Skal Danmarks bestand af kronvildt bag hegn? Det spørgsmål rejses af Jørgen Jensen, Fjerritslev, der mener, at jægere og naturelskere går en usikker tid i møde

Skal Danmarks kronvildtbestand bag hegn ?

Læsebrev af Jørgen Jensen, Fjerritslev feb. 2021

Som jægere og naturelskere går vi en usikker tid i møde, der er afsat 888 mio. til 15 naturnationalparker i Danmark, hvis man bruger 1 time på at læse de første 30 sider af udkastet til lovforslagt i dette link

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/2739a173-3a5f-456e-9904-4926e6064c3b/Bilag%201a%20-%20Udkast%20til%20lovforslag%20om%20NNP%2015012021.pdf )

… vil man kunne læse, at parkerne ønskes hegnet med et ydre hegn. Det vil blive enten 2-trådet el-hegn eller mindst 2 meter højt vildthegn.

Der skal udsættes store planteædere som bison, okser og heste. Ligesom man ønsker flere krondyr og dådyr, og foreslår at sætte min. 2 meter højt vildthegn op for at holde disse ”vilde” dyr inde.

Os der bor, hvor der er en del kron- og dåvildt, ved, at el-hegn bliver løbet ned den ene gang efter den anden af kronvildt og dåvildt.

Derfor kan man frygte, at alle hegninger af nationalparkerne ender med et mindst 2 m højt YDRE vildthegn, da sandsynligheden for at man fjerner de udsatte dyr i parkerne nok er noget mindre, end at man skifter til vildthegn – altså, de steder man ikke har sat vildthegn op fra starten.

Hegning af de kommende Naturnationalparker vil forhindre vildtets fri bevægelighed, det vil betyde at mange af vores kerneområder for specielt kronvildt i Jylland vil blive hegnet inde. Kronvildtbestanden vil blive ødelagt fuldstændigt.

Som udgangspunkt arbejdes der på at bruge statens arealer, det vil sige de fleste kerneområder for kronvildt vil blive hegnet inde, f.eks.:

Klosterheden, Bidstrup Skovene, Filsø & Kærgård Klitplantage, Harrild Hede, Tranum Klitplantage, Tved Plantage + Hanstholm Reservatet – for blot at nævne nogle.

Gribskov og Fussingø er sat i process, her er hegnet på vej!

Tjek evt. dette link for overblik over foreslåede naturnationalparkerhttps://www.naturzonen.dk/naturnationalparker .  Kilde: Naturzonen.dk

 

Eksempel på foreslået hegning af Naturnationalpark Tranum, bemærk den sorte hegnslinje (37 km) Kilde: Naturzonen.dk.

Som jæger og måske nabo-ejendom til disse parker vil man risikere at blive hegnet ude eller i værste fald inde, hvis man har hegn på flere sider af sin ejendom, processen er i fuld gang, sidste frist for indsigelser er 12. februar, så det er lige om lidt!!!

Så min opfordring til ALLE der ønsker at bevare den frie kronvildtbestand i Danmark, eller har en ejendom der står til at kunne miste meget af sin værdi, hvis den hegnes ude eller inde, i må simpelthen få sendt en indsigelse afsted mod disse hegninger af naturnationalparkerne. Er der nok der reagerer NU, er der en chance for at det ikke er for sent.

Læserbreve, der ønskes optaget på Netnatur.dk kan sendes til info@netnatur.dk

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version