Nogle af de bukke som jagtmedierne skrev om tilbage i 1880’erne er stadig interessante – set med nutidens øje
Oldtimer bukkeopsatser
Danske jægere i samfundets top var så glade for nogle af de bukke, de nedlagde, at de stillede dem til skue i det dengang eneste jagtmedie i Danmark ”Dansk Jagttidende”. Efter den succesrige start på Dansk Jagtforening i 1884 begyndte medlemmerne i 1888 at sende illustrationer og tekst til redaktionen af/om nedlagte bukke. Tidsskriftet begyndte senere at bringe godsernes skydelister, men både de og bukkeopsatserne udgik efter nogle år af bladets repertoire, men er alligevel stadigvæk interessant stof for eftertiden.
Tekst: Henning Kørvel
Når mennesker er samlet i en forening om en fælles sag – i dette tilfælde jagt – så er det naturligt, at de deltager med input om deres oplevelser på jagtens stier, hvis de vel at mærke har mulighed for at komme til orde.
Denne mulighed havde medlemmerne af Dansk Jagtforening, stiftet i 1884 i Fredericia i hvert fald i medlemstidsskriftet ”Dansk Jagttidende”, der i 1888 begyndte at bringe illustrationer af interessante opsatser fra bukke, nedlagt af medlemmer over det ganske land.
I februar-nummeret lægger tidsskriftet ud med et præsentere en opsats fra en buk, nedlagt på Broksø Gods på Sydsjælland af skovfoged Knud Johansen 11. juni 1886, men i billedteksten slås det fast, at den ejes af den daværende godsejer P. Post.
Der er tale om, en såkaldt ”proptrækkeropsats”, hvilket vil sige, at opsatsen, men især højre stang er snoet og faldet meget sammen, og lidelsen ses også på venstre stang.
Læs mere om BUKKEJAGT
Fænomenet skyldes, hvilket læsere dog ikke får information om, antagelig mangelfuld eller for langsom forkalkning under opsatsens opvækst, så stængerne ikke kan holde sig oprejst, men falder helt eller delvist sammen.
I ugepressen har jeg for få år siden set fotos af interiøret på Broksø, der er smukt beliggende på den nordlige side af Holmegaardsmosen, og det fremgik heraf, at den spøjse bukkeopsats bevares.
Givetvis i medaljeklasse
I marts samme år følger tidsskriftet op på sagen ved at bringe en illustration af en smuk bukkeopsats med 10 sprosser fra en buk, nedlagt af hofjægermester, A. greve Brockenhuus-Schack i Gammelby Skov i Gram 4. august 1887, mens Gram Slot hørte til Nordslesvig (tabt i 1864).
Overskriften lyder: ”Meget sjælden råbukkeopsats”, hvilket holder til punkt og prikke. Opsatsen er 27 centimeter høj og givetvis i medaljeklasse, for hvis den har vægten med sig, så vejer den med de lange svære sprosser godt til.
I aprilnummeret i 1888 tager tidsskriftet læserne med på en tur til Grevskabet Christianssæde på Lolland.
Den hovedmonterede buk, som præsenteres, blev nedlagt 23. december 1887 i Bøgeskoven under grevskabet af skovrider Wegge, Søgaard.
Rosenstokken til højre stang er brækket, hvorved stangen hænger ud til siden. Læsionen ser voldsom ud, men hvordan bukken har fået skaden, gives der ingen information om.
LÆS mere om TOP-10
Givet er det i hvert fald, at den ikke er blevet beskadiget ved mødet med en bil, fordi biler først så dagens lys i 1902.
I januar 1892 præsenterer Dansk Jagttidende læserne for en opsats fra en buk, som forstassistent Petersen havde nedlagt i Grønvedskoven på Marienborg Gods på Møn 17. oktober 1891, og med ”velvilje fra ejeren, grev Molkte, præsenteredes den så for læserne af tidsskriftet.
Bladet oplyser, ”at opsatsen i det hele taget ikke syntes at stå i noget forbindelse med ualmindelig kraftig legemsbygning”.
Hvorfor abnorm? Ud fra illustrationen at dømme er der næppe tvivl om overfaldsskade, der kan være opstået, fordi bukken er rendt imod eller har siddet fast i et hegn omkring en ny kultur i skoven.
Ligeså enkelt er det at bedømme en opsats fra en buk, som tydeligvis har fået beskadiget højre rosenstok, så der på sårdannelsen er opstået en ekstra stang der rager ud til siden.
