Hvordan virker skumringsjagt, nye jagttider og sprossefredninger i forhold til hensigten ? Med udgangspunkt i 657 nedlagte krondyr vurderer John Chris de nye tiltag  

KLIK og læs mere om HJORTEDEBAT

Læserbrev: John Chris, stifter og administrator af Facebookgruppe om hjortevildtforvaltning i Danmark

Desværre har jeg ikke data fra tidligere år, men data fra sidste sæson giver nu et meget godt øjebliksbillede af hvordan tingene faldt ud rent afskydningsmæssigt i det lokalområde som jeg kommer fra i sæsonen 2018 – 2019. KLIK og se Gludsted tal kronvildt 2018-2019 16.07.13

Der er i alt indberettet 657 krondyr

Der er 2 beregninger, fordi at der er opgivet 38 dyr som ukendt ift køn og alder.

I det nederste ark er disse 38 dyr delt ud efter den øvrige gennemsnitlige kønsfordeling.

Det interessante ved disse tal er selvfølgelig deres relevans til Vildtforvaltningsrådets (VFR) målsætning.

Den ridser vi lige op her:

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Flere ældre hjorte (8+ år) i bestanden

Bedre køns- og aldersfordeling (5 % af forårsbestanden af hjortene skal være 8+ år)

Færre skader på mark og i skov

Bedre geografisk spredning af kronvildt

Sikre en etisk jagtudøvelse

Bedre mulighed for at opleve kronvildt

Så den gode nyhed ved disse tal her er så afgjort %- andelen af hjorte, der er skudt ud af totalafskydningen.

Denne ligger på 19,6 %, når alle områder regnes med, hvilket er mere end 5% under det anbefalede (såfremt at vi regner med at afskydningen bør være 25%, 25 % og 50 % af hhv hjorte, hinder og kalve).  

Så vi er altså i dette område i mål ift til kønsfordelingen i afskydningen, helt i tråd med VFR´s målsætning.

Ældre hjorte

Tallene siger intet om alderforsdelingen ift ældre hjorte, da man kun skelner mellem spidshjorte og ”store” hjorte, blandt de hjorte der indberettes.

Men selv den lave afskydnings-% af hjorte, vil ikke have nogen gunstig indflydelse ift til at øge andelen af ældre hjorte. Og dette pga af, at 14 dage af hjortejagten stadig ligger i brunsten og sprossefredningen (hjorte skal have min 5 ender på den ene stang).

Så selv om vi skyder færre hjorte end anbefalingerne siger, så kommer vi ikke et skridt nærmere VFR´s målsætning om flere ældre hjorte i bestanden.

Og det fordi loven siger, at alle hjorte større end spidhjorte vi må skyde, skal være minimum ulige 10 endere. Altså målrettet afskydningen af de hjorte som målsætningen påbyder os at frembringe flere af … Og dette stadigvæk i 14 dage af brunstjagten

Kønsfordelingen 

Det positive ved disse tal er så afgjort kønsfordelingen i afskydningen. Og her er det da klart, at 8 ugers indskrænkning af jagten på hjorte større end spidshjorte, samt skumringsjagten har haft sin tydelige effekt.

Her er det bevist at alene ved at skrue på jagttiderne kan man ramme langt mere tilfredsstillende resultater ift til kønsfordelingen.

Og der er i min verden heller ingen tvivl om, at går man skridtet fuldt ud, og skruer endnu mere på jagttiderne og helt fjerner brunstjagten som Aarhus universitet (DCE) selv anbefaler, så vil vi kombineret med fjernelse af sprossefredningerne, uden tvivl kunne indfri VFR´s målsætning om en større andel af +8 års hjorte.

Men sjovt nok er dem, der påstår, at vi ikke kan nå målene udelukkende vha jagttiderne. Ja det er også dem, der ønsker at bevare brunstjagten og sprossefredningerne. Så mon ikke det er DET, der driver deres argumenter frem for kronvildtets tarv?

Så når denne regionale midtjyske hjortevildtgruppe bliver ved med at retfærdiggøre anbefalinger om både brunstjagt og sprossefredninger, er det for mig at se et udtryk for, at kronvildtets tarv ikke er højeste prioritet.

Det er derimod nogle lodsejeres ønske om at skyde ”store” unge hjorte i brunsten. Og så har man misforstået VFR´s målsætning, eller også er man ligeglad med den pga disse lodsejeres ønsker.

Andre tal (problematik) der har været debatteret, og også nævnt i en artikel i DJ’s medlemsblad Jæger (Juni/juli udgaven) er andelen af kalve ift til hinder.

Totalt siger tallene 19,63 % hjorte, 32,27 % kalve og 48,1% hinder.

Ift anbefalingerne burde andelen af kalve være større og andelen af hinder være mindre.

Men da ingen tal fra kalve reguleringer indgår i disse indberetninger (så vidt jeg ved), er det svært at sige noget fornuftigt om disse tal. Så det vil jeg undlade.

Hvor er vi i forhold til VFR’s målsætning

Så hvordan til gode ser disse tal de enkelte punkter i VFR´s målsætning ?

Flere ældre hjorte (8+ år) i bestanden:
Ingen indflydelse

Bedre køns- og aldersfordeling (5 % af forårsbestanden af hjortene skal være 8+ år): klart positiv ifb med kønsfordeling i afskydningen.
Ingen indflydelse på aldersfordeling af hjorte

Færre skader på mark og i skov: Hvis tallene ikke påvirker størrelsen på totalbestanden.
Ingen indflydelse

Bedre geografisk spredning af kronvildt:
Ingen indflydelse

Sikre en etisk jagtudøvelse:
Skumringsjagt = med færre anskydninger (min påstand, som jeg senere vil vende tilbage til)

Bedre mulighed for at opleve kronvildt:
Positiv indflydelse da kronvildtet har mere fred i brunsten.

KLIK og læs også: John Chris: Stor sejr til fagligheden

 

Annonce: 

77 tips til dig, som vil have mest muligt ud af pensionstilværelsen!

Når man har spørgsmål til sin pensionstilværelse, hvem ville så være bedre at gå til, end pensionisterne selv. Denne guide giver dig skarpe pensionstips, der kommer fra allerede nuværende succesfulde pensionister. Guiden deler 77 pensionstips, som kan hjælpe dig på vej mod en vellykket pensionstilværelse.

Fordele ved at læse guiden:

Lær fra dem, der har succes med pensionstilværelsen
Få indblik i, hvad du skal overveje i forbindelse med din pension
Bliv bedre forberedt til den dag, hvor din pension starter
Få mest muligt ud af din pensionsopsparing!

Download guiden her og få løbende indsigter!

Investering i de finansielle markeder indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at man får den investerede kapital tilbage.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version