Når jægere en sjælden gang taler om riffelgange, så er ”skidtsamler” ofte noget af det der nævnes. Først derefter – Nå ja, det er vist noget med præcisionen
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
Fordelen ved at skære riffelgange i et skydevåben har været anvendt i over 400 år, og inden for de sidste godt 165 år har det været økonomisk realistisk, at anvende det i større udstrækning til militære og sportslige formål. Alligevel er det meget få jægere, der tænker nærmere over, hvor stor virkning disse riffelgange har på præcisionen og hvordan de i det hele taget påvirker skydningen.
Gyrovirkning
Princippet bag riffelgangene er gyrovirkningen, som de fleste kender den fra den gammeldags snurretop.
Stiller man blot snurretoppen på spidsen vælter den omgående, men hvis den bliver sat til at dreje rundt med tilstrækkelig hastighed, er den i stand til at balancere på spidsen, indtil hastigheden falder for meget.
“… da geværkugler ikke har styrefjer, må de sættes i omdrejning, inden de forlader piben.”
Armbrøst- og bueskytter kan få deres pile til snurre rundt ved at stille styrefjerene lidt på skrå i forhold til skudretningen. Men da geværkugler ikke har styrefjer, må de sættes i omdrejning, inden de forlader piben.
For at opnå denne rotation skæres der er antal riller ned gennem løbet og disse riller gives samtidig en drejning enten til højre eller venstre, netop for at tvinge projektilet til at dreje omkring sin længdeakse. Disse riller betegnes riffelgange og de tilbageværende forhøjninger som felter.
Forskel i antallet af riffelgange
Størsteparten af de jagtrifler, der anvendes i Danmark, har fire riffelgange i en højresnoning. Rifler med en kaliber større end .30 (7,62 mm) har generelt seks riffelgange eller måske endda flere, hvis man kommer op på kaliber .50 (12,7 mm) eller derover.
Antallet af riffelgange er altså bestemt af kaliberstørrelsen og er normalt af et lige antal, men om de er højre eller venstresnoede, synes der ikke at være nogen logisk forklaring på.
For eksempel har Krag-Jørgensen rifler i kaliber 6,5×55 mm og 8×56 mmR fire venstresnoede riffelgange og ret så usædvanligt, har den engelske Lee-Enfield i .303 fem venstresnoede.
Virkeligheden en ganske anden
Det har sikkert undret en del jægere at deres .308Winchester, .30-06Springfield og andre kaliber .30 riffelpatroner ikke er 7,62 mm som de ellers benævnes, men rent faktisk er 7,82 mm (.308) og 6,5×55’eren er 6,70 mm i diameter.
Årsagen er, at et våbens kaliber måles over felterne mens riffelgangene er mellem 0,1 og 0,2 mm dybe. Så for at udfylde riffelgangene og sikre en (næsten) total forsegling af krudtgasserne bag kuglen, skal den altså have en diameter tilstrækkelig stor til også at udfylde disse riffelgange.
Drejningsgraden af riffelgangene betegnes stigningsgraden eller blot stigningen (i kataloger bruges ofte den engelske betegnelse Twist) og er for det meste angivet i engelske tommer.
Stigningsgrad
En typisk stigning i en kaliber .308 ligger på 1 i 12”, som svarer til én omdrejning for hver ca. 30 cm, mens en 6,5’er har en stigning på omkring 8 tommer, altså en drejning for hver ca. 20 cm.
Det betyder, at en 6,5’er kugler når at rotere mellem 2½ og 3 omdrejninger på turen gennem løbet og når den forlader mundingen er rotationshastigheden oppe på godt 4.000 omdrejninger pr. sekund!
Hvor stor stigningen i en riffel af en given kaliber skal være, afhænger af adskillige faktorer som kuglevægt, kugleform og mundingshastighed.
Ved samme kuglevægt kræves mindre stigning, hvis hastigheden øges og hurtigere stigning, hvis mundingshastigheden sænkes. Hvis kuglerne har samme hastighed og vægt kræver den spidse kugle (høj ballistisk koefficient) hurtigere stigning, end den kortere fladnæsede (lav BC). Og endeligt kræver tungere kugler en hurtigere stigning end lettere kugler af samme form.
Riffelfabrikanterne fremstiller almindeligvis desværre kun deres rifler med én stigningsgrad i hver kaliber, og den vælges efter den kugleform og vægt, der vil være mest almindeligt brugt i pågældende kaliber.
Denne fremgangsmåde er selvfølgelig den mest økonomiske, da man ikke skal omstille maskinerne til at lave flere forskellige stigninger til samme kaliber og forhandleren ikke behøver at have større lager med flere forskellige stigninger til samme riffelmodel/kaliber.
Men det begrænser jægerens muligheder for at skifte rundt mellem forskellige kuglevægte og former. Der er endvidere forskel i de foretrukne stigningsgrader fra fabrikat til fabrikat; Den mest almindelige stigning i .308Win. rifler er på 1 i 12” men Sako har valgt 1 i 11” og Ruger 1 i 10”, og der anvendes faktisk stigninger med ret stor variation inden for samme kaliber.
Afprøv med forskellig ammunition
For eksempel kan 6,5 mm piber fås med stigning fra 8 til 12. Så hvis man har et specielt behov for kuglevægt, kan det være en fordel at undersøge stigningen de forskellige fabrikater leveres med og vælge den der bedst passer ens behov.
Agter man at anskaffe en .300WinMag og der generelt er behov for skydning med lette kugler på lang afstand, kunne en stigning på 1 i 14” være det bedste valg.
Men drejer ens jagt sig om korte skudafstande med tunge kugler, som ved trykjagt, kunne en stigning på 1 i 10” være løsningen.
Det skal dog også bemærkes, at for langt de fleste danske jægere vil fabrikkernes standard stigning være fuldt tilstrækkeligt, men forskellige patroner bør afprøves, for at finde netop den, som riflen skyder bedst med.
