Der kan let gå panik i beslutningerne, når man skal se på fremtidens forvaltning af råvildt. Sådan lyder budskab fra Jack Hansen, som her redegør for konsekvenserne af den nuværende danske råvildtjagt
Læserbrev: Jack Hansen 04.07.2021
Ved udsigt til eventuelle kommende ændringer og restriktioner, kan der let gå forvirring og panik i geledderne og følelserne, således at man måske begynder at selv foreslå nye løsninger, som en nemmere og mere spiselig erstatning for at finde ud af hvad vi gør galt nu – hvilket nemt kan rettes op, hvis blot de fleste er indstillet herpå.
Man løser ikke problemerne ved den samlede skæve afskydning mellem bukke, råer og lam, og/eller den skæve afskydningsfordeling i bukkebestanden alene ved at f.eks. forkorte jagttiderne på f.eks. bukkene. Man vinder heller intet påviseligt godt for bestanden og for jægerne, ved f.eks. alene at flytte hele eller noget af bukkejagten til august.
Uanset hvad vi gør, bør/skal vi nemlig altid kunne oppebære og kunne dokumentere en rimelig estimeret udbytteprocent og en velfungerende, bæredygtig afskydningspolitik (afskydningsfordeling) – og kan vi ikke finde ud af dette nu, kan vi det heller ikke når vi f.eks. har (fået) afkortet bukkejagten eller flyttet denne, eller hvad der nu bliver aktuelt.
Derfor er det nok på høje tid at nøjere vurdere dét vi har, hvordan dette virker – og åbensindet og objektivt gennemgå vores muligheder fremover.
Hvad sker der hvis vi fortsætter som nu?
Altså hvis vi i dag har 300.000 stykker råvildt pr. ultimo juli, og de næste 6 år afskyder som vi gør nu 2019/2020 – dvs. skyder 87.000 årligt (antaget udbytteprocent 29) – fordelt på 45.912 bukke, 21.586 råer og 19.502 lam, dvs. en afskydningsfordeling på 52,77 % skudte bukke, 24,81 % skudte råer og 22,42 % skudte lam, hvilket kan udledes af vildtudbyttestatistikken, i dennes dog helt utilstrækkelige udgave, se også: netnatur.dk/baeredygtig-jagt-paa-raavildt/.
Op til næsten 80 % af skudte bukke er 2+ år ifølge de frivillige indberetninger, men 38 % af de frivillige indberetninger for bukke ikke blev aldersvurderet, ligesom de frivillige indberetninger kun udgør ca. 53 % af det årlige udbytte.
Med mit kendskab til råvildts biologi, bestandssammensætning, kønsforhold, oprykningsforhold m.m., kan de nævnte 80 % slet ikke lade sig gøre, hvorfor jeg i det følgende tillader mig at regne med at 78 % af skudte bukke er 1- årige og 22 % er 2-10 årige.
Der regnes i bestandsanalysen med en oprykningsdag den 16.05. og hvor alle fødsler sker på gennemsnitsdatoen 2. juni, dvs. at mange af de skudte ”1- årige bukke” i første del af forårsjagten faktisk er lam. Der regnes med antal lam pr. rå der har alderen til at føde: 1,524, og antal lam pr. rå der faktisk føder: 1,657, opgjort pr. ultimo juli. Medregnet lammeandel er 46 % pr. ultimo juli.
Ved en startbestandsstørrelse (i simuleringsår 1) på f.eks. 300.000 pr. ultimo juli, vil der være ca. 32.000 bukke, 130.000 råer og 138.000 lam. Kønsforhold: 3,99 råer pr. buk. Af bukkene vil de ca. 11.000 være 2-10 årige pr. ultimo juli.
Ultimo juli er den vigtigste periode at betragte bestanden i, da alle dyr er repræsenteret og hvor lammenes største dødelighed (beregnet med 40 %) er ved at være overstået. Pr. ultimo juli ses grundlaget bedst for næste års bestandssituation.
Den 16.05., i simuleringens startbestand år 1, vil der være ca. 206.000 dyr fordelt på 68.000 bukke og 138.000 råer (kønsforhold 1:2) – men hele bestandssituationen ændrer sig når denne simuleres frem til år 6 med valgte afskydning 87.000 og valgte afskydningsfordeling på 52,77 % skudte bukke, 24,81 % skudte råer og 22,42 % skudte lam. F.eks. er der den 16.05. i simuleringsår 6 kun 50.000 bukke tilbage, hvor vi 6 år tidligere startede med 68.000 bukke.
Ovenstående nuværende situation (med ens årligt bestandsudtag gennem 6 år) er afprøvet i en simulerende bestandsanalyse, og resultaterne af dette vil se sådan ud, kortfattet og cirka – målt pr. ultimo juli, og visse også pr. 16.05.:
* Bestandsstørrelsen reduceres med 28.000 dyr på de 6 år – fordelt på 19.700 færre bukke, 500 flere råer og 9.000 færre lam (ca. halvt af hver).
