Graham Hill er meget utilfreds med en pumajagt, som han købte af en outfitter i British Columbia. Han betalte godt 10.000 dollars for den ugelange jagt, men havde ikke heldet med sig. Mest utilfreds var han med, at der tilsyneladende ikke var “prescouted” før hans ankomst.
Noget der almindeligvis ikke foregår i forbindelse med pumajagt, for man kan ikke bruge et gammelt spor til noget som helst. Han var også utilfreds med at gå og kede sig, mens guiden kørte ca. 120 miles om dagen i sin snowmobile for at lede efter friske pumaspor langs vejene. For ikke at kede sig for meget, gjorde han en dag alle hundehusene rene uden at guiden så meget som sagde tak … Den sidste dag var heldet med dem, og guiden fandt et friskt spor efter en mellemstor kat.
De satte hundene på, men da det viste sig at være en hunkat ville Graham ikke skyde den alligevel. Han ville have en hankat, ville han. Han fik dog en god oplevelse og nogle gode fotos. Guiden afviser alle anklager om at han skulle være dårlig til at finde pumaer, anfører at det er jagt på naturens præmisser, at det gode og sneløse vejr ikke gjorde det nemmere men at han gjorde alt i sin magt for at finde spor til Graham.
Denne historie viser (så langt som vi er kommet i den) at det hele ser meget normalt ud. Uden frisk sne er det svært at jage puma og det eneste man kan gøre er at fortsætte med at lede. Men så sætter Graham sin trumf ind. Det kom ham nemlig for øre at guiden ventede prominent besøg ugen efter, idet prinsessen af Marokko havde booket en jagt på puma. Graham mener derfor, at guiden brugte al sin tid på at lede efter spor for hende, og med vilje ikke fandt nogen til Graham. Prinsessen var dog også ganske heldig, idet hun 8 dage efter at Graham havde forladt lejren, skød en puma der forventes at placere sig i top 5 på listen over toptrofæer fra British Columbia.
Guiden udtaler til sidst: Graham er ikke den første klient der rejser hjem uden et trofæ, men de fleste kommer igen næste år på grund af vores villighed til at arbejde hårdt for at finde spor, vores gode udstyr, vores fortrinlige indkvartering og det enorme område vi har til rådighed. Rengøringen af hundeburene var han dog glad for: “Det var langt over vores forventninger, men jeg troede at det var min kone der havde gjort det”.
