De nye høje mundingshastigheder man kunne opnå med røgsvagt krudt, muliggjorde lange skud med flade skudbaner. Men dermed steg også kravene til kuglernes virkning i byttet
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
HISTORIE: Bortset fra mindre modifikationer ser militære kugler stadig ud, som de gjorde efter gennemførelsen af de ændringer Haag konventionen gennemtvang eller inspirerede til.
Jagtkuglefabrikanterne derimod, fortsatte med at eksperimentere med den blødnæsede såvel som fuldkappede kugle, for at finde den mest velegnede til forskellige jagtformer og dyrearter.
Det europæiske vildt som rådyr, kronvildt og endda elg var hverken voldsomt store eller skudstærke, så her var den ekspanderende, blødnæsede kugle helt ideel, da den for det meste ekspanderede efter hensigten og forårsagede rimelige sårkanaler.
Hvis kaliberen var tilstrækkelig stor og kraftig, var man også sikret gennemskud med resulterende schweiss til at lette sporing.
Større kugler
Men da de tre store europæiske våbennationer England, Frankrig og, selv Tyskland indtil 1918, alle havde kolonier, især i Afrika, var der her behov for kugler beregnet til de største og mest skudstærke arter som bøfler eller endnu større.
Her havde man virkelig behov for den fuldkappede (solid) kugles fantastiske gennemtrængningsevne.
Da der var behov for, at disse fuldkappede kugler kunne sikre retningen og gennemtrænge større mængder af muskler og knogler, for at nå vitale dele som hjerne eller hjerte, bibeholdt man den rundnæsede kugle med meget kraftig kappe. Især fortil, og lange parallelle sider, da det havde vist sig, at den type kugle havde en meget stor retningsstabilitet i byttet samtidig med at formen var med til at bibeholde kuglen i ét stykke; altså god gennemtrængningsevne og høj restvægt.
Da det bytte hvor man havde behov for den fuldkappede kugles terminale evner, normalt blev jaget på ret kort afstand, betød det ikke så meget, at disse kugler havde ringere ballistisk (BC) formåen i luften og dermed en krummere kuglebane.
“Faktisk var de typiske skudafstande, også for andet vildt, ikke så store i begyndelsen af sidste århundrede.”
Først efter sigtekikkerten var begyndt at blive hver mands-eje, øgedes efterspørgslen for mere aerodynamiske kugler til de lange, flade skud.
I ovenstående foto kan man se to .416 Rigby patroner med de to typiske kugler fra starten af nittenhundrede-tallet.
Da begge kugletyper havde samme vægt og Ballistiske Koefficient, kunne jægeren lade våbnet med begge kugler efter behov, uden at træfpunktet skiftede. Dette var selvfølgelig en fordel i forbindelse med magasinrifler, men en absolut nødvendighed i dobbeltrifler. Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 179)
