EU´s nye landbrugspakke er under forhandling og ifølge Jørgen Falk handler det om at være på forkant med udviklingen til gavn for fuglelivet og herunder flere ynglende fasanhøner i landskabet
Læserbrev af Jørgen Falk Jørgensen
EU´s nye landbrugspakke er under forhandling og vi kan allerede nu se tendensen: Der bliver lagt vægt på at støtte klima og biodiversitet og der bliver et krav om braklægning. Desuden bliver der afsat store beløb som såkaldte ecoschemes: Penge der gives til de landmænd, som vil gøre extra for biodiversiteten og klimaet.
Derfor er det vigtigt, at der allerede nu findes ud af hvad der kan gøres for at gavne fuglelivet i agerlandet i den forbindelse. Og her må være nogle erfaringer fra de år jagttegnsmidlerne blev anvendt i markvildtlavene og også fra de mange biotopplaner, der er udarbejdet for år tilbage. Hvordan har det virket?
Sidst der var braklægning vrimlede det med ynglende fugle i brakken de første år, men allerede tredje eller fjerde år havde græsset taget over og så var der ikke fugleliv mere.
Et af mange spørgsmål er også hvor brede biodiversitets arealer skal være for at de ikke bliver dødsfælder for jordrugende fugle og deres yngel, når rovdyr afsøger dem.
Er det kun private lodsejere der, skal berøres af de nye regler eller bliver statens EU-støttede arealer også inddraget, da de i mange tilfælde består af store, livløse monokulturer af græs?
En forudsætning for succes med alt dette er, at lodsejere og jægere vil gøre en indsats. Penge gør det ikke alene, og hvis vi ønsker en ynglende fasanbestand tilbage i agerlandet kommer vi ikke udenom at debattere en fredning af fasanhønen?
Herunder et eksempel på Netnatur Clubs NYHEDSBREV – her præsentret som FLIP magasin. Husk at klikke i nederste højre hjørne, hvis der ønskes fuld skærm-version
