Tysk politi har i München anholdt tre personer, som mistænkes for næsehornstyverier, og som sandsynligvis er fra en Europadækkende næsehornsbande med speciale i at stjæle næsehornstrofæer fra museer og auktionshuse i Europa …

Af Redaktionen

Opklaringen af en række tyverier af næsehornshorn er kommet et skridt nærmere, efter tysk politi i sidste uge havde held til at anholde tre personer i München.

Trioen mistænkes for tyveri af næsehornshorn, og ifølge jagderleben.de tilhører de tre anholdte personer sandsynligvis en Europadækkende bande med speciale i tyveri af næsehornshorn. Tysk politi blev opmærksom på mændene, fordi de kørte i en bil, der var meldt stjålet.

Både europæiske museer og auktionshuse, hvor der findes næsehornshorn, er i næsehornstyvenes søgelys. Selv levende næsehorn i zoologiske haver og dyreparker anses for at være potentielle objekter for tyvene, men det sidste tyveri af næsehornshorn i Tyskland skete dog fra Ritterhaus Museum i Offenburg.

Ifølge den tyske museumssammenslutning er antallet af tyverier af næsehornshorn fra tyske museer nu nået op over 10 tilfælde. Men der er ingen tiltro til, at det stopper her, fordi der er mange penge i stjålne næsehornshorn på det sorte marked, hvor det menes, at tyvene betales med gennemsnitligt 50.000 euro for et næsehornshorn, som prissættes efter størrelsen.

I Europa er der blandt både museer og auktionshuse bevidsthed om, at tyve går efter næsehornshorn. De tager derfor deres forholdsregler, og det samme gælder for zoologiske haver og dyreparker, som i formidlingsøjemed ligger inde med næsehornshorn.

Den sydafrikanske veterinær, Kevin Robertson, gør sig på Sportsafield.com til talsmand for, at legal, kontrolleret produktion af næsehornshorn vil kunne dække behovet for næsehornshorn til medicinfremstilling i Fjernøsten. Han mener, at dette tiltag vil kunne gøre næsehornskrybskytteri overflødigt.

Der bliver også arbejdet med problematikken på andre niveauer. I Sydafrika er der som led i et redningsprojekt for næsehorn introduceret en løsningsmodel, hvor næsehorn får indsat en lille sender i hornene, som i tilfælde af krybskytteri vil være et fældende bevis. Tiltaget, hvis initiativtager var Vilde dyrs Rettigheder, endte dog katastrofalt, da det i overværelse af pressen blev holdt over dåben i nærheden af Johannesburg, idet den 22-årige hvide næsehornstyr “Spencer”, der under bedøvelse havde fået indsat sender i sine horn, ikke vågnede, da dyret fik indsprøjtningen, som skulle have givet det den fulde bevidsthed tilbage. Obduktion skal nu klarlægge årsagen til tragiske dødsfald.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version