Det er ulven fra myterne, som fylder størstedelen i den danske ulvedebat. Natur & Miljø tog med på jagt efter virkelighedens udgave
– Det er sgu godt nok besynderligt, siger Thomas Boesdal og trækker vejret gennem en cigaret. I det regnvåde hedelandskab lugter cigaretrøgen skarpt, og normalt ville han ikke ryge så tæt på ulvens opholdssted, men dagens ulvejagt er efter sporene af dem, ikke efter ulvene selv.
Og i skovbunden under tætte graner er der i den grad spor efter en ulvefamilie. Et krondyr er slæbt herind, og i en rundkreds ligger de nydeligste portionsanretninger af godt gennemtyggede knogler. Særligt nogle mindre knogler er tygget næsten runde og blanke, og det er dem, som Thomas Boesdal undrer sig over.
Thomas Boesdal følger de danske ulve tæt. Han er først og fremmest drevet af nysgerrighed, siger han, og dagens mysterium er han ikke helt sikker på opklaringen af.
– Jeg har set flere af de her små “gumle-knogler”. Jeg tror måske, at ulveungerne er ved at skifte tænder. Det passer meget godt med deres alder, og gummerne klør, når de får nye tænder, siger han.
Det er et storslået landskab, som ulvene er rykket ind i efter at have været væk fra Danmark siden 1813. Kilometer efter kilometer veksler lyngheder med høje sandbakker og enebærbuske.
Her dufter af mos og svampe og revling, og grønne pletter med mos og lav lyser op mellem tætte granbevoksninger.
Det er også et efter danske forhold sparsomt befolket område, men det er nu ikke derfor, at ulvene har slået sig ned her, siger Thomas Boesdal.
– De er her, fordi her er masser af mad, først og fremmest rådyr og kronvildt. Det er det, som afgør, hvor de kan leve. Huse og biler generer dem ikke, og det får nogle til at tro, at de så har mistet deres skyhed over for mennesker. Men sådan er det ikke. De er bange for mennesker, men ikke for bygninger.
Et kig ud over det vestjyske hedelandskab viser hurtigt, at der også er andre former for mad: Her er masser af får. Og netop fåreavlerne er blandt de hidsigste modstandere af ulven, som de ser som en direkte trussel mod deres levevej.
Godt nok viser erfaringerne fra blandt andet Tyskland, at får udgør en meget lille andel af ulvenes føde – de spiser først og fremmest hjorte, rådyr og vildsvin – men har en ulv først fundet frem til en ubevogtet indhegning med får, ser den det som et åbent køleskab, siger Thomas Boesdal, og flere fåreavlere har mistet dyr til ulven.
Til gengæld kan ulvesikre hegn begrænse problemet, lige som nogle fåreavlere både i Danmark og udlandet har gode erfaringer med vogterhunde. Med de rigtige foranstaltninger behøver ulven ikke at være et større problem, men vi skal ære at leve med den og sikre fårene mod den, siger Thomas Boesdal.
Mytens ulv
Det med at leve med den er lettere sagt end gjort. Debatten har været hidsig, siden den første hanulv viste sig i Danmark i 2012. I dag er her formentlig tre-fire voksne ulve, og de er også begyndt at yngle i landet. Otte ulvehvalpe er kommet til i år fra ét par, netop i dette område vest for Holstebro.
Flere organisationer og politiske partier kræver ulven reguleret, et pænere ord for skudt. Men det er umiddelbart ekstraordinært vanskeligt at få lov at skyde en ulv, for den er strengt beskyttet af EU.
Thomas Boesdal mener, at myter, fakta og frygt blandes sammen i én pærevælling i debatten.
– Det er faktisk et dyr, vi ved rigtig meget om, men den viden kommer sjældent i spil. I stedet handler det om den glubske, farlige ulv. Det gør mange bange, fordi de tror, at ulven vil angribe dem eller deres børn, men det er en myte, siger han og tilføjer, at han tror på åbenhed og nysgerrighed som de to redskaber, der skal få danskerne til på sigt at acceptere det store rovdyr.
