Peter Seier Christensen, Nye Borgelige står bag jægerne i debatten om jagt på udsat fuglevildt. Det skriver han i et opslag, som deles på de sociale medier
Af Redaktionen, Foto: Nye Borgelige
– Normalt plejer vi jo ikke i Danmark at straffe kollektivt, når nogle enkelte bryder reglerne.
Det skriver Peter Seier Christensen, Nye Borgelige, som på sin blog og de sociale medier kundgør, at han står bag jægerne i den verserende debat om jagt på udsat fuglevildt.
Han mener der er nogle – herunder Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) – der er lidt for ivrige i deres fordømmelse af de manglende indberetninger af udsatte gråænder i Danmark.
Seier finder det forkert, at man på den baggrund ønsker at straffe hele jægerstanden kollektivt. I stedet bør man sætte ind overfor dem, som ikke overholder reglenerne .
– Langt de fleste jægere handler ansvarligt og sætter en ære i deres rolle som naturforvalter, skriver han og påpeger, at man ikke skal straffe alle fordi nogle få ikke har indberette det antal fugle, som de har udsat.
Seier henviser til løsningsforslag fremsat af bl.a. Danmarks Jægerforbund, der peger på skærpet kontrol og større bøder ved ulovlig udsætning.
I samme opslag skriver Peter Seier Christensen, at Nye Borgerlige anerkender jægernes væsentlige rolle i reguleringen af vildt, naturpleje og dermed jægernes positive betydning for danskernes naturoplevelser.