Storvildtjæger og tandlæge dømt for at skyde sin kone under en jagt i Afrika risikerer dødsstraf

Jæger skyder kone: Morddømt storvildtjæger risikerer nu – seks år efter mordet – dødsstraf.

Af Redaktionen

Den amerikanske jæger er multimillionær og tandlæge. Men nu risikerer han dødsstraf, hvis dommeren vælger rettens hårdeste straf.

Det oplyser BT.dk som henviser til New York Times.

Jægeren er kendt skyldig i drabet på sin kone, som han har været gift med i næsten 34 år. Mordet fandt sted for næsten seks år siden i Zambia i Afrika.

En jury fandt den 67-årige Lawrence Rudolph skyldig i at have skudt sin kone gennem 34 år, Bianca Rudolph. Det skriver New York Post.

Jægeren hævder, der er tale om en ulykke og hævdede under retssagen, at konen havde skudt sig selv i brystkassen, mens hun pakkede et haglgevær ned. På det tidspunkt var jægeren i badeværelset, hævdede han.

Anklagerne fremlagde dog beviser for, at skuddet blev affyret på mellem 60 og 105 centimeters afstand.

Jægeren kan se frem til at tilbringe resten af sit liv i fængsel – eller en dødsstraf.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version