* Kønsforholdet (antal voksne råer pr. voksen buk) forringes fra 3,99 til 10,3.
* Bestandssammensætningen forringes fra indeks 100 til indeks 40.
* Gennemsnitsaldre hos voksne handyr forringes fra indeks 100 til indeks 58 (fra 2,12 år til 1,24 år).
* Den parringsmæssige situation forringes fra indeks 100 til indeks 46. (I august år 1 har hver 2-10 årige buk i snit 4,29 dage til rådighed for hver beslåning og i august år 6 kun 1,24 dage. Det sidste er umuligt og det første er ikke nok i gennemsnit, også selv om de 1- årige bukke bidrager).
* Antallet af bukke på 2-10 år falder med 8.800 individer på de 6 år. (Pr. jagtstart 16.05. falder antallet af 2-10 årige bukke fra 19.400 i år 1 til 4.600 i år 6). – Forskelle fra ultimo juli til 16.05. skyldes primært oprykningerne og jagten.
* Antallet af bukke på 1 år falder med 10.900 individer på de 6 år.
* Antallet af råer på 2-13 år falder med 2.500 individer på de 6 år.
* Antallet af råer på 1 år stiger med 3.000 individer på de 6 år.
* Antallet af seksendere falder fra 10.500 til 2.600. (Pr. jagtstart 16.05. er faldet fra 17.400 til 8.300).
Som det også ses af antallene ovenfor, kan antal råer sagtens forøges selv om afskydningsprocenten for råer er 4-5 % for høj (24,81 %), dette dersom afskydningsprocenten for lam (hvor ca. halvdelen af lammene er rålam som vil oprykke) er for lav (22,42 %).
* Som det fremgår ovenfor, bliver bestandsudviklingen over 6 år særdeles uhensigtsmæssig i form af både et bestandsfald på 28.000 dyr og forringede nøgletal, ligesom den parringsmæssige situation bliver umulig – dette hvis vi fortsætter som nu, og ud fra de tal og værdier vi mener at kende eller kan udlede. (dog indregnet at kun ca. 22 % af skudte bukke er 2-10 år gamle, hvilket er et springende punkt, og som måske viser sig helt anderledes end vi troede).
Et fald på 28.000 stykker råvildt på 6 år er i snit 4.700 pr. år, sammenlignet med vores sete bestandsfald de sidste 11 år på mellem 12.250 og 16.300 pr. år i snit. (så noget kunne altså godt tyde på, at afskydningen af bukke reelt ligger et sted mellem 22 % og 80 % af alle skudte bukke).
Men viser det sig sandt, at op til næsten 80 % af skudte bukke er 2+ år, vil bestandsudviklingen, beskrevet ovenfor, blive meget mere forringet.
Nu går det nok ikke helt så galt med alle viste nøgletal ovenfor, da bestandsudtaget må antages at falde gennem de 6 simuleringsår – men tendenser og retninger er helt entydige og retvisende, men altså blot forcerede i visse af nøgletallene ovenfor. Og stadigvæk gælder, at man skal kunne afskyde nogenlunde det samme antal dyr årligt ved bæredygtig jagt, kun påvirket af de årlige naturlige bestandsudsving.
Alt i dette læserbrev skrives ud fra: ”som jeg ser det”, ”efter min mening” og ”ifølge mine beregninger i en af mig udviklet Simulerende Bestandsanalyse”, hvor der forklares nærmere.
Hvad sker der hvis vi anvender den sidste sete anbefaling?
Gennem tiderne er set en lang række anbefalede forskellige og modsatrettede afskydningspolitikker for råvildt, kommende fra 7 kirkesogne.
Hér vises de udvalgte korte resultater fra min afprøvning, i en over 6 år simulerende bestandsanalysemodel, af én af de sidste nye sete anbefalinger, i vores nuværende formodede bestandssituation:
Hvad sker der ved at anvende: ”At der skydes én buk på et areal, hvor der siden nedlæggelsen af sidste buk er skudt én rå og mindst et lam”:
Nu kan: ”mindst et lam” jo så godt være 10 lam, men jeg antager at der menes en afskydningsfordeling tæt på: 25 % bukke, 25 % råer og 50 % lam.
Afprøves dette i en simulerende bestandsanalyse over 6 år, med en bestandsstørrelse på 300.000, med en kønsfordeling på 1:4 (4 råer pr. buk), med en lammeandel på 46 % og ved en årlig afskydning på 87.000 fordelt på 21.750 bukke, 21.750 råer og 43.500 lam i alle 6 år, og hvor 80 % af bukkene skydes om sommeren – er resultatet efter 6 år ca. – målt pr. ultimo juli, og visse også pr. 16.05.:
* Bestandsstørrelsen reduceres med ca. 161.000 dyr på de 6 år – fordelt på 10.000 færre bukke, 74.000 færre råer og 77.000 færre lam (ca. halvt af hver).
