Den professionelle Hunter Karl Stumpfe, der ejer og driver Ndumo Hunting Safaris i Namibia, har haft en oplevelse helt ud over det sædvanlige
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
– Karl havde været på elefantjagt med kunden, der havde haft held til at nedlægge sin elefant tidligt på jagten, så overskudstiden blev udnyttet til at returnere til Windhoek området og nedlægge noget Plains Game.
Den sidste morgen på jagten startede normalt, men da hele selskabet havde brudt lejr, og var på vej til lufthavnen gjorde lejrkokken opmærksom på, at han havde set en gepard ved siden af vejen. Karl bakkede for at tage et nærmere kig, da jagtgæsten gjorde opmærksom på en leopard, der løb over vejen små 150 meter længere fremme. Man troede at det måtte være den gepard kokken refererede til, da de Afrikaans-talende trackere normalt kalder en leopard for ”Tier” (tiger!!) og en gepard for ”Jagluiperd”.
Karl begik sin første fejl ved at forlade køretøjet ubevæbnet og begynde at lede efter spor. Omkring 50 meter fra bilen fandt de en hun-leopard liggende under en busk omkring 20 meter længere fremme. Kunden tog et fotografi af leoparden og man besluttede sig, klogelig, for at returnere til bilen.
En af trackerne havde bevæget sig 10 meter ud på venstre fløj, formodentligt for bedre at kunne se leoparden. Så Karl advarede ham om, at det kunne få leoparden til at føle sig truet og kaldte ham tilbage, for det var på høje tid at komme væk og det i en fart.
Trackeren skulle lige have et kig mere og blev endnu engang beordret væk. Da han endelig begyndte at bevæge sig tilbage, angreb leoparden, og næsten alle startede et vildt ræs tilbage mod bilen.
I et håb om måske at kunne få leoparden til at dreje væk blev Hans stående, for som han siger:
– Jeg regnede med, at hvis jeg også begyndte at løbe ville leoparden helt sikkert få fat i en eller flere af os, inden vi nåede bilen. I sådan en situation er det utroligt, hvor meget man når at tænke på en brøkdel af et sekund.
– Min næste tanke var at bukke mig ned for at få fat i en af de større sten der lå i området for at smide den efter ”missen”, men underbevidstheden advarede om, at det ikke var en god idé at miste øjenkontakt med det angribende dyr.
“Da hun nåede mig sparkede jeg ud, hvorved hun fik fat i mit ben med forpoterne og bed mig hvor ben og balle mødes”.
– Jeg faldt ned oven på leoparden og forsøgte at få et greb så jeg kunne holde hende fast. Heldigvis var hendes venstre bagben låst under hende, da vi faldt ned. Jeg fik derefter fat i det højre bagben og modtog nogle slemme flænger som tak for besværet. Jeg fik trykket hendes hals og hoved mod jorden med venstre underarm og fik fat i først et og så det andet forben hvorefter jeg lænede hele min kropsvægt ned over hendes halsområde for at kvæle hende.
– Dette gjorde hende meget sur (pissed off!) og jeg var glad for min vægt-fordel. En af trackerne råbte; ”Het dia baas hom gevang?” (har du fanget ham?) og jeg svarede noget i retning af – F#@k ja, og se så at komme her og hjælp mig!
– Da to af trackerne endelig kom for at hjælpe, var leoparden allerede døende, men for at være på den sikre side fik jeg en af dem til at holde hendes hoved, mens vi stak hende i hjertet med en kniv. Jeg rejste mig, stort set i et stykke, med ”kun” 27 flænger og bidsår efter en kamp der kun havde varet nogle få sekunder. Heldigvis var jagtgæsten læge og kunne reparere mig ved hjælp af min førstehjælpskasse. Efterfulgt af vaccinationer mod rabies og stivkrampe, og jeg sluger stadig antibiotika.
Her demonstrerer Karl Stumpfe sin forkærlighed for at kramme leoparder, denne dog uskadeliggjort forinden!
Oplevelsen lærte Karl følgende vigtige lektie: Hvis i et område med farlige dyr bør man altid bære en eller anden form for skydevåben, og i denne situation ville en revolver sikkert have været tilstrækkelig (de var på vej til lufthavnen, så min klients våben var i våbenkufferten og Karls .450 lå bag sædet).
Selv om denne ”missekat” var lille (på størrelse med en Staffordshire terrier) må man aldrig undervurdere dem og aldrig få dem til at føle sig omringet. Medbring altid en velforsynet medicinkasse. Vask alle sår med masser af vand for at reducere mængden af bakterier i sårene.