De danske ringduer er i god form efter sidste efterårs ekstraordinært frugtbare frøår i løvskovene. Nu er der afsæt til æg i rederne
Ringduen starter æglægningen i januar
Af Jan Skriver, dof.dk
Landet over har ringduen kurret mange steder i januar, hvor temperaturen har sneget sig over tocifrede varmegrader og fostret forårsfornemmelser.
Sangen giver signal til rekordtidlige kuld af ringduer, som har optimale vilkår at finde føde i efter sidste års masseforekomster af bog, bøgens frugter, der nu ligger i skovene og er lette at finde for frøædende fugle, fordi hverken sne eller frost lægger låg på spisekammeret.
Når vinteren er så mild, som det i år er tilfældet, kan ringduerne lægge æg meget tidligt på året. Og med den rigdom af føde, der er i løvskovene, vil vi kunne opleve ringdueunger i rederne allerede fra marts og helt frem til oktober.
Skovens due, der blev bybo
Netop ringduen er en af de fuglearter, som har haft størst fremgang de senere årtier. Arten er gået frem stort set hvert år efter en række hårde vintre i begyndelsen af 1980’erne.
”Ringduen er i fremgang i flere dele af dens europæiske udbredelsesområde, fordi den har formået at tilpasse sig levesteder, som er skabt af mennesker, så som haver, parker, grønne områder, boligkvarterer og sommerhusområder. Ændret landbrugsdrift med større produktion af korn har været en fordel for ringduen, ligesom vinterafgrøder og rapsmarker har været til gunst for arten. Det mildere klima, vi oplever i stigende grad i disse årtier, har fået flere ringduer til at blive i Danmark vinteren over, så de er klar til at yngle tidligt på sæsonen, hvis vejrliget er til det”, siger Charlotte Moshøj.
Klimaændringerne har også banet vejen for en nordligere udbredelse af ringduen, der yngler højt mod nord i Skandinavien. Også Finland og Færøerne har taget imod ringduen.
Ringduen drog mod vest
”Prognoser viser, at ringduen sandsynligvis vil fortsætte med at udvide sin udbredelse mod nord til for eksempel Island og de arktiske kyster af Skandinavien, Finland og Rusland. Derimod vil den på grund af det varmere vejr formentlig miste ynglebetingelser i sine sydlige levesteder som Sicilien og Kreta i Middelhavet”, siger Charlotte Moshøj.
Ringduen bliver ofte kaldt skovduen, men den er ligeså knyttet til det åbne landbrugsland og kulturlandskab med småskove, som den er til større skovområder.
Mens arter som urfugl og hjejle forsvandt i takt med hedens opdyrkning i 1800-tallet, rykkede ringduen ind i de plantager, som skød op, hvor den lave lyng tidligere havde hersket.
Ringduen rykkede vestpå i Danmark, og i dag er den udbredt overalt, dog med de største bestande i den østlige del af landet, hvor løvskovene serverer godt med bog og agern til frøæderen.
FAKTA OM RINGDUEN:
Ringduen er Danmarks mest almindelige due.
Den er produktiv og kan få adskillige kuld i løbet af en ynglesæson.
Forskning viser, at ringduepar ganske ofte får plyndret deres reder af eksempelvis kragefugle, skovmårer eller egern.
Det hænger sammen med, at reden er åben, så de hvide æg er lette at få øje på, hvis forældrefuglene er skræmt væk.
I gennemsnit har et ringduepar fire yngleforsøg om året.
Men der er eksempler på duepar, som har forsøgt sig med æglægning hele otte gange, fordi kuldene blev plyndret.
En generel høj frugtbarhed i duebestanden opvejer disse tab.
Ringduen er et yndet jagtobjekt, og ifølge Vildudbyttestatistikken blev der i jagtsæsonen 2018/2019 i Danmark nedlagt godt 150.000 ringduer.
Det er ikke nødvendigvis lokale danske duer, som jægerne får på tasken, men trækgæster fra lande nord og øst for Danmark.
En del af Danmarks egne ringdue holder vinter i Holland, Belgien og Nordfrankrig eller i Sydspanien og Nordspanien.
