Råvildtet var i forårsstemning, da Henning Kørvel var på fotosafari på Enø på Sydsjælland
Tekst og foto: Henning Kørvel
Råvildtet var i forårsstemning 26. februar, hvor jeg ”bevæbnet” med Nikon kamera med 600 millimeter telelinse var på fotopyrsch på Enø på Sydsjælland. Alle steder så jeg råvildt. I overtal var råer, heraf flere drægtige, men kun to bukke i bast lod sig beskue, hvilket kan skyldes, at dagen enten ikke var bukkenes, eller de blot har været oppe at stå senere end råerne. Dyrenes habitat – sivskoven og engen – er ekstremt våde p.t., fordi regnen dels har stået ned i tove, og det tillige har været højvandet. Særligt slemt var det tidligere på vinteren, hvor engen var oversvømmet, og vandet frøs til is, og råvildt derfor måtte stå i sommerhushaverne, indtil de kunne vende tilbage til deres vante habitat.
Tekst og foto: Henning Kørvel
Råvildt ude alle vegne. Denne dag – 26. februar 2024 klokken 16.45 og en time frem – er i sandhed råvildtets. Alle vegne på Redtzholm på Enø ses råvildt. Mest råer, der er ude på engen og plænerne i haverne. Det er helt klart, at forårsstemningen er kommet til råvildtet.
Og godt for det. Vinteren har været en hård tid for Capreolus c. capreolus, fordi kraftige storme fra nord og nordvest gav højvande, og sivene – hvor dyrene normalt står – kom til at stå under vand, og de derfor måtte opholde sig i haverne, men som det ikke er nok, så frøs vandet i sivene og på engen til is, så det var umuligt for dyrene overhovedet at færdes der, for de har jo ikke adgang til skøjter.
Selv om isen for længst er borte, så er både den nordlige og østlige eng stadig våd, for oven i meget højvande har det regnet i tove, men vådt eller ej, så er råvildtet på Enø tilbage på deres vante steder.
Jeg mangler dog bukke. I en have spotter jeg en ældre buk i bast, der har sat op i omtrent dobbelt ørehøjde.
For tidligt er det at spå om, hvordan den vil tage sig ud, når den har fejet, men i bukkejægerens optik vil den antagelig blive en attråværdig buk, hvilket dog er irrelevant, fordi råvildtet på Enø ikke bliver jaget, men kun kan betragtes.
Men både fordi jeg mener, der mangler bukke, og John har hørt skud sent om aftenen, og derfor har udtrykt sin mistanke til politiet, kan der være noget om snakken, men det har indtil skrivende stund ikke ført noget resultat med sig.
Ergo vides det ikke, om krybskytter jager bukke/råvildt på Enø eller ikke.
Ved Redtzholmgård stod der tidligere fire-fem bukke, som jeg gerne så ved gården og engen på den anden side af vejen nær busholdepladsen.
Fartdjævle på Enø Kystvej
Men her var der i dag ingen bukke. Træerne omkring gården, der tidligere var en oase for råvildt, er fældet, og terrænet er nøgent og åbent, og foran Redtzholmgård er der opført et nyt sommerhus, og ovre på den anden side af Redtzholmvej er der anlagt et dige, der skal holde den formodede højere vandstand som følge af klimaforandringer, ude af området.
Givet er det, at træfældningen er til ugunst for råvildtet, men gælder det også for diget? For nogle få år siden stod der råvildt i det tidligere lysestøberis have, som støder op til busholdepladsen, og dyr sås altid på engen. Sidst har jeg set en rå med to lam, og fire-fem bukke, der tidligt om morgenen gik ud over Enø Kystvej, som var den en del af deres hjemmeområde.
Nogle dyr er døde, og nye kommet til. Den gamle pladsbuk på Næbbet, som blev omkring 10 år, døde for to år siden. Borte er også ”Tovbukken”, og et handicappet lam med et for kort bagløb døde også, selv den omsorgsfulde mor tog sig godt af det. Og andre dyr er kørt ihjel på Enø Kystvej, hvor nogle bilister – trods fartbegrænsning på 40 kilometer i timen – kører så vildt, som om de har stjålet bilen, og kommer et stykke råvildt i vejen, så er det så godt som dødsdømt.
Jeg bad for et par år siden Næstved Kommune om at sætte skilte med råvildt op med anmodning om, at bilisterne tager hensyn til dyrene, og navnlig afpasser hastigheden efter dette, men nej, det ville kommunen ikke.
