyring. En hel industri lider økonomisk af et system,, der er teknisk forældet og i nogle amter af modstand fra funktionærer.
Det bør være en naturlig ret for alle at være i stand til at forsvare kæledyr mod angreb fra rovdyr.
Afgrøder skal kunne beskyttes mod græssende hovdyr, fugle osv.
Bestyrelse i 2021 består foreningens af Thomas Ekberg, formand, Anders Lindström, næstformand, og medlemmerne Torsten Mörner, Klas Brandt, Mimi Werner og Mikael Jägare.