* Kønsforholdet (antal voksne råer pr. voksen buk) forbedres fra 3,995 til 2,435.
* Bestandssammensætningen forbedres fra indeks 100 til indeks 149.
* Gennemsnitsaldre hos voksne handyr forbedres fra indeks 100 til indeks 161 (fra 2,13 år til 3,43 år).
* Den parringsmæssige situation forbedres fra indeks 100 til indeks 168. (I august år 1 har hver 2-10 årige buk i snit 6,60 dage til rådighed for hver beslåning og i august år 6 hele 16,4 dage, hvor det sidste er urealistisk for godt, og er indikator for at dyrenes naturlige biologi og interaktion forvrides).
* Antallet af bukke på 2-10 år stiger med 7.600 individer på de 6 år. (Pr. jagtstart 16.05. stiger antallet af 2-10 årige bukke fra 23.700 i år 1 til 26.700 i år 6). – Forskelle fra ultimo juli til 16.05. skyldes primært oprykningerne og jagten.
* Antallet af bukke på 1 år falder med 17.600 individer på de 6 år.
* Antallet af råer på 2-13 år falder med 49.500 individer på de 6 år.
* Antallet af råer på 1 år falder med 25.000 individer på de 6 år.
* Antallet af seksendere stiger fra 10.400 til 15.500. (Pr. jagtstart 16.05. er stigningen fra 18.500 til 23.300).
Resultat kort opsummeret: Vi kan kun skyde 21.750 bukke imod 48.316 i 2018/2019, og bestanden falder 161.000 på 6 år, og der opstår urealistisk gode nøgletal som passerer, tilsidesætter og forvrider dyrenes naturlige biologi, levevis og interaktion – hvilket altid vil gå galt.
* Som det fremgår ovenfor, fører denne afskydningspolitik anvendt gennem 6 år til et bestandsfald på 161.000 dyr (26.000 pr. år i snit), samt urealistisk gode nøgletal, som på et tidspunkt vil medføre helt uforudsigelige hændelser og formentlig kollaps.
Nu går det nok ikke helt så ”for godt” med alle viste nøgletal ovenfor, eller helt så galt vedr. bestandsfaldet – da bestandsudtaget må antages at falde gennem de 6 simuleringsår – men tendenser og retninger er helt entydige og retvisende, men altså blot forcerede i visse af nøgletallene ovenfor. Og stadigvæk gælder, at man skal kunne afskyde nogenlunde det samme antal dyr årligt når der skal være bæredygtig jagt, kun påvirket af de årlige naturlige bestandsudsving.
Ligeledes bliver bukkejægerne vel heller ikke særligt tilfredse med en årlig reduktion i afskydning af bukke på ca. 26.000 (en 55 % reduktion i forhold til 2018/2019), og de bliver vel heller ikke særligt godt behandlet og vejledt, hvis det er sandt, at der anbefales en afskydningspolitik, som ikke er nødvendig i en bestand med et antaget kønsforhold på 1:4, og som giver et bestandsfald på 161.000.
Bemærk: Bestandsstørrelser kan altid kun være estimerede, og de valgte bestandsstørrelser er for så vidt ikke afgørende i en simulerende analyse, da det er analyseområdernes udviklingsretninger, intensiteter og hastigheder som er det mest vigtige og afslørende, ligesom man i bestandsanalysen kan se om den ene afskydningspolitik er bedre eller ringere end en anden.
Stort set alt i bestandsanalysen afhænger af de aktuelle oprykninger fra måned til måned gennem 6 år for de to køn i alle deres aldre, hvorfor en læser naturligvis ikke vil kunne gennemskue hvad der ligger bag tal og værdier der eventuelt forekommer mærkelige eller forkerte. At jeg hér i dette læserbrev fremviser disse 2 afprøvninger ovenfor, skyldes at jeg mener dette nødvendigt lige nu, og at dette ikke kan afvente udgivelse af min snart udgivningsklare simulerende bestandsanalyse, som dog kan ses beskrevet på: Find your right cull.dk (find-dit-rigtige-jagtudbytte—find-your-right-cull.dk).
De mange sete anbefalinger til afskydningsfordeling – og endnu en ny!
Nu er der så dukket endnu en anbefaling op, som bidrag til en i forvejen stor mængde forskellige og modsatrettede anbefalinger: ”Der skal nedlægges mindst en rå og et lam for hver buk, som nedlægges” – hvilket vel så kan være afskydningsfordelingen: 25 % bukke, 50 % råer og 25 % lam, men vel også: ca. 33 % bukke, 34 % råer og 33 % lam, hvilket bestemt ikke er betydningsløst.
