Ræven kendes som en overordentlig snu fætter. Og den er da også ekstrem god til at tilpasse sig, når omgivelserne forandrer sig
Af Redaktionen
Ræven (Vulpes vulpes) er vidt udbredt og almindelig i stort set hele Danmark. Et fund af en død ræv på Bornholm i 2006 tyder på, at ræven måske ikke er uddød på øen, hvilket man ellers havde troet i 25 år.
Siden 2003 er flere og flere ræve i Storkøbenhavn, Nordsjælland og Roskilde blevet ramt af ræveskab, og dermed er ræven blevet et sjældnere syn på Sjælland.
Udseende
Ræven hører til hundefamilien, ligesom eksempelvis ulven og sjakalen, og ræven ligner da også en mindre hund.
Med sit trekantede ansigt, spidse snude, den røde farve og den lange, buskede hale som oftest er hvid i spidsen, er ræven let at genkende.
En hanræv vejer omkring 8 kg, men enkelte ræve kan opnå en vægt på 12 kg. Hunnerne er mindre og vejer 6-7 kg. Fra snudespids til halespids er ræven ca. 110 cm lang.
Den karakteristiske røde pels består af to lag; den inderste underuld og de ydre dækhår. Underulden er grålig, mens dækhårene er rødbrune med lyse spidser. Det er de lyse spidser i dækhårene som kan give den røde farve et gråligt skær. På bugen og undersiden af halsen er pelsen gråhvid. Der er dog stor farvevariation individerne imellem, hvilket gør det muligt at kende forskel på dyrene.
Pelsen fældes en gang årligt, hvilket som regel begynder i april måned. I løbet af sommeren vokser den nye pels frem, en proces der først slutter i september-oktober.
Føde
Ræven er ikke kræsen, men æder først og fremmest dyrisk føde som mus, harer, kaniner, rådyr, fugle, fugleæg og insekter. Men den tager også frugt, ådsler og husholdningsaffald.
Levevis
Parringen finder sted i januar-februar, og efter en drægtighedsperiode på omkring 53 dage fødes et kuld på 4-8 hvalpe.
Når hvalpene er omkring en måned gamle, begynder de at bevæge sig uden for graven. I løbet af efteråret forlader hvalpene familiegruppen. Det hænder dog, at nogle hvalpe bliver i området og hjælper til med opfostringen af næste års unger.
Mange af de store hvalpe bliver kørt ned i september, hvor de prøver at klare sig på egen hånd.
Når rævene i april begynder at fælde, kan de se tynde og lurvede ud. Ofte er der kun den grå underpels tilbage og nogle få totter røde hår. Derfor tror mange fejlagtigt, at der er tale om ræve med skab.
Ræve i byerne
Mange byområder har i dag en endog meget stor rævebestand. Disse ’byræve’ har tilpasset sig forholdene i villakvarterer og sommerhusområder. Byrævene lever ofte i kolonihaver, på baneterræner og i byernes grønne områder. Ofte ser man ræven i haver og på fortove ved højlys dag.
Rævene har vænnet sig til os mennesker og er ikke særlig sky, enkelte individer er endda blevet så vant til os, at de ikke går af vejen for at inspicere dagligstuen!
En rævefamilie kan slå sig ned i et fredeligt hjørne af en stor have eller på en ubebygget grund. Eller den graver sig ind under en terrasse, en udestue, en garage eller et udhus – ofte et sted hvor fundamentet er dårligt eller helt mangler.
Er ræve farlige?
Selvom byræve har vænnet sig så meget til mennesker at de kommer tættere på os, er de ikke farlige for mennesker. Der er ingen eksempler på at ræve har angrebet mennesker, hverken voksne eller børn. Heller ikke helt små børn der ligger og sover i barnevogn.
Kun hvis ræven ikke har flugtveje, kan den bide i selvforsvar. Når man vil skræmme ræven væk, skal man derfor sørge for, at den har en flugtmulighed.
