DCE nægter at svare på Netnaturs spørgsmål om kæbeundersøgelse. Derfor har vildtbiolog Egon Bennetsen som fagkollega selv samlet og konkretiseret en række spørgsmål med afsæt i nedenstående DCE rapporter
Tekst og foto: Vildtbiolog Egon Bennetsen
Spørgsmål til seniorforsker Peter Sunde, Ph.d., DCE
Kilder:
1 ) DCE Bæredygtig kronvildtforvaltning. Videnskabelig rapport nr. 106. 2014 Sunde og Haugaard
2 ) DCE Modeller for måling af udviklingen i andelen af ældre hjorte i danske krondyrbestande. Notat 2016. Sunde
3 ) DCE Forventede bestandseffekter af ændringer i jagten på krondyr Cervus elaphus. Notat 2016, Sunde og Haugaard
4 ) DNH’s hjorteplan – Det faglige grundlag a
5 ) DNH’s hjorteplan – Det faglige grundlag b
6) DNH’s hjorteplan – Det faglige grundlag c
7 DNH’s hjorteplan – Det faglige grundlag d
8) Hjortevildtdjursland.dk Lars Haugaard DCE
A) I kilde 3 hævdes det:
Det forhold, at en undersøgelse af alder for 11 hjorte nedlagt i Vest- og Nordjylland i jagtsæsonen 2015/16 ikke kunne afsløre én eneste hjort på over 8 år (Lars Haugaard, upubl. data), kan understøtte en formodning om, at den jagtlige dødelighed for hjorte overalt i landet er af samme størrelsesorden som på Djursland.
1 ) Hvordan kan et datamateriale på kæber af 3 hjorte – tre – sige noget som helst om den jagtlige dødelighed Nordenfjords, hvor der kun er tre måneders jagttid uden for brunsten (1/11 – 31/1) i modsætning til Djursland med 5 mdr. jagttid inklusive brunsten?
2 ) Hvordan kan at ekstremt spinkelt datamateriale fra Vest– og Nordjylland sige noget som helst om den jagtlige dødelighed i Region Sjælland, hvor man har jagttid 1/10 – 31/1, og hvor ejendomsstrukturen er helt anderledes end på Djursland? 3 ) Betyder det, at Sunde er helt ubekendt med, at der er data – YouTube videoer og trofæmålinger (Kilde 7), der indikerer, at den jagtlige dødelighed for hjortebestanden Nordenfjords er væsensforskellig fra den på Djursland? |
B) I kilde 3 findes denne figur:
Nordenfjords er der 3 måneders jagttid og i Region Sjælland er der 4 måneders jagttid.
1 ) Mener Sunde det er redeligt at medtage hjorte fra områder med mindre end 5 måneders jagttid i en figur, der postulerer at vise den relative månedlige fordeling over 5 mdr.?
2 ) Er Sunde enig i, at en tolkning ud fra figuren derved undervurderer afskydningen af hjorte i september og overvurderer afskydningen i november-januar i områder med 5 mdr. jagttid? |
C) I kilde 3 fremføres det:
Skal man tage udgangspunkt i tidligere fundne sammenhænge mellem ændringer af jagttiders længde og ændringen i høstudbytte i Danmark (som er forbundet med stor statistisk usikkerhed), vil en halvering af jagttidens længde i gennemsnit føre til 10 % reduktion i jagtudbyttet (Sunde & Asferg 2014).
Udtalelsen baserer sig på 63 eksempler på jagttidsændringer for 28 forskellige arter. Der tages ikke forbehold for halveringstidens placering eller halveringstidens længde.
1.) Hvordan kommer Sunde og Haugaard frem til den høje præcisionsgrad for tandsnitsmetoden (R2-værdien på 0,919) ud fra datasættet i fig.5 (med eller uden de manglende 7 punkter)?
2.) Hvordan forklarer man, at der i fig. 5 angives en R2 værdi på 0,92 = 92 %, mens man i punkt 1, side 5, angiver samme R2 værdi til 97 %? 3.) Hvilken R2 værdi finder Sunde og Haugaard er den acceptable grænse for at anse metoden for tilstrækkelig præcis til at kunne anvendes som grundlag for fremtidens hjorteforvaltning? 4.) Der gøres i rapporten gældende, at tandsnitsmetoden kan fastlægge den faktiske alder med en usikkerhed på +/- 2 år. Er denne påstand baseret på ovenstående fig. 5?
5) I [Kilde 2] gør Sunde gældende, at tandsnitsmetoden kan fastlægge den faktiske alder med +/- 10%. Er denne påstand baseret på ovenstående fig. 5?
6) Da der i figuren mangler 7 punkter, ønsker jeg indsigt i de tilhørende tabelværdier, der bedes oplyst. |
31/10 – 2016
Egon Bennetsen, Vildtbiolog, Cand.scient.