Flyselskabernes trofæ-embargo breder sig som som ringe i vandet og nu følger et rederi efter. – Tendensen er særdeles skræmmende lyder det fra Labrador Cargo, der frygter, at flere rederier vil følge trop …

Af Redaktionen

MEDITERRANEAN SHIPPING COMPANY (PTY) LTD har valgt at følge det embargo, som South Africa Arlines skød i gang i det sene forår 2015.

I en skrivelse til speditørfirmaet Labrador Cargo skrives der følgende:

“Vi ønsker at meddele Dem, at i henhold til den internationale politik, vil MSC ikke længere acceptere en forsendelse(r), der indeholder jagttrofæer. Dette embargo bliver indført med øjeblikkelig virkning.”

Langt de fleste trofæer, der tilgår f.eks. danske jægere, bliver transporteret hjem via rederierne og derfor er det et alvorligt slag mod hele den industri, der er bygget op omkring jagtrejser til hele verden.

– Der findes alternative transport-muligheder og vi skal nok få jægernes trofæer hjem, lyder det fra Marlene Jürgensen, der er indehaver af landets eneste speditørfirma, som alene transporterer jagttrofæer.

– Det bliver dog på nogle områder mere og mere vanskeligt, og det er især perspektiverne i de sidste måneders udvikling, som jeg finder meget skræmmende, udtaler Marlene Jürgensen

– Da det hele startede, var der mange der blot grinede. Det er kun South Africa Airlines. Det vil aldrig brede sig til de øvrige luftfartselskaber. Men der tog vi fejl, slutter indehaveren af det danske speditørfirma med speciale i transport af jagttrofæer fra hele verden.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version