– Vi skal være ærlige om, hvor den er, og fortælle, hvordan den lever. Jeg begyndte selv at interessere mig for den, fordi jeg var skrækslagen for den og bange for, om den ville tage mine børn. Men jo mere jeg har lært om den, desto mere kan jeg se, at den er en gevinst. Vi har et problem med alt for mange hjorte og rådyr, de bliver syge af de tætte bestande. Her hjælper ulven til at rydde op og holde bestandene sunde. Den er en naturlig del af den danske natur, siger Thomas Boesdal.
Overvågning fra Aarhus
Ulvens tilbagekomst betyder, at bestanden skal overvåges minutiøst, og den opgave er netop blevet overdraget til forskerne på Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet, hvor ph.d. og forskningsansvarlig Kent Olsen indsamler observationerne af ulve i Danmark. Også han tror på åbenhed og oplysning som det, der kan være med til at rykke holdningerne til ulven.
– Nu er den her, og den forsvinder ikke bare, men vi skal lære, hvad der er naturlig ulveadfærd. For eksempel er det helt naturligt, at hvalpene i Vestjylland strejfer om i samlet flok tæt ved bebyggelse. Men efterhånden som de vokser til og går på jagt med forældrene, vil de lære at være mere sky, siger Kent Olsen.
Engang i den sene vinter eller tidlige forår vil de unge ulve drage ud i verden for at finde deres eget territorium og stifte deres egne familier. Ifølge Kent Olsen vil nogle af dem formentlig med tiden søge tilbage til Tyskland, hvor deres forældre kom fra, eller de kan brede sig videre ud i Jylland.
– Vores ulve er en del af den øvrige centraleuropæiske bestand, og takket være DNA vil vi kunne følge dem og se, hvor de vandrer hen, siger Kent Olsen.
Vi har ikke noget valg
Overvågningen sker blandt andet på baggrund af de indberetninger, som kommer fra borgere rundt om i landet. Begynder der at komme mange indberetninger fra et bestemt sted, vil forskerne mere systematisk begynde at lede efter ulv på stedet, for så kan det være tegn på, at en ulv er blevet stedfast.
Foreløbig viser overvågningen, at der helt sikkert har været seks forskellige voksne ulve i Danmark. Den første var Thy-ulven, som er død af en sygdom. To andre var med sikkerhed identificeret i Midtjylland og en i Sydvestjylland, men siden er alle spor fra dem forsvundet. Forskerne formoder, at de er døde – der er ikke tegn på, at de er vandret tilbage i Tyskland.
Tilbage er ulveparret og deres hvalpe. Kent Olsen kan ikke sige, hvor mange ulve der kan komme til at være i Danmark, men han forventer, at det kan gå hurtigere nu, fordi ulvene er begyndt at yngle.
– Parret i Vestjylland får formentlig også kuld næste år og næste år igen. Det betyder, at vi får egne hunulve, som de tilstrejfende hanulve sydfra kan danne par med. Og kommer erfaringerne fra andre lande til at gå igen her, vil vi efterhånden vænne os til, at ulven er en del af den danske natur igen. Vi har faktisk ikke noget valg.
Myter om ulven i Danmark
Ulven er udsat af mennesker
Nej, forskere kan følge DNA-spor fra de individer, som er i Danmark, op gennem Tyskland og i Slesvig-Holsten. Var de kørt hertil og sat ud, ville de spor mangle.
Ulve, som ses tæt på bygninger, har mistet deres skyhed og er farlige
Nej, ulve er ligeglade med bygninger, og de viser sig også for mennesker. Men de løber væk, hvis mennesker kommer tæt på.
Ulve går til angreb på mennesker
Nej, der er ingen troværdige beretninger om vildtlevende ulves angreb på mennesker i Europa i nyere tid, selv om der er over 12.000 ulve, og de nogle steder lever meget tæt på mennesker.
Der er ældre beretninger om angreb, men betingelserne var markant anderledes dengang, blandt andet var hundegalskab udbredt. Det er det ikke længere.
Der er ikke plads til ulven i Danmark
Jo, det afgørende er, om der er mad nok. Danmark har i dag langt større hjortebestande og langt mere skov, end da ulven var her sidst for 200 år siden. De dele af Danmark, som ulven har slået sig ned i, er heller ikke markant tættere befolket nu end dengang.
