Nyheder, gode råd og vurdering af den svenske og aktuelle bukkejagt: Den inkarnerede bukkejæger Manfred Isberg svarer på rejste spørgsmål
Nyt og gode råd om svensk bukkejagt
Den svenske bukkejagt står for døren og vi har bedt den inkarnerede svenske bukkejæger Manfred Isberg fra Interjakt vurdere den kommende sæson. Er der nyt, som danske jægere bør forholde sig til eller er alt ved det gamle? Vi har desuden bedt ham vurdere den stadig nye svenske forårsjagt. Betyder det noget for den nuværende og kommende augustjagt i Sverige. Endelig har vi bedt ham give danske jægere nogle gode råd til tøj og udstyr inden de begynder at pakke bil og taske til svensker-jagten 2023
Af Netnatur:
Danmark har i princippet to sæsoner for bukkejagt – den danske og den svenske. Når den hjemlige sæson lukker og slukker den 15. maj, rettes fokus mod Sverige, hvor jagten traditionen tro indledes den 16. august.
Næppe noget andet land og nogen anden jagtform uden for Danmarks grænser trækker mere i de danske jægere end den svenske bukkejagt, der for mange er synonymt med hytteophold og jagt på bukke i brunst.
Men er bukkejagten i Sverige som den plejer at være? Eller er det nye forhold at forholde sig til. Og hvad med den svenske forårsjagt? Hvordan vil den påvirke jagten på kort og længere sigt? Og endelig: Har erfarene svenske jæger gode råd at give videre til danske jægere, der af indlysende årsager ikke har helt samme tilgang til dem populære bukkejagt i Sverige.
De spørgsmål har vi bedt Manfred Isberg fra den svenske og danske butikskæde Interjakt se nærmere på.(Se evt. mere nederst i denne artikel)
Spørgsmål og svar ses gengivet herunder:
Netnatur.dk: Er der forhold omkring bukkejagten i Sverige, som er anderledes i år? Forhold som måske kan påvirke jagten?
Manfred Isberg:
Bukkejagten i 2023 bliver som tidligere år.
Natten til den 16. august bliver lige så lang og søvnløs som den plejer, mens vi venter på den magiske premiere. Morgentåge, dugdækkede spindelvæv, der svajer i den lette morgenbrise og de blide toner af en lokkepibe, der ruller ud over marker og enge.
Et par mørke horn kan dukke op af græsset og forsvinde igen. Var det det den rigtige buk? Forvent at pulsen vil stige.
For mig personligt, er den 16. august årets vigtigste dato, og jeg ved, at jeg ikke er alene om det.
Netnatur.dk: Hvordan er din umiddelbare oplevelse af den stadig nye svenske forårsjagt? Har den f.eks. indflydelse på augustjagten? Kan jægerne stadig forvente at møde ældre bukke på niveau med det antal, som ”de plejer” selv om bukkene også jages i maj måned?
Manfred Isberg:
Jeg er ikke udelukkende positiv over for forårs-bukkejagt i Sverige, og tror der er en overhængende risiko for, at den svenske bukkebestand kan gå en mørk fremtid i møde med forringet kvalitet og en lavere gennemsnitsalder på de svenske bukke. Det er ikke noget, vi vil se nu, men noget, der vil blive tydeligt om et par år – hvis vi ikke passer på.
Svenske jægere og udenlandske jagtgæster skal bruge sund fornuft og føle ansvar.
Jægerne må acceptere, at man enten skyder sin buk om foråret, eller man skyder den om efteråret – det er ikke holdbart at jage begge sæsoner.
De fleste terræner kan ikke klare et udtræk af bestanden af den størrelse, og skydes bukken i foråret, mister vi en vigtig kandidat til brunsten med mindre forårs-bukkejagten drives meget stringent med fokus på svage og rigtig gamle individer.
Men at beslutte, hvilken buk der ikke skal få chancen for at være en del af brunsten, kræver et højt niveau af viden og erfaring. En viden som mange jægere ikke besidder.
I Sverige har vi en stærk tradition for brunstjagt, i modsætning til dele af Europa og herunder Danmark. Derfor vælger de fleste svenske jægere ikke at jage bukke om foråret.
Hvis du vil jage bukke om foråret, så brug det som mulighed for hård selektiv jagt på dyr, du ikke ønsker at tage med i brunsten. Ellers sparer du den store buk til efter brunsten, da den er meget smukkere i både pels og horn. Om foråret kan vi jage bæver og vildsvin.
Netnatur.dk:
Har du et udstyrs-forslag til de mange danske bukkejægere, der rejser til Sverige omkring d. 16. august? Evt. et forslag til nye jægere på jagt i Sverige for første gang. Og forslag til mere erfarne bukkejægere, der allerede er bekendt med den svenske bukkejagt?
Manfred Isberg:
Korrekt påklædning under bukkejagt er vigtigt for en god og behagelig følelse hele dagen.
Lad vejret bestemme, hvad du har på.
Sneakers er rigtig gode til at snige sig ind i på bukken med, men hvis det regner, så fortsætter Rouchette-støvlerne, hvis du ved, hvad jeg mener. Ingen bryder sig om at være våde. Og især ikke hvis der er langt hjem, og der er planlagt jagt både morgen og aften.
Medbring skiftetøj. Jeg har selv tre sæt med på tur. Et til morgenen, et til dagen og et til aftenjagten. På den måde får jeg en ny og frisk følelse til enhver lejlighed og jeg føler, at jeg på den måde jager bedre.
Mit skiftetøj til bukkejagt-sæsonen 2023 består av:
1 – Haunter Vintage Pants / Hunter Fain Shirt / Jacka Steinbock
2 – Haunter Shorts / Haunter Eild Shirt
3 – Haunter Thon / Haunter Funäs / Haunter Shirt Doon
På Interjakts hjemmeside kan der læses mere om Lokkejagt
Medbring desuden badebukser og mad. Hvis du jager hele dagen eller flere dage, kan det være rart med et forfriskende bad midt på dagen, og benyt også lejligheden til at spise noget mad. Man glemmer det ellers nemt.
Lokkekald, kikkert, vind-checker og skydestok. Jeg går aldrig på bukkejagt uden.
LÆS mere om INTERJAKT
Stor sektion kun om jagt i Sverige. På netnatur.dk/SVERIGE er der nem adgang til nyheder, aktuelle tips og svensk jagttegn.