Andre sete anbefalinger gennem tiderne:
Omkring 2010 gennemgik jeg nogle af de anbefalinger til afskydning vi havde, og jeg sammenholdt dette, så vidt dette var muligt, med de aktuelle reelle afskydningsprocenter i 8 lande:
Anbefalinger og anvisninger: Bukke Råer Lam
Anbefaling fra DMU i Danmark-DK: 30 % 20 % 50 %
Anvisning i dansk tidsskrift Jæger 2010: 50 % 20 % 30 %
Den danske ”tommelfingerregel 3-2-3”: 38 % 25 % 37 %
Den “Svenske anbefaling” – ud fra “max. kødværdi”: 13 % 2 % 85 %
Den “Svenske anbefaling” – ud fra “flest trofæbukke”: 41 % 34 % 25 %
Den Danske anbefaling “8-5-20”: 25 % 15 % 60 %
I henhold til 8 landes vildtudbyttestatistik: Bukke Råer Lam
DMU´s spørgeskemaundersøgelse 1992-93, i Danmark: 46 % 20 % 34 %
Fra Vildtinformation 2013-2014, i Danmark: 54 % 26 % 19 %
I henhold til vildtudbyttestatistik – Sverige: 52 % 23 % 25 %
Antaget afskydningsfordeling i Norge: 22 % 18 % 60 %
Antaget afskydningsfordeling i Tyskland: 43 % 21 % 36 %
Antaget afskydningsfordeling i England: 45 % 20 % 35 %
I henhold til vildtudbyttestatistik – Finland: 34 % 22 % 44 %
Antaget afskydningsfordeling i Polen: 49 % 39 % 12 %
Antaget afskydningsfordeling i Frankrig: 46 % 20 % 34 %
Tallenes tale ovenfor er vel tydelig – i forhold til at kunne bestandsforvalte korrekt! Hvilken af anbefalingerne skal man dog vælge og især nøjagtigt hvorfor? Hvor stammer anbefalingerne fra, og hvor ses henvisninger til bagvedliggende dokumentationer/beregninger?
6 mulige måder at rette vor råvildtbestand op på – for og imod:
Også dette er ansporet af Netnatur Redaktions forudseende, relevante og nyttige rundspørge: netnatur.dk/undersoegelse-om-bukkejagt-giv-din-mening-til-kende/ og efterfølgende fine opfølgning: netnatur.dk/bukkejagt-saadan-oensker-jaegerne-jagttiden/, hvor jeg er fuldstændigt enig med Redaktionens tolkning af resultatet. – Godt at nogen ”samler trådene” fint, og følger op.
1 Forkortelse af bukkejagten.
At forkorte bukkejagten skaber ikke i sig selv balance mellem afskydning af bukke og råer eller balance mellem afskydning mellem bukke, råer og lam, og har vi ikke styr på dette, altså hvis vi ikke anvender den dokumenterbart sandsynlige bedste afskydningsfordeling – er vi lige vidt. Den nuværende skæve afskydning indenfor bukkebestanden løses heller ikke af at afkorte bukkejagten.
Det er jo indlysende, at forkortelse af bukkejagten naturligvis vil medføre færre nedlagte bukke, og det er jo én måde at forbedre kønsforholdet på, mellem voksen buk og voksen rå. Dette er naturligvis en brugbar løsning, men kun under forudsætning af en anvendt sandsynlig rigtig afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam – så denne skal være til rådighed. Længere forkortelse af bukkejagten vil også ændre rigtigt meget i vores nuværende jagtmuligheder, jagtlige livsstile og kvaliteter.
Men hvis/når vi kommer derhen, står vi i samme situation som før, også vedrørende afskydning i bukkebestanden som jo også er skæv nu, hvor der tilsyneladende bliver skudt forholdsvis alt for mange ældre bukke. Dette må nemlig antages at fortsætte, selv ved en kortere jagttid på bukke, og skal man tro på de frivillige indberetninger, er ca. 80 % af skudte bukke 2+ år, idet dog 36 % af de frivillige indberetninger for bukke ikke blev aldersvurderet, ligesom disse tal kun er baseret på ca. halvdelen af årligt jagtudbytte.
Når vi forhåbentlig på et tidspunkt opnår obligatorisk 100 % registrering i indberetningerne, og hvis det hér viser sig at ovenstående tal og værdier (at 80 % af skudte bukke er 2-10 år) holder stik – kan vi efter mit skøn godt begynde at revidere hele vores opfattelse af vor råvildtbestand vedr. biologi, sammensætning mv.