Ræven er normalt heller ikke farlig for vore almindeligste kæledyr som hunde og katte. Udvoksede er disse så store, at ræven ikke opfatter dem som naturlige byttedyr. Ræven tager mindre kæledyr og husdyr (kaniner, marsvin, høns og ænder), hvis de ikke er beskyttet af et rævesikkert bur. Det sker især først på sommeren, hvor rævene har hvalpe og derfor har brug for ekstra føde. I vinterperioden kan ræven dog godt finde på at tage en kat.
Spreder ræve sygdomme?
Kan ræve så indirekte være farlige ved at sprede smitsomme sygdomme? Nej, kun i yderst sjældne tilfælde. Hunde der er nært beslægtet med ræven kan få nogle af de samme sygdomme, men for bakteriesygdomme er de dog normalt beskyttet gennem vaccination.
Overførsel af smitte til både dyr og mennesker sker ved tæt kontakt med ræven eller dens afføring. Du kan derfor minimere muligheden for smitte til mennesker ved at følge disse simple råd:
- Vask hænder, når du har rørt ved genstande hvor ræven færdes.
- Vask grøntsager eller nedfaldsfrugt fra haven grundigt.
- Overdæk sandkasser, når de ikke er i brug.
- Fjern rævens afføring fra dine nærmeste omgivelser.
Sådan undgår du at rævene bliver en plage
Undlad at efterlade føde til rævene.
I et normalt villakvarter er der masser af naturlig føde i form af mus og andre gnavere, bær, frugter samt dyr og fugle, der er svækkede enten pga. sygdom eller påkørsel af biler. Så længe rævene holder sig til dette naturlige fødevalg, gør de rent faktisk nytte og har ikke ufortjent fået tilnavnet “naturens skraldemand”.
Det er imidlertid vigtigt ikke kunstigt at øge udbuddet af føde, for så kan rævebestanden hurtigt blive så stor at den af de fleste opfattes som en plage.
Det kan du gøre:
- Undlade at fodre ræve.
- Undlade at fodre kæledyr udenfor – eller hvis du gør det så fjerne eventuelle rester.
- Sikre dit affaldsstativ mod ræve ved at skifte til plasticcontainer, samt forsyne låget med lukkeanordning.
- Sikre din kompostbunke med indhegning og overdækning, hvis den bruges til frugt, grøntsager og madrester.
- Forsyne fuglefoderbrættet med høj kant, så foder ikke utilsigtet falder på jorden.
- Sikre husdyrhold med ræve sikre indhegninger eller bure.
- I det hele taget være opmærksom på ikke at efterlade noget der kan tjene som fødekilde for rævene.
Bevar rævenes skyhed
Det er også vigtigt at bevare så meget af rævenes naturlige skyhed over for mennesker som muligt og at begrænse oplagte steder til rævegrave. Bliver rævene for tamme, bliver de “frækkere” og kommer tættere på vore boliger.
Det kan du gøre:
- Jage ræven væk, så snart du ser den ved dit hus.
- Tildække alle påbegyndte huller.
- Sørge for, at der ikke er tætbeplantning op til udhuse eller redskabsskure, hvor ræven vil være tilbøjelig til at lave sin grav.
- Sikre udhuse, redskabsskure, terrasser og andre bygninger uden fundament ved at nedgrave trådnet eller tagplader i 50 cm dybde omkring sådanne bygninger. Lad trådnet bøje væk fra bygningen ca. 10-15 centimeters under jorden – ræven graver aldrig baglæns.
- Rydde eventuelle “vilde hjørner” i haven.
Hvis det skal have effekt, er det vigtigt at der i et område er enighed om, at alle følger rådene. Det er derfor en god idé at tage problemet op i den lokale grundejerforening og nå til en fælles holdning omkring rævene i området.
Rævene kan se usle og tynde ud, især om foråret når de begynder at skifte pels og samtidig har hvalpe. I den periode mangler de pelsen på store dele af kroppen. Det er dog en misforståelse at tro, at man hjælper rævene ved at fodre dem. Rævene tilpasser sig mængden af føde, og hvis man fodrer dem, vokser bestanden, og dermed er der mulighed for endnu flere sultne ræve.
Sådan er ræven beskyttet
Fredet uden for jagttid
Se jagttider
Ræven kan reguleres som skadevoldende vildt
Kilde: Miljøstyrelsen