En ”skrivebordstyran” belærte mig om, at Enø ikke skulle være en skilteskov, selv om der i forvejen står ”et hav af skilte på vejen”. Jeg blev også belært om, at skilte ikke kunne sættes op, fordi råvildt ikke benytter veksler, men går over vejen fra mange haver.
Goddaw do!
Råvildt på Enø trives i det store og hele godt. Og indtil videre er bestanden gået fri af ”råvildtsygen”, som vi ikke ved ret meget om, fordi viljen til at få den undersøgt til bunds, ikke er til stede.
Godt går det dog ikke for landets råvildtbestand. I 2022-2023 blev der ifølge DCE nedlagt 73.758 stykker råvildt mod 76.702 sæsonen forinden, og 133.600 i 2009-2010.
Ergo er det stadig ”råvildtsygen”, der spiller en negativ rolle, og ikke kun på Fyn, men også i Østjylland og Vestsjælland.
Nogle steder har sygdommen reduceret råvildtbestanden med 85%, og dette burde animere – om ikke andet Vildtforvaltningsrådet – til at kræve, at der af Jagttegnsmidlerne afsættes penge til en undersøgelse, der ikke skal udføres af Danmarks Jægerforbund, men derimod DCE.
Bliver nogle danske råer ikke drægtige?
Nogle påstår, at jagttrykket på danske bukke er så stort, at der i nogle råvildtbestande ikke er bukke nok til at beslå råerne.
Jeg vil betvivle dette, men vil heller ikke afvise, at det kan være tilfældet. Lad os dog få det undersøgt. Hvorfor er råvildt blevet så ligegyldigt for Vildtforvaltningsrådet, at stort set alle andre vildtarter kan blive undersøgt, men blot ikke den danske råvildtbestand?
Mon årsagen er den, at præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding ikke er råvildtjæger?
Hvorvidt ræve på Enø kan have indflydelse på, at der på Redtzholm har været færre lam i de senere år, er uvist. Når John har set en ræv spæne af sted med en luns fra et stykke råvildt, er det jo ikke givet, at ræven forinden har dræbt det pågældende dyr, for det kan jo være dødt af naturlige årsager, og en ræv så blot har fundet kadaveret i sivskoven eller en sommerhushave, og taget en luns.
Ræve har dog langt hen ad vejen frit spil, og i sidste jagtsæson blev der end ikke afviklet rævejagt på Enø. Foreningen kunne ikke samle mandskab til opgaven, men i stedet for at uddelegere jagten til en anden jagtforening, blev den så bare droppet.
Ikke at rævejagten giver det store resultat, men i nogle år er både to og tre ræve dog blevet skudt, og hvis det er tæveræve, der skydes, vil bestanden uvægerligt blive reduceret, fordi de hvalpe de ville have født, så ikke ser dagens lys.
Lyspunktet midt i det hele er John. Han går dagligt og ”snakker” med råvildtet, der holder til uden for hans have. Han kan kalde både en buk og rå til sig ved at snakke og fløjte for dem, og de tillidsfulde dyr får gerne æbler.
Bukken nær hans hus, der lige nu er i bast, er seksender, men den ene stang ligger bagoverbøjet hen over hovedet. I bast er stængerne jo bløde, og bukken har antagelig siddet fast i et eller andet ved et sommerhus, hvorved stangen er blevet bøjet, eller den er løbet ind i et eller andet.
Om to en halv måned går bukkejagten ind i Danmark, men allerede nu har store bastbukke tændt jægeres håb om at møde dem, når de er fejet.
De, der ikke kan vente på det, kan vælge at skyde bukke i UK eller Spanien, hvor bukkejagten går ind 1. april, og i Polen 9. maj.
Uanset hvor du skal jage bukke i 2024, så ønsker jeg ”knæk og bræk”.
Denne rå må antages også at være drægtig, dels fordi der ikke mangler bukke til at beslå råerne, og dels fordi begrebet ”goldrå” praktisk taget ikke eksisterer.
Rå i sivskoven. Dyrene kan nu færdes i sivene igen, men mens sivene og engen var oversvømmet, og frøs til is, var råvildtet henvist til at stå i sommerhushaverne.
Bukken, hvor højre stang ligger bagoverbøje hen over hovedet, hvilket formentlig skyldes, at den enten har siddet fast i et eller andet, eller den er stødt imod noget på dens vej.
Her ses det tydeligt, at den højre stang ligger bøjet hen over hovedet, hvilket formentlig skyldes en ”overrfaldsskade”.
Læs mere på netnatur.dk/RAAVILDT