Afskydningen i bukkebestanden er central, og det er ligeså farligt for bestanden at have for få bukke i forhold til råerne, som at have en bukkebestand med forholdsvis for få ældre, avlsduelige bukke – ved at have (eller skabe) en vis overvægt af unge bukke.
Vi risikerer måske også at afskydningen af råer og lam bliver væsentligt forøget, og så står vi jo i samme uvisse situation som før – blot omvendt, idet der ikke skal ændres ret meget ved udtaget af råer før det går ud over rekrutteringen til bestanden og ikke mindst de rigtige oprykningsforhold hos og mellem de forskellige aldersgrupper kønsopdelt, og sidstnævnte bliver hér det afgørende.
Ved at afkorte jagttiden på bukke kan man på ét år ”spare” eksempelvis 9.000 bukke (hvad jeg også kommer frem til, ligesom dette tal faktisk stemmer med hvad jeg for 12 år siden (uden held) foreslog at vi skulle afskyde mindre i bukkebestanden (skabt af 14 dages kortere forårsjagt)). – Men hvordan ser bestandssammensætningen og kønsforholdet så ud f.eks. 6 år efter år 1, især når der måske samtidigt skal indregnes de, i dén periode, flere skudte råer og lam (eller for den sags skyld færre)? Og hvordan sikrer vi os, at det er de rigtige 9.000 bukke der ”spares”?
Ingen kan forudsige eller vurdere dette i hovedregning eller på en serviet henne på kroen, hvorfor man er nødt til at kunne simulere den valgte bestandssituation igennem en årrække, for at kunne se de forventelige, langsigtede resultater af de trufne valg, så mulighed for at korrigere i tide opnås.
De nævnte 9.000 bukke man ”sparer” vil, alt andet lige, forøge bukkebestanden med 9.000, og hvis vi fortsætter med at vi helst vil afskyde de ældre stærke bukke, vil andelen og antallet af unge bukke stige – til skade for bestanden, fordi flere unge bukke (med ikke beviste gode gener) da vil tiltuske sig at beslå råerne. Dette kan imidlertid undgås ved at afskyde rigtigt i bukkebestanden.
Således mener jeg, at vi vil komme til at fortsat bestandsforvalte i blinde, ved at blot nedsætte bestandsudtaget af bukke ved afkortning af bukkejagten, eller ved at flytte bukkejagten, hvis vi ikke kan forudsige, med sandsynlig sikkerhed, hvilken afsmitning og effekt dette vil have på den samlede bestand i årene fremover, uden at simulere.
Vi har jo påviseligt ikke engang kunnet forudsige vores råvildtjagt i vores mangeårige nuværende, vante og kendte jagtlige situation, og skulle dette kæmpe problem så kunne løses ved at f.eks. hovedkulds afkorte jagtperioder eller flytte disse, helt uden forudgående veldokumenteret udredning eller forsøg herpå?
Uanset hvilke ændringer vi foretager i jagttider osv., falder dét vi helt åbenlyst har brug for ikke ned fra himlen, og det er altid sikrest at regulere og ændre på noget kendt og bestående, frem for på noget opstartet uprøvet uden forudgående udredning og dokumentation.
* Vi slipper altså ikke for (uanset hvad) at kunne finde (kunne nå frem til) den dokumenterbart sandsynlige bedste afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam samt den sandsynlige bedste afskydningsfordeling i bukkebestanden. Derudover kan vi jo også på et tidspunkt blive afkrævet dokumentation af, at bæredygtig jagt pågår.
2 Flytning af bukkejagten
2.1 Delvis flytning til august:
Der kan være flere gode argumenter bag at flytte bukkejagten delvist til august.
At opdele bukkejagten i 2 perioder, hvor der om foråret skydes afskydningsbukke og om efteråret skydes større bukke er rigtigt godt og utraditionelt tænkt, og det må antages at være en fordel, at de store bukke når hen til parringssæsonen.
Men ved nærmere overvejelser vil dette nok ikke i tilstrækkeligt omfang afhjælpe dét forhold, at der tilsyneladende skydes alt for mange ældre bukke, og det hjælper jo ikke meget at de store bukke tillades at nå hen til parringssæsonen, dersom de er for få.
Jægerne må nemlig antages at stadigvæk foretrække at skyde en buk med størst mulig opsats, og om dén skydes efter brunsten i stedet for før brunsten, vil vel kun give en fordel i ét år (én jagtsæson) vedrørende dét antal store bukke der i stedet skydes samme efterår. Den store buk (som jo nok er stor i alderen 3-7/9 år) kan jo også de næste 3-5 år skydes, så skudt bliver den før eller senere – altså lige som hidtil med nuværende jagtperiode på bukke – det hele bliver i princippet blot forskudt / udskudt 1 år.
