Den nordjyske jæger Morten Bruun fik sig lidt af en overraskelse, da han endelig var fremme ved den nedlagte svenske medaljebuk, som han dog allerede inden skuddet havde fornemmet, var lidt underlig i pelsen
Af Redaktionen 21. august 2012
– Vi er 8 jægere fra Hals og omegn, som har jaget råbuk på det samme svenske revir nord for Jönkøbing i nu 18 år, indleder Morten Bruun sin beretning om den højst besynderlige svenske buk.
– Det er ikke et revir, hvor man ligefrem “svømmer i bukke”, men vi skyder normalt 3-5 pæne bukke hvert år. år.
– Til trods for de hårde vintre, vi har haft de senere sæsoner, er der stadig pænt med råvildt på reviret. Heller ikke tilstedeværelsen af los, har været i stand til at slå bestanden helt i stykker, selv om vi ved, at der er fire forskellige af de specialiserede råvildtdræbere i området.
– En af dem har vi faktisk formået at fotografere, fortæller Morten Bruun, der udover at være inkarneret jægere også er kendt for sit engagement i det danske schweiss-hundearbejde.
– Fordelingen af poster sker ved lodtrækning og jeg trak i år en post i den nordlige ende af reviret, hvor der er meget skov og ingen enge eller marker. Altså et forholdsvist vanskeligt terræn at jage i.
– Et par nyanlagte lysninger gjorde dog, at dette ellers ret “døde” hjørne af vores revir måske i år gemte på en hemmelighed eller to. Forventningerne var i hvert fald høje, forklarer Morten Bruun og fortsætter:
– Om aftenen d. 16. august gik jeg på plads klokken 18.15. Desværre ikke helt uset. Lige som jeg satte mig, blev jeg skældt ud af et dyr i modsatte ende af rydningen.
– Jeg kunne se en rå, men det var ikke den, der klagede sig over min tilstedeværelse. Jeg lod kikkerten afsøge området, men heller ikke en lille proptrækker-buk knap 60 meter frem for mig, var kilden til den voldsomme smælen. Men hvad var det så, tænkte Morten Bruun.
– Efter et par minutter blev de 2 dyr utrygge og forsvandt. Råen kom dog tilbage ved 20 tiden, hvor den trak ud i lysningen tæt fulgt af et lam.
– Klokken 20.40 opdagede jeg et dyr komme travende i højskoven ca. 200 meter fra mig. “Det dyr er da ikke normalt”, var min første tanke.
– Det virkede meget lyst. Og med den nu mørke skov som baggrund, virkede det endnu mere lyst.
– I håndkikkerten kunne jeg se, det var en god buk, men at den så ud til at have pletvis hårtab. Den virkede til at være fuld af lyse pletter – ligner faktisk Spirillen, hvis nogle husker den tegneserie, forklarer Morten Bruun
– Jeg fik skiftet håndkikkert ud med riflen, men bukken var på farten hele tiden og efter 5 minutter løb den ud på lysningen. Første gang den stoppede op, skød jeg, og kan se, at den tegnede for en god kugle. Bukken løb cirka 30 meter op imod mig, før den væltede omkuld.
– Jeg kunne næsten ikke vente med at se den og kort tid efter stod jeg ved ved bukken. Og hvilken buk! God stærk opsats og en pelsfarve, som jeg aldrig havde set tidligere. Jeg vurderede alderen til at være 5-7 år.
– Ikke overraskende vakte bukken stort ståhej blandt de øvrige jægere, da der sidst på aftenen blev blæst over bukken inden den blev hængt i slagtehuset,
slutter Morten Bruun og tilføjer:
– Ingen havde nogensinde set bukken og en hurtig rundspørge blandt jægere og lodsejere på naboarealerne afslørede, at heller ikke lignende former for partiel albinisme tidligere var observeret i området.
