Sæt bukke i aldersklasse

På grund af fejlskøn afkodes unge bukke ofte som ældre, end de er. Med lidt øvelse kan den enkelte jagtudøver tilegne sig kompetence til at sætte fejede bukke i aldersklasse. Her får du nogle guidelines

Sæt bukke i aldersklasse

Tekst og foto: Henning Kørvel

Det er sket mere end en gang igennem tiden, at unge bukke er blevet skudt, fordi de er blevet afkodet som ældre, end de var i virkeligheden, og forudsigeligt er det, at det vil ske igen, når alderen læses på grundlag af alene opsatsens størrelse. Ikke at den store afskydning af et-årige bukke i Danmark så generelt beror på fejlvurdering af alderen, for den har derimod baggrund i andre forhold, nemlig et jagttryk på 51%.

Personligt har jeg set et-årsbukke, der havde sat op som seksendere med cirka 23 cm lange, tynde stænger og korte sprosser, og baseret på opsatsen derfor umiddelbart tog sig ældre ud, end de var ifølge ”dåbsattesten”.

SE OGSÅ RÅBUK PÅ 200 CIC POINT

I den anden ende af aldersskalaen har jeg set ældre bukke med stænger i ørehøjde, som er mere normale for unge bukke end for ældre ditto, og opsatsen fra en traditionel opfattelse således ikke matchede bukkens øvrige karakteristika.

Eksemplerne illustrerer med al ønskelig tydelighed, at isoleret set er opsatsen et ringe eller helt værdiløst parameter til afgørelse af, hvilken aldersklasse voksne bukke tilhører. I felten kan voksne bukke nemlig kun henføres til en aldersklasse på grundlag af kropsstørrelse, kropsbygning, halsens tykkelse og den enkelte buks fremtoning og adfærd i sammenhæng med opsatsens udseende.

Enhver jæger med passion for bukke og råvildt i det hele taget vil med lidt øvelse kunne opbygge kompetence til afgørelse af aldersklasser for bukke, der spottes i reviret, hvilket jo også er et must for forvaltning af råvildt.

Det giver desuden en større personlig nydelse at betragte bukke (og råer) i felten, når man kan sætte aldersklasse på, hvorimod den eksakte alder i mangel på ”nummerplader” – ”dåbsattest” – til identifikation af det enkelte individ først kan estimeres mere præcist, når præmolarerne i den nedlagte buks underkæbe afkodes, og kroppens og hovedets karakteristika, og også opsatsens karakter involveres i helhedsvurderingen.

Trekantet hovedprofil

Alene på fremtoningen er årsbukke lette at aldersbestemme til kun et år, fordi ryggen er buet, og forløbene ser ud til at være længere end ældre bukkes ditto, men er det naturligvis ikke.

Når unge bukkes forløb alligevel syner længere end ældre bukkes, så skyldes det deres ringere kropsdybde end hos ældre bukke, hvis forløb ser kortere ud på grund af dybere forkrop.

Kroppen er som helhed mindre hos unge bukke, og bagenden er tilspidset med skarpe kanter, der afrundes med alderen.

Hos unge bukke er halsen gerne relativ slank, men veludviklede årsbukke ses undertiden med kraftigere hals end normalt for aldersgruppen og vil således ofte blive ”læst” som toårige.

Karakteristisk for et-årige bukke er den ranke holdning, og at de er mindre sky end ældre artsfæller, ja, ofte nysgerrige og opsøgende, og generelt set er det ulig nemmere at pyrsche til en årsbuk end en ældre buk, der er yderst vagtsom og gerne tager flugten ved unormale bevægelser eller ukendte lyde i reviret.

Ældre bukke kendetegnes ved, at kroppen er massiv – ”firkantet” – og ryglinjen enten er lige eller svagt buet, men aldrig i så udpræget grad som hos unge bukke, der ofte fremtræder ”krumryggede”.

Karakteristisk for ældre bukke er den tykke hals, der får den til at se kortere ud end hos unge bukke. Halsens tykkelse øges lidt år for år, og i brunstperioden er den endnu kraftigere end normalt.

Hovedet hos ældre bukke afviger væsentligt fra hovedet hos yngre bukke ved, at det i sideprofil er trekantet på grund af den kraftige underkæbe.

Hos bukke under to år, hvor underkæben stadig er under udvikling for slutteligt at kunne rumme den færdige tandrække, der hos voksne dyr over to år består af seks kindtænder – tre præmolarer og tre molarer – mangler hovedet helt den ældre buks trekantede profil.

Ældre bukke kendes endvidere på, at de gerne færdes med sænket hoved i niveau med ryglinjen, når de ikke er i alarmberedskab, og karakteristisk for denne aldersklasse er det endvidere, at skulderbladene er fremhævet i forhold til selve kroppen, hvilket giver bukken et maskulint udseende.

Bukkens briller

Markeringerne i hovedet varierer meget fra den ene buk til den anden, og såvel som aldersvurdering på grundlag af alene opsatsen er værdiløs, er det i felten ligeså usikkert kun at basere den på markeringerne i bukkens hoved. Både farven og hårlagets karakter varierer fra buk til buk, men der er dog en tendens til, at bukke under fire år har lyse ringe omkring øjnene. Dette betegnes som briller, men fordi de ofte ses hos ældre individer, så er brillerne altså heller ikke en sikker indikation på, at alderen er under fire år.

