Hvis du var på jagt og vurderede bukken som jagtbar – hvor ville du da placere dit skud? Send dit svar og deltag i konkurrence om valgfri skydestok fra Netnaturshop.dk

Af Redaktionen – konkurrence er afsluttet

Bukken er rolig, og hele bredsiden er vendt direkte mod jægeren og kuglefanget er 100% i orden. Alt er lige efter bukkejagtens abc.

Men chancerne man får kommer ikke altid lige efter bogen og de jagtbare bukke poserer ikke altid som skydebanens gennemhullede bukkeskive?

Vi vil gerne vide, hvad du vil gøre i situationen, som du ser på billedet herunder…

Nu eller aldrig

Forestil dig derfor, at det er en nu eller aldrig situation. Der kommer ikke en bedre chance.

Derfor skal du “kun” tage stilling til, om du vil skyde eller vælge at lade situationen passere – selv om det betyder, at du aldrig ser guldbukken igen.

BEMÆRK: Artikelserien er ikke en opfordring til chanceskydning. Tværtimod. Håbet er, at de udvalgte situationer kan gøre dig endnu bedre til at vurdere situationen, når den optræder.

Vilkårene for at deltage i konkurrencen

Man starter med at se på billedet herunder.

Som det kan ses, er trådkorset endnu ikke placeret på den kraftige medaljebuk. Det er nemlig op til dig … Hvor vil du sætte trådkorset og dermed placere skuddet, hvis du altså beslutter dig for at udnytte situationen.

 

Artikelserien indeholder syv artikler og blandt alle indsendte svar trækkes der lod om en valgfri skydestok.

Præmie-mulighederne kan ses via linket her og gaven er sponsoreret af Netnaturshop.dk

Svaret sendes til info@netnatur.dk og vinderen og dennes svar + evt. begrundelse herfor – offenliggøres via Netnatur og Netnaturs nyhedsbrev. Er du ikke allerede tilmeldt, kan dette gøres nederst på siden.

 

DEN FØRSTE deltager til finalen er trukket via den først del af konkurrence og herunder kan man se hvordan Mads Tanderup ville placere sit skud. Man kan under billedet desuden læse hvorfor han har valgt at sætte trådkorset, hvor han gør.

“Y=4, X=6

“Jeg ville tage skuddet. Hvis det føltes rigtigt i øjeblikket ville jeg afgive et skud med ovenstående placering. Der er risiko for at bukken går lidt frem og der vil komme et leverskud.
Som dyret står vil jeg skyde lidt bag venstre bov give et udgangshul lidt fremme på højre bov. Derved forventer jeg et lungeskud. Risikoen for et skud i vommen og lignende er til stede, men igen, hvis det føles rigtigt i øjeblikket, vil jeg skyde og forventer at kunne levere et dødeligt skud.” MADS TANDERUP
Mads Tanderup vil indgå i lodtrækningen sammen med seks andre, når vi inden bukkejagten skydes igang d. 16. maj 2021. Chancen for at Mads Tanderup bliver udtrukket og vinder en skydestok er med andre ord 1 til 7.
Netnatur takker for de mange besvarelser, der er tilsendt fra både riffeljægere og buejægere. Bemærk at konkurrencen stadig er åben og at alle svar der sendes til info@netnatur.dk efter d. 13. april 2021 vil indgår i næste lodtrækning til finalen.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version