Den tyske regering vil donere 18 millioner euro til bevarelse af dyrelivet i Selous Game Reserve (SGR) i det sydlige Tanzania, som regnes som en af Afrikas sidste upåvirkede vildmarker

Af Redaktionen

Det er ikke første gang Tyskland støtter det store natur-netværk omkring Selous Game Reserve (SGR) som er ca 20% større end Danmark og et af Afrikas største beskyttede naturområder.

Tyskland har siden 2012 hensat 99,5 millioner euro, som er øremærket til beskyttelse og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne i Tanzania og nu går 18 millioner euro til SGR.

Det tysk finansierede program vil blive gennemført af Tanzanias Ministerium for Naturressourcer og Turisme gennem Tanzanias Wildlife Management Authority (TAWA) i samarbejde med World Wildlife Fund (WWF) og Frankfurt Zoological Society (FZS). Læs også: Tanzanias Jagtindustri roses af EU

Læs også Tanzania: Korruption og kriminelle netværk afsløres i ny rapport om krybskytteri i Tanzania/

Tysklands ambassadør i Tanzania, Egon Kochanke, udtaler, at programmet Selous Ecosystem Conservation and Development (SECAD) bygger på en fælles indsats fra de to regeringer og civilsamfundsorganisationer. Formålet er effektivt at bevare SGR og dets økosystem og imødegå trusler mod dets status som verdensarvssted.

Det skriver Eturbonews.com

Den tyske regering har bistået Tanzania med en storstilet elefanttælling i Selous økosystem i 2013, og desværre afslørede tællingen et dramatisk fald i bestanden. Læs også Tanzania: To tredjedele af elefanterne forsvundet på bare tre år

I idligere donationer har Tyskland overdrget nye Toyota Land Cruisers til anti-poaching patruljer i Selous, ligesom Tyskland har overdraget 2 overvågningsfly til Serengeti og Selous.

Tysk engagement i bevarelsen af Afrikas vilde dyreliv går tilbage til 1959, hvor den tyske forsker, professor Dr. Bernhard Grzimek, engagerede sig i Serengeti National Park og Ngorongoro Conservation Area.

Generelt omfatter naturbeskyttelsesprogrammet støtte til samfundsbaseret forvaltning af  naturressourcene og fordelingsmekanismer i Selous Game Reserve og Serengeti National Park.

I programmet indgår også opbygning af social og økonomisk infrastruktur i lokalsamfundene tæt ved ​​parkerne.

Desuden er støtte til boliger til parkbetjente, køretøjer og walkie-talkies, samt etablering af sikkerhedsplaner en del af projektbeskrivelsen.

Se også: Selous i billeder

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version