En irsk sikahjort har de seneste uger skabt dansk opmærksomhed, mens en engelsk er på vej til at skabe international interesse blandt alverdens trofæjægere …

Af Redaktionen

“This photo is of a non typical Jap Sika shoot on Monday in
Our park it measured 127 7/8 and will come into the SCI records as
No 6. ”

Sika-trofæer i særklasse

Det skriver Claes, der er indehaver af en britisk dyrepark som bl.a. producerer store hjorte til avl og afskydning.

Claes understreger, at det ikke er hvert år, at han er i stand til at fremvise hjorte, der skriver sig ind i SCI’s Top 10 rekordbøger.

Fra det danske rejsebureau Prius Hunting har vi modtaget et foto af den danske jæger Fritz Friedrichsen, som den 28.10 nedlagde en usædvanlig kraftig sikahjort (se foto herunder)

Hjorten blev nedlagt på jagtens næstsidste pyrsch og kan dermed bekræfte, at vedholdenhed betaler sig. Den danske jægere havde ifølge rejsebureauet siddet efter hjorten flere gange.

Svært at kalde hjortene

“Brunsten sang på sidste vers, så det var svært at kalde hjortene. Fritz Friedrichsens rejsekammerat nedlagde dog også en flot sikahjort med 9 sprosser, men dog ikke i samme størrelse som denne” lyder det fra rejsebureauet.

Hjorten blev nedlagt ved Wicklow Mountains i Irland, som er en slags mekka for det europæiske sikavildt.

Redaktionen har haft kyndige til at vurdere de to nedlagte hjorte og der er ikke ting, der ud fra billederne, tyder på, at der er iblandet kronvildt i de to flotte dyr.

Hybrider er desværre ikke et ukendt fænomen hos flere britiske stammer af sika- og kronvildt, men efter alt at dømme er de to flotte asiatiske hjorte uden europæiske gener.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version