Den gribende film Søskende for Livet om den danske konservator Susie Baltzersen og hendes bror er udtaget til en række festivaler og står nu overfor dansk premiere på DR
Søskende for Livet
I takt med at flere og flere vælger at flytte på landet og leve mere i pagt med naturen er der også flere og flere kvinder, som går på jagt. Faktisk er hver 9. jæger i Danmark under 30 år i dag en kvinde.
Sådan er det også for filmens kvindelige hovedperson Susie Balzersen. For hende blev det naturen og dyrene – både de levende og de døde – som holder hende oppe efter en kaotisk barndom præget af svigt og nederlag og et liv alene sammen med broderen Sune.
De to er hovedpersoner i Peter Hammers nye film ”Søskende for Livet” (Revir), som lidt er en moderne Hans og Grete fortælling om to børn, som tager hinanden i hånden og går ud i skoven. Susie og Sune gør nemlig noget, som de færreste måske kan forestille sig, når man er fyldt 30 år, nemlig at flytte sammen med hinanden på en landejendom på Vestsjælland. Men når man er fyldt med traumer og har været overladt til sig selv pga en mor med alkoholmisbrug og en far, der forsvandt, så kan det føles naturligt at holde sammen hele livet.
Susie har valgt et erhverv, som meget få kvinder har, nemlig som zoologisk konservator – altså en, som udstopper dyr. Og det skal vise sig at bringe de to søskende tættere på deres mor, som søger om tilgivelse.
Instruktøren Peter Hammer siger blandt andet i sit instruktørskriv (se side 4):
“Jeg opfatter deres revir i Gørlev som en slags vildtreservat, hvor de