Karakteristisk er det desuden, at hvor hårene er glatte ved rosenstokkene hos unge bukke, er de krøllede hos ældre bukke, der med alderen får grå, let krøllede hår på pande- og næsebenet, hvor hårlaget i panden og ned over næsebenet er glat hos unge bukke.

Lad bukke få alder

Fordi bukke bærer opsats i størsteparten af året, enten når den er i vækst eller som færdigudviklet og fejet, er kønsbestemmelsen af dem i felten enkel.

Helt anderledes forholder det sig lige efter, at bukke i efteråret har kastet opsatsen, og før væksten af den nye opsats indledes, for i den periode kan det i felten umiddelbart være problematisk at kønsbestemme voksne dyr, men her er spejlet nøglen til identifikation, idet bukke kendes på ovalt spejl, og råers er hjerteformet med skørt nederst i midten, der er synligt på lang afstand.

Også bukkens pensel er en nøgle til identifikation, og det samme gælder for ældre bukkes trekantede hovedprofil. Bukke er endvidere kraftigere af bygning end råer, hvis krop er mere tilspidset, og ældre råers hals er ikke så kraftig som ældre bukkes.    

Tilsvarende er det i de første måneder efter lammenes fødsel i maj-juni problematisk at skelne bukkelam fra rålam, fordi bukkelams kommende opsats endnu ikke er synlig, og sondringen er derfor umiddelbart kun mulig ved at se på, hvordan de urinerer.

I august begynder lammeopsatsen at udvikle sig, og den bliver til stadighed mere markant og synlig hen over efteråret, hvilket forenkler kønsbestemmelsen. Karakteristisk for lammeopsatsen er det, at den er uden rosenkranse.

Lammeopsatsen fejes i januar, og i februar starter væksten af bukkens første voksenopsats, der er færdigudviklet og fejes i maj-juni.

Flere faktorer er bestemmende for størrelsen af opsatsen fra fødetilgangen og forekomsten af mineraler i jorden over arvelige anlæg og bestandstæthed til den enkelte buks sundhedstilstand og forvaltningsmodel.

Jo bedre fødetilgang, og jo mere en råvildtbestands størrelse matcher et givent revirs naturlige bæreevne, desto større er chancen for, at bukke udvikler optimale opsatser uden nødvendigvis at være i medaljeklasse.

Overalt i Danmark har råvildt adgang til naturlig planteføde i rigeligt omfang, og der er under ingen omstændigheder behov for fodring ud fra tankegangen, at bukke så sikkert udvikler bedre opsatser.

Udover arvelige anlæg i en råvildtbestand, god fødetilgang og tilstedeværelsen af mineraler – navnlig calcium – i jorden findes der kun et effektivt middel til at få gode opsatser i reviret, nemlig at lade bukke få en højere alder end for gennemsnittet af bukke i Danmark, før de afskydes.

En alder på minimum fire år er et ultimativt must for stærke opsatser, der kun fås ved at skåne veludviklede unge og midaldrende bukke, skyde dårligt udviklede bukke bort og i almindelighed kun høste trofæbukke fra det fjerde leveår.

Ikke alle bukke, der er veludviklede som unge, udvikler som ældre en regulær smuk opsats, men uanset hvordan en ældre buks opsats ender med at se ud senere i livet, så er den som en hovedregel stærkere end unge bukkes, og jo ældre, bukke er, desto større er udfordringen i jagten.

Knæk og bræk

Henning Kørvel

Nøgle til afkodning af bukkes aldersklasser i felten 

KLIK og læs også: Afskudsbukke

Sæt bukke i aldersklasse

Selv om to bukke på fotoet er fejet, så består harmonien mellem bukkene stadig, men det varer dog kun, indtil de alle er fejet og hævder deres respektive territorium. Bukken yderst til venstre vurderes til fire år og den til højre for den tre år, mens den midterste skønnes til fire-fem år, og yderst til højre for råen står en årsbuk, der er let kendelig på den slanke hals og gaffelopsats i godt ørehøjde. Foto: Henning Kørvel

Bukkelam, der i februar lige har kastet lammeopsatsen og nu begynder at sætte sin første egentlige opsats op, som fejes i maj-juni. Foto: Henning Kørvel

En et-årig buk er let kendelig på den relativ lille krop, der endnu mangler dybde fortil, hvilket får forløbene til at se længere ud end ældre bukkes forløb. Foto: Henning Kørvel

To-årig buk kendes ved, at den stadig har den unge buks look og relativ slank hals, der dog er en kende kraftigere end normalt udviklede etårige bukkes. Foto: Henning Kørvel

Denne buk er tre år og mangler endnu den midaldrende buks dybde i forkroppen, og også halsen der er relativ lang, mangler sværhed. Foto: Henning Kørvel

Her ses den samme treårige buk bagfra, hvor halsens længde og tykkelse indikerer, at alderen er tre år. Foto: Henning Kørvel

Stængerne er tynde, men halsens længde og sværhed indikerer, at den er midaldrende, og det mest sandsynlige er, at alderen er fire år. Foto: Henning Kørvel

Fire-seks år gammel buk, som det formodes, er begyndt at gå retur. Det gråsprængte pande- og næseben er sammen med den kraftige hals og den massive kropsbygning indikatorer på aldersklassen. Foto: Henning Kørvel

Seks-otte år gammel buk med den ældre buks næsten firkantede kropsprofil, kraftige korte hals og det grå parti ned over pande- og næsebenet. Der er ingen tvivl om, at den er i medaljeklasse. Foto: Henning Kørvel

Del gerne artiklen hvor du ønsker...