Det er stadigt muligt at få en plads på en af Naturstyrelsens dagjagter fra Blåvandshuk i vest til Bornholm i øst

Af Miljøstyrelsen

Er du jæger, og vil du prøve kræfter med råvildt på den bornholmske klippeø, dåvildt i de nordsjællandske skove eller kronvildt på en vestjysk klithede med bruset fra Vesterhavet i baggrunden – så har du stadig muligheden.

Naturstyrelsens sælger en række endags-riffeljagter i hele Danmark.

Formålet med jagterne er at give jægere fra hele landet mulighed for at opleve jagten og naturen i store skove og naturområder uden selv at skulle leje et større jagtareal. Samtidig benyttes jagterne til at demonstrere god, praktisk jagt- og vildtforvaltning og til at informere om andre af Naturstyrelsens aktiviteter.

Vilkår for deltagelse på Naturstyrelsens dagjagter:

  •         Man skal have dansk jagttegn.
  •         Man skal have bestået den obligatoriske riffelprøve
    (der skal stå ”Riffelprøve bestået + dato” på jagttegnet).

Dagjagter sælges efter først til mølle-princippet. Der kan købes op til fem pladser per handel.

Køb dagjagter i hele landet

Læs mere om dagjagter i statsskovene

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version