Ørneangreb på mennesker ribber op i en gammel sag, hvor en lille pige på omdiskuteret vis forsvandt fra gårdsplads i et øjeblik uden opsyn
Af Redaktionen på baggrund af tilgængelige informationer på bl.a. Wikipedia
En kongeørns angreb på en en lille pige i september 2024 har vakt en gammel omdiskuteret sag fra 1932 til live. Ikke mindst da kongeørnens angreb i 2024 ikke var et enkelt stående tilfælde, men en ud af flere ganske usædvanlige ørneangreb på mennesker. Hvad der udøste angrebene – fra forskellige ørne – i sensommeren 2o24 virker stadig uklart og diskuteres stadig. Ligesom tilfældet med den lille pige, der i 1932 stadig debateres …
Ørnerovet på Leka er en påstået hændelse om en pige på 3, 5 år, som i 1932 blev taget af en havørn og transporteret til en ørnerede højt oppe i Hagafjellet på Leka.
Pigen blev fundet i live, og hændelsen er senere blevet skildret både i bøger og på film. Siden da har begivenheden været genstand for stor opmærksomhed og tvivl.
Svanhild Hansen, som pigen hed dengang, var tre et halv år gammel og legede udenfor huset, hvor familien var på weekendbesøg fra Hortavær, hvor de boede.
Svanhild var i en periode på ti minutter alene og ude af syne. Da det blev opdaget, at hun var væk, begyndte eftersøgningen, som efterhånden involverede 200 mennesker. Man fandt en sko og et lommetørklæde, der tilhørte Svanhild.
Flere i eftersøgningsgruppen reagerede på, at en havørn opførte sig mærkeligt oppe i fjeldet, og tre mænd klatrede op for at undersøge området. På fjeldhylden fandt Jentoft Svendsen den lille Svanhild sovende. Pigen blev vækket og båret ned.
Svanhild blev derefter undersøgt af doktor Fossum, som fandt pigen uskadt.
Lægen fik pigens beskrivelse af, hvad der var sket, og tog i betragtning den lange gåafstand mellem fundstedet og legeområdet (1.700 meter i terrænafstand og 180 højdemeter), som han mente var urealistisk langt for en lille pige at gå.
Ud fra disse oplysninger konkluderede han, at pigen sandsynligvis var blevet taget af en havørn. Samme dag blev Svanhild vejet til 19 kg af en læge.
Selvom ingen så ørnen flyve væk med pigen, har mange været overbevist om, at historien er sand. Samtidig har der været sået tvivl om hændelsen fra flere sider.
Ornitologer tvivler på, at en ørn kan løfte 19 kg, og selvom det senere er blevet hævdet, at vejningen var forkert, og at Svanhild sandsynligvis ikke vejede mere end 10-12 kg, da hun forsvandt, er det stadig langt over det, som en voksen havørn kan bære.
Flere kritikere mener, at terrænet omkring fundstedet er let tilgængeligt og slet ikke utilgængeligt for små børn. Der er derfor stor sandsynlighed for, at Svanhild kunne have gået strækningen på egen hånd.
Norsk Ornitologisk Forening forholder sig meget kritisk og hævder, at historien i dag kun skaber ubegrundet frygt blandt børn og forældre og er med til at ødelægge muligheden for glæden ved mødet med havørnen i naturen.
Bogen “Ørnerovet på Leka”, som blev udgivet af Damm forlag i 2006, blev kraftigt kritiseret af både Norsk Ornitologisk Forening og Foreningen Våre Rovdyr, som fremstillede bogen som ren skræmmekampagne.
I nogle kilder skrives det, at Svanhild Hartvigsen gennem hele sit liv hævdede, at historien var sand. Imidlertid præciserede hun som 30-årig, at hun ikke huskede noget af det, der skete.
Svanhild Hartvigsen døde i en alder af 81 år den 12. november 2010.
Hændelsens betydning i dag Leka kommunevåben (fra 1989) er inspireret af hændelsen og viser en guldvinget ørneklo mod en rød baggrund. Fjeldhylden, hvor Svanhild blev fundet, er i dag malet rød. Der er også malet en hvid plet under fjeldhylden, så den kan ses fra vejen.
LÆS OGSÅ: Lille pige angrebet af kongeørn (2024)
