Bilismen har over de seneste år været kraftig stigende. Men kan de mange biler og andre køretøjer på vejene være medvirkende til den faldende bestand af råvildt?
Af Michael Sand
I 2008 knækkede den voksende bestand af råvildt. Herefter begyndt det at gå ned ad bakke. Helt modsat vores brug af det danske vejnet, som er gået i den stik modsatte retning.
Den danske råvildtbestand er blevet fremhævet, som en af nyere tids mest positive naturhistorier. Navnlig siden 80’erne, er bestanden vokset og i dag bringer de mange rådyr naturen helt tæt på alle, der færdes i det danske landskab. Oplevelser, som for blot få årtier siden virkede nærmest utænkelige, er blevet hverdag.
Men ingen træer vokser ind i himlen.
I 2008 begyndte kurven at knække. Råvildtbestanden havde nået toppen. Siden da er det kun gået en vej og det er nedad.
2008 var sammenfaldene med store forandringer i det danske landskab. Brakmarker blev omdannet til dyrkede marker.
Nærliggende er det derfor at inddrage denne forandring, som en af sandsynligvis flere forklaringer på hvorfor råvildtet lokalt og regionalt taber terræn.
Læs også: RÅVILDT OG BRAK
Voksende bestande af kronvildt og navnlig dåvildt kan også være medvirkende ligesom der tales om mangelfuld regulering af ræv, forkert afskydning, fodring og indtag af tungmetaller, som mulig forklaring på tilbagegangen.
Men samtidig med at bestanden af råvildt er faldet i antal, kan der spores en anden mulig forklaring på udviklingen eller afviklingen.
Det danske vejnet anvendes nemlig som aldrig før.
Siden 2010 er antallet af kørte kilometer på motorveje, statsveje og kommuneveje steget gevaldigt. Faktisk er tilbagelagte kilometer på motorveje vokset med cirka 40%, som det ses i trafikstyrelsens graf herunder. I cirka samme periode, er bestanden af råvildt – målt ud fra antallet af indberettede nedlagte dyr – faldet med cirka 29% (128.000/89.000).
Bilismen stiger og stiger, alt mens råvildtbestanden falder og falder. Men det knæk, der opleves som følge af Covid-19 krisen i 2019, kan ikke aflæses i antallet af nedlagte rådyr, da en effekt af denne nedluknings-periode muligvis først vil kunne aflæses på lidt længere sigt – hvis der altså kan spores en direkte sammenhæng mellem brug af vejnet og råvildtbestandens samlede størrelse.
Hvorvidt billister er tilbøjelige til at påkøre en gruppe af rådyrene oftere en anden, er der denne redaktion bekendt næppe lavet undersøgelser over.
Måske fordeler antallet af trafikdræbte dyr sig nogenlunde ligeligt i forhold til antallet af hhv. buk, rå og lam. Men givet er det, at hver gang der påkøres en rå, kan det betyde tabet af et til tre lam.
Bilisterne overholder ingen jagttid og udviser ikke selektiv beskydning, som jægerne, hvis fokus især er rettet mod handyr. Altså dyr, som spiller en mindre rolle i bestandens udvikling al den stund, at en buk kan beslå flere råer i sæsonen.
I en tæt bestand kan det antages, at en større andel af dyrene krydser vejnettet oftere end i en bestand, hvor dyrene ikke nødvendigvis tvinges til at udnytte de mere marginale områder tæt på vejene.
Omvendt kan dyrene lære at tilpasse sig trafikken og denne egenskab kan måske gå i arv fra rå til lam.
Hvordan bilismen påvirker råvildtbestandens udvikling, er dog alt i alt uafklaret. Fakta er det dog, at råvildtbestanden er gået nedad alt imens bilismen er gået den modsatte vej.
Faktisk er råvildtbestanden faldet med cirka 29% siden 2010. I samme periode er billismen på de danske motorveje steget med cirka 40%
Ser man på den samlede trafikbelastning på hhv motorveje og statsveje nærmer vi os faktisk en tendens, som afspejler den afvikling, der kan aflæses i råvildtbestandens vildtudbytte.