Den spøjse buk, der bar den, blev i 1894 skudt på Gyldensteen, Fyn, af skovrider Stenberg.
Samme Stenberg, der dog staves Steenberg og betegnes overförster gjorde sig bemærket fire år senere, fordi han på Gyldensten skød en råbuk med en opsats på 145,7 point, der blev ny Danmarksrekord.
Hans opsats, der er bevaret og holder til hos den tidligere skytte på Gyldensteen Gods, Palle Sørensen, var rekord, indtil 1911, hvor den blev slået af pinden med en opsats på 146,0 point fra en buk nedlagt på Svenstrup Gods af godsejer Gustav Gustavsen baron Wedell-Neergaard.
Kaffebukkene
I januar-udgaven 1890 bringer Dansk Jagttidende på en helside en tegning af ni ”stærke bukkeopsatser fra Grevskabet Christianssæde” på Lolland.
Tegningen er ikke signeret, men der er ingen tvivl om, at den er udført af den sidste lensgreve, Christian-Einer Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow (1864-1929), der var kunstnerisk begavet og ofte leverede tegninger til tidsskriftet under signaturen Reventlow.
Stærke bukke er ikke overdrevet, for først i øverste række har han placeret to af de mest bemærkelsesværdige bukke, som er nedlagt i Danmark: ”Kaffebukken” og Lille kaffebuk”, der er med brede, nærmest skovlformede sprosser.
Navnet Kaffebukken kommer af, at før kastestængerne fra den blev givet til statsmanden, Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow (1748-1828), havde i hvert fald den ene stang været anvendt til at male kaffebønder med. I spidsen bærer topsprossen præg af at have været anvendt til et formål, der altså har været at male kaffebønder.
Lensgreven fik kastestængerne af en skovfogedkone i Nørrerod, og hun har vel, gættes der på, fået dem af skytte Levtien, som havde skudt bukken i 1875.
Lille Kaffebuk, der har de samme karakterer i opsatsen som kaffebukken, blev i marts 1887 skudt i Bøgeskoven af skovrider Wegge.
Begge bukkeopsatser, der blev hovedmonteret, indgik i ”Pederstrupsamlingen”, der hængte på Pederstrup indtil lensafløsningen og enken efter den sidste lensgreve solgte grevskabet i bidder, men nogle af samlingens opsatser dukker op igen på Dansk Jagtforenings 50-års jubilæumsudstilling i Forum i København i 1934, og fordi de er kendt, bliver kaffebukkene og nogle andre opsatser udvalgt til at skulle repræsentere Danmark på den internationale jagtudstilling i Berlin i 1937, hvor en buk får guld- og en anden sølvmedalje.
Herefter lever opsatserne et liv pakket ned i rejsekufferter, der står på loftet på Brahetrolleborg på Fyn, Reventlowslægtens hovedsæde, hvor de findes ved en tagrenovation i 1986, og efter at skytte Søren Nielsen har identificeret opsatserne som Pederstrupsamlingen, hænges de op i jagtstuen på godset, hvor de kan ses den dag i dag.
Den sidste historiske bukkeopsats i denne oversigt er ”Engelstoftebukken”, som blev skudt 13. maj 1876 på Engestofte nær Maribo af ejeren Henning Wichfeld (1849-1907).
Fra 1900 og frem til sin død i 1907 var Henning Wichfeld formand for Dansk Jagtforening, og da foreningen i 1886 bød på jagt- og hundeudstilling i Rosenborg Have i København, udstillede han her den unikke bukkeopsats, der indbragte ham en bronzemedalje.
Mange år senere, faktisk i 2017, blev opsatsen vejledende opmålt til 192,93 CIC-point og ville således have været en ny Danmarksrekord, hvis ikke pandeskallen er brækket over, og opsatsen således er i to dele, hvilket dog ikke umiddelbart ses, når den hænger på det originale skjold med stemplet ”Stamhuset Engestofte” på bagsiden.
Opsatsen ejes nu af Engestoftes nuværende ejer, Hans Peter Egeskov, som fik den af en tidligere skytte på Engestofte, og jeg vil give ham det råd at forhøre sig hos CIC i Ungarn, om det nu også holder vand, at opsatsen ikke kan opmåles officielt, fordi den er i to dele.
Der findes mange andre bukkeopsatser i de gamle årgange af Dansk Jagttidende, og hvis du er interesseret i at gå på opdagelse i de bedagede tidsskrifter, så spørg efter dem på dit bibliotek.
God fornøjelse.