Man kan også frygte, at det er stensikkert at der vil blive skudt andet end afskudsbukke i denne forårsjagt. Mange af os har vel prøvet at nedlægge dét vi troede var en spidsbuk, og når vi kom hen til dyret lå der altså en gaffelbuk. Alle jægerne skal også i denne model kunne vurdere, ofte på få øjeblikke, om en buk er egnet til afskydning, hvilket nok ikke kan forventes, ligesom der gives muligheder for fortolkning af hvad der er en afskydningsbuk eller ikke. Sæt nu at mange tager fejl af en ganske almindelig spidsbuk og en buk til afskydning – eller at der er mange som vil bruge udtrykket ”Hov, dét var en smutter”! Der vil blive tale om en meget frustreret jagtudøvelse.
Der sættes også rigtigt store krav til den enkelte jægers moral ved brug af denne model, for hvor uoverskueligt svært kan det ikke tænkes at blive, når en jæger (f.eks. en ung jæger, eller en jæger der ikke har skudt en seksender endnu, eller selv en garvet jæger) pludseligt har en rigtig sympatisk seksender stående til fint og sikkert skud en sen aften? I august vil nok også blive skudt mindre bukke, når de store ikke dukker op.
De store bukke kan jo kun videregive gode gener til bestanden indtil de er skudt, og med dén omsætning der tilsyneladende er indenfor de store bukke, vil effekten af dette godt tænkte tiltag nok ikke være tilstrækkelig – ligesom dette tiltag stadigvæk kræver at vi har helt styr på hvad der er den sandsynligt rigtigste afskydningsfordeling i hele bestanden og indenfor bukkebestanden, og overholder dette – hvilket vi ikke har haft eller kunnet i 11 år.
Det kan heller ikke forventes i model ”Delvis flytning til august”, at jægerne (uden yderligere tiltag) vil overholde én bestemt anbefalet afskydningsfordeling ud af de mange foreliggende – og dette bevises jo også af vores sete bestandsfald over de sidste 11 år, i hvilken periode mange forskellige anbefalede afskydningsfordelinger er anvendt samtidigt i Danmark, uanset disses herkomst.
2.2 Fuld flytning til august:
At flytte hele bukkejagten til f.eks. efter brunsten, vil fratage os den meget store fordel det er at kunne afskyde bukke med tydeligt ringe potentiale – inden disse sniger sig til at beslå råerne.
Alle de råvildtjægere jeg kender, vil meget nødig undvære forårsjagten, hvor også sikrere skudafgivelser er til stede, grundet lavere vegetation. Intet er vel heller skønnere, end at komme ud i naturen en tidlig forårsdag, efter en lang, trist vinter.
Underligt er det også, at svenskerne nok er i gang med at flytte deres efterårsjagt på bukke hen til forårsjagt, samt forlænge bukkejagten, se netnatur.dk/laeserbrev-om-nye-svenske-jagttider-paa-raavildt/).
I en bestandsstørrelse på ca. 356.000, afprøvede jeg, i min simulerende bestandsanalyse for år tilbage, at flytte vores bukkejagt hen til perioden efter 15.08. På tidspunkt for afprøvningen var det årlige bestandsudtag 126.400. – Resultaterne af dette så sådan ud, kortfattet:
Ved en afskydningsfordeling på: 46 % bukke, 20 % råer og 34 % lam (den dengang vurderede aktuelle fordeling) – kunne der i denne bestand kun afskydes max. 80.000 dyr årligt, uden at simuleringen gav invalid udvikling inden udløbet af simuleringsår 6. – Resultaterne af dette var:
* En bestandsstigning fra 356.000 til 622.000 dyr.
* Forbedret kønsforhold fra 3,99 til 1,61 og en bestandssammensætning forbedret til indeks 300.
* Den parringsmæssige situation forbedret fra indeks 100 til indeks 258.
* Generel forringelse af bukkes gennemsnitsaldre, f.eks. forringelse af seksendernes gennemsnitsalder fra 3,2 til 2,6 år.
– og flere resultater behøves ikke, for at erklære fuld flytning af bukkejagt til august uegnet for vor bestand med hidtil anvendte afskydningsfordeling (som jo formentlig vil fortsætte), i form af helt urealistisk gode nøgletal, som slet ikke matcher råvildtets naturlige biologi og adfærdsbetingelser, samt en enorm urealistisk bestandsstigning, som absolut fører til bestandskollaps, helt ligesom i Sverige, hvor bestanden steg og steg, for derefter at falde med indtil nu ca. 74 %.
