Læserbrev om naturnationalpark i Rold Skov: Kan en årlig dødelighed på omkring 50% af “vilde” udsatte husdyr accepteres … og bliver der i tiltrækkelig grad lyttet til dem, der anvender naturen?
Rune Engelbreth Larsen, cand. mag. i idehistorie og religionshistorie, bosiddende i Aarhus, foretog i 2009 en rundrejse til destinationer i Danmark, der eventuelt kunne videreføres som nationalpark. Fælles for områderne var, at de var ejet af den danske stat.
I 2016 havde Rune Engelbreth Larsen udarbejdet en hel færdig plan for etablering af en nationalpark i Rold skov/Rebild bakker. Hovedformålet med nationalparken er gennem rewilding at genoprette biodiversiteten i området.
Rewilding handler om at forvalte natur ved at genindføre økologiske systemer på naturens præmisser. Det gøres bl.a. ved at genindføre store græsædere, som er vigtige for at området kan udvikle sig. For 5.000 – 10.000 år siden var Danmark dækket af 90 % skov. I de store skove strejfede bisonokser, elge, kronvildt , vildheste og vildsvin rundt. Endvidere indstilles fældningen af træer og de får lov til at stå, til de falder.
Formålet er altså at gøre Rold skov/Rebild Bakker og Lindenborg å dal til en naturskov. En naturskov består hovedsagelig af gamle og meget gamle træer, der selv lægger sig på skovbunden, når tiden er.
Grunden til, at det hovedsagelig er gamle træer, skyldes, at dyrene i skoven æder mange af skuddene på træer og buske især om vinteren, hvor der kan være knap med føde. Det er en proces, som kan tage et par hundrede år, akkurat som etableringen af højmosen ved St. Økssø. Hvor lang tid der går, inden der kan ses en ændring i biodiversiteten er svært at sige. Det hænger også sammen med eventuelle klimaændringer og forurening af luft og jord. Jeg er imidlertid helt sikker på, at jeg, som er 73 år, ikke kommer til at opleve det.
Rune Engelbreth Larsen har to forslag til indhegning af den kommende nationalpark. Et forslag går på at indhegne alt syd for Hulvejen op igennem Rebild Bakker og helt over til banen og en anden indhegning for det, der ligger nord for Hulvejen. Det er bl. a. Lindenborg ådal og Buderupholm skoven.
Et andet forslag går på, at indhegne hele området fra foden af Hulvejen, til Skørping og helt ned til Arden. Det vil i begge forslag betyde et hegn på over 40 km. Den sidste model vil gøre det lettere for de store græsædere at komme fra syd mod nord og omvendt. Der skal naturligvis etableres overgangssteder over Hulvejen.
Det er så meningen, at der skal udsættes kvæg, heste og står det til Rune Engelbreth Larsen skal der også være europæisk bison og elge. Hvor store populationer, der skal udsættes, er der ikke taget stilling til.
I den Hollandske nationalpark Oostvaardersplassen, der er godt dobbelt så stor som statsskoven i Rold og ligger på indvunden havbund, blev der i 1990 udsat Heck- kvæg og Konik- heste, der begge er en videre forædling af tidligere tiders okser og heste.I vinteren 2005 – 2006 døde der et meget stort antal dyr på grund af sult. Det betød, at flere dyreværnsorganisationer anklagede parken for vanrøgt og indledte en retssag. Det blev afvist ved både underret og højesteret. Det blev faktisk godkendt, at en dødelighed på op imod 50% om året ville være acceptabel.
Hele Oostvaardersplassen er indhegnet, så folk kun kan gå udenfor og se ind. Ligesom i Høstemark skov og Tofte skov og mose, arrangeres der guidede ture ind i området. Det vil være meget nærliggende, at det samme vil ske i Rold skov og Rebild bakker nationalpark.
Statsskoven i Rold har siden 1990 undergået en utrolig ændring. Hovedparten af beplantningen består fortsat af bøg, eg og gran. Der er store gamle douglas og citka graner og der er områder med åben og lyse pletter, hvor der går kvæg, geder og får. Ved Lindenborg ådal har vi også fået udsat heste. Alle områderne er indhegnede, så besøgende i skoven roligt kan gå forbi.
Der er også et utal af vandhuller, et par moser og søer ligesom der er et utal af kilder. Gamle træer har fået betegnelsen “livstræ”, hvilket betyder, at træet bliver stående, til det falder. Dette kunne sagtens udvides til at omfatte mange flere træer, der ikke er anvendelig som gavntræ – nogle steder kunne det endog blive til mindre områder, der kunne kaldes “livstræ” områder. Man kunne også, når man fælder områder med gran, genplante med eg, birk eller skovfyr, eller også kunne man lade det henligge som et åbent område. Man behøver ikke som ved Skjern å, at tage hele armen og så nogle år efter forsøge at sætte den på igen.
Skulle det have nogen som helst effekt på biodiversiteten, vil der skulle utrolig mange dyr til at rode op i mere end 2000 hk. Det er jeg helt sikker på ikke kommer, så hvorfor ikke starte i det lidt mindre.
Det med at der skal store sammenhængende områder til, er jeg slet ikke sikker på. Det, der er hovedsagen, er, at der er føde nok til den flok dyr, der går i et område, og kniber det om vinteren, skal der tilskudsfodres. Alt andet er vanrøgt.
Rune Engelbreth Larsen kalder de udsatte dyr for “vilde” selvom de er indhegnede. Det er de også med hensyn til oprindelse og adfærd, men vilde dyr bevæger sig derhen hvor der er føde, hvis de kommer til at mangle føde, der hvor de er. Det kan de ikke i en indhegning, hvilket tvinger dem til at spise bark, gyvel (der er giftig for både mennesker og dyr) mos og lav og hvad de ellers kan finde. Fødeemner som de ikke vant til og som derfor ikke kan mætte dem. Konsekvensen er, at et stort antal dør.
Rold skov/Rebild bakker besøges af tusinder hvert år. Jeg går der selv hver dag og har gjort det de sidste 13 år. De foregående 30 år kom jeg der et par gange om ugen. Gående, løbende, ridende, cyklende, spejdere, jægere, børnehaver, skoleklasser og andet godtfolk kommer der dagligt.
Under coronaen var der ensretning rundt om Store Økssø. Det viser lidt om hvor mange mennesker, der nyder at kunne gå en tur i skoven og det, de glæder sig over, er, hvis de ser en hjort, et egern eller en gråand med ællinger i et vandhul.
De ser ikke efter sjældne planter og dyr, men glæder sig over en nyudsprungen bøg, anemoner og vorterod i skovbunden og ravnens skrig over trætoppene.
Måske skulle vi høre lidt mere efter de folk, der faktisk bruger skoven og ikke en flok biologer, der vil komme et par gange om året for at se, hvor langt det er kommet med Rold skov/Rebild Bakker nationalpark.