Da det bedste bestandsudtag (den bedste afskydningsfordeling) dengang blev fundet i bestandsanalysen, kunne det årlige jagtudbytte komme op på 99.000 dyr, i stedet for 126.400 dyr der blev skudt på tidspunktet for udførelse af analysen – hvoraf de 34.000 ville kunne være bukke, i stedet for ca. 58.000 bukke (dog 67.000 iht. Vildtinformation 2014) der blev skudt på tidspunkt for udførelse af analysen – altså dengang en halvering af antal skudte bukke årligt, ved ”Fuld flytning til august”.
Og dette kan gøres meget bedre ved at finde og anvende den rigtige afskydningsfordeling i vores nuværende jagtperioder (eventuelt afkortet 14 dage i sidste ende af forårsjagten på bukkene) – hvorved vi også undgår uhyre voldsom omvæltning og reducering af vores råvildtjagt, med tilhørende forringede jagtoplevelser og udbytte.
Af hensyn til råernes og lammenes føderessourcer og måske især fred og ro henne i juni/juli/august, er det måske heller ikke smart at flytte min. 46.000 (om foråret ikke skudte) bukke, og jagten derhen.
3 Afskydningsværktøjer på basis af simulerende bestandsanalyse – frivillige.
Jeg betragter det som bedst for alle parter, at vi jægere og andre bestandsforvaltere af råvildt selv fremkommer med dén frivillige løsning der skal til, for at undgå uønsket bestandsfald og pålagte restriktioner, som oftest vil gå ud over de nødvendige tiltag og skabe skævheder, ligesom de oftest er uigenkaldelige og uomstødelige.
Derfor foretrækker og foreslår jeg anvendelse af enkle, frivillige Afskydningsværktøjer, som jægere, jagtudlejere og andre bestandsforvaltere kan bruge til at finde det rigtige antal skudte bukke, råer og lam – helt nede på deres egne definerede jagtarealer. Man kan også i disse afskydningsværktøjer se estimeret antal dyr på sit eget jagtareal, og den bedste fordeling af skudte spidsbukke, gaffelbukke og seksendere, ligesom man får mulighed for at optimere bestanden af trofæbærende handyr.
Se mere om Afskydningsværktøjer på: netnatur.dk/laeserbrev-afskydning-skal-redde-vores-raavildtjagt/ – som uddybes nærmere i: find-dit-rigtige-jagtudbytte—find-your-right-cull.dk.
En væsentlig fordel ved disse afskydningsværktøjer er, at der meget nøjagtigt kan vises anbefalelige afskydningsantal, fordi der kan gradueres i jagtarealernes kvalitet i forhold til det valgte distrikts foreslåede gennemsnitskvalitet (altså indenfor hele distriktet), således at man opnår realistiske tal og værdier på lige netop sit eget jagtareal, som ikke kun er baseret på distriktets gennemsnit.
Alternativt kan anvendes Afskydningstabeller, som er statiske Afskydningstabeller for råvildt.
Som et yderligere rigtigt godt alternativt, kunne på frivillig basis anvendes en model: ”Tilrådelige antal skudte bukke, råer og lam pr. arealenhed 5 hektar”, som også findes i Afskydningsværktøjer (se beskrivelse af denne model i næste afsnit).
Alle disse afskydningsværktøjer baserer sig på resultater fra udført bestandsanalyse i en Simulerende Bestandsanalyse som fortæller:
”Hvad sker der nøjagtigt i en frit valgt bestandssituation, med frit valgt årligt jagtudbytte og fordeling af dette, efter 6 år”.
Det er i denne Vildtanalyse, at man kan finde det sandsynligt bedste bestandsudtag i enhver bestand, og det er i denne Vildtanalyse man kan dokumentere sandsynligt, at bæredygtig jagt er til stede (eller ikke) – og disse ting mener jeg at en bestandsforvaltning har pligt til.
Måske skulle Danmarks Jægerforbund se nærmere på Simulerende Bestandsanalyse med tilknyttede Afskydningsværktøjer, da hele situationen (synes jeg), ser broget, splittet, uvis og uløselig ud – og alt dette hér løses ikke alene af ord, men af ord og tal på basis af dét vi kender, ved og kan udregne.
Der skal ikke de helt store ændringer til, og primært kun ret beskedne ændringer i jagtudbytte, for at rette op på vores nedadgående råvildtbestand og forringede jagtmuligheder, som vi har i udsigt.
4 Tilladte antal skudte bukke, råer og lam pr. arealenhed 5 hektar – tvungen
Selv om jeg personligt foretrækker frivillige, fornuftige løsninger på et velunderbygget grundlag, og intet har imod ”udbud og efterspørgsel” i rimelig skala, kommer man jo ikke udenom muligheden for denne ikke frivillige løsning, som også (i ét og samme hug) vil eliminere for store afskydninger på både de mange små arealer, hvor en ofte mangedoblet afskydning foregår, og på de større jagtarealer, hvor der ofte i nuværende situation tilbydes afskudt hvad der svarer til hele efterårsbestanden (og endda mere).
Altså ville denne model formentlig også kunne hæmme eventuel forekommende og ikke ønsket kommercialisering og eventuel tvivlsom markedsføring.
Denne model skal naturligvis differentiere tilladte afskydning i de forskellige distrikter, ud fra estimerede differentierede bestandstætheder i disse, ligesom modellen skal basere sig på den sandsynligt rigtige afskydningsfordeling fundet (og jævnligt opdateret på 10 min.) i en simulerende bestandsanalyse, med de rigtige indbyggede biologiske og vilkårsbetingede variabler.
Denne model er også ét af de færdige værktøjer beskrevet i afsnittet ovenfor – og hedder dér ”i frivillig tilstand”: ”Tilrådelige antal skudte bukke, råer og lam pr. arealenhed 5 hektar”.
Denne model, ”Max. afskydning på 5 hektar” (i tvungen udgave) er formentlig den sikrest virksomme, allerede fra dag 1, og det eneste minus (udover at den er tvungen) er at den vil arbejde med gennemsnitstal for distrikterne, hvorfor det ikke imødekommes, at der indenfor distrikterne findes nogle jagtarealer, som er måske væsentligt bedre end andre (end gennemsnittet af det betragtede distrikt).
Men kan vi være sikre på, at der afskydes sandsynligt korrekt inden for alle landets distrikter, og derved også på landsplan – er vi efter min mening nået langt, eller endda nået direkte i mål.
Hvis jeg selv som jæger skulle have trukket noget tvunget ned over hovedet, ville jeg afgjort foretrække denne løsning, ud af de hér i dette læserbrev omtalte. Men stadig foretrækker jeg frivillige løsninger, som de fleste involverede parter bliver enige om, og hvor jægerne og DJ er i stand til at dokumentere sandsynligt, at bæredygtig jagt pågår – hvilket kun er muligt ved at finde den sandsynlige rigtige afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam, og indenfor bukkebestanden.
Men dersom alle andre muligheder ”glipper”, ville jeg målrettet arbejde hen imod denne løsning, som måske kan synes mest virksom, fair, enkel, opdaterbar og administerbar – altså hvis vi ikke i enighed kan finde den dokumenterbart bedste løsning blandt (eller udenfor) de faktisk mange ændringsforslag og luftede tanker der foreligger, og som har, eller rettere får meget vidtrækkende konsekvenser.
5 Arealbegrænsninger på jagt:
Arealbegrænsninger på råvildtjagt, i lighed med dén debat der har været omkring kronvildt, er formentlig slet ikke relevant eller gavnligt for råvildtet.
Dette alene begrundet i forskelle i de biologiske og adfærdsmæssige forhold samt i udbredelse og bestandstætheder.
6 Lokale jagttider, forpligtende aftaler, friville aftaler og adaptiv forvaltning:
Lokale jagttider og forpligtende aftaler naboer imellem er meget svært at overskue og styre og de kan være svære eller umulige at etablere.
Der kan også blive tale om meget forskellige jagttider i de forskellige distrikter og på de forskellige jagtterræner – hvilket ikke bliver til fordel for bestanden.
Hvor hensigtsmæssige og langsigtede bliver også de enkelte lokale jagttider og forpligtende aftaler, og kan man forvente at summen af disse lokale jagttider og forpligtende aftaler vil føre til distriktsmæssig eller landsmæssig bæredygtig jagt og bestandstrivsel? Dét tror jeg bestemt ikke.
Derimod har friville naboaftaler i mange tilfælde vist sig gennemførlige, og i f.eks. Sverige har man i visse Län formentlig reddet elgbestande og elgjagten i kraft af frivillige aftaler.
Frivillige aftaler kan altså virke, især når nøden er størst – men hvor hensigtsmæssige og langsigtede bliver så disse frivillige aftaler i virkeligheden, og kan brug af disse (hvor det ellers kan lade sig gøre) rette op på bestande i flere eller andre distrikter og på landsplan? Dét tror jeg bestemt heller ikke.
Såkaldt adaptiv vildtforvaltning med dynamisk justering af jagtudbytte, vil sandsynligvis blive alt for dyrt at etablere, administrere og kontrollere i et lille, tætbefolket land som Danmark, og med mange små og mellemstore privatejede jagtarealer, samt statsejet skov.
Kæmpe overgangsvanskeligheder kan helt sikkert påregnes og en masse juridiske spidsfindigheder skal nok løses og selv folketinget får nok travlt.
Så længe vi ikke kan det allervigtigste i vor bestandsforvaltning: at kunne finde den sandsynlige bedste afskydning i en vildtbestand – er spekulationer om overordnede andre styreformer, modeller, jagttider mv. enten nytteløse eller utilstrækkelige, og det er ikke disse alene som løser vores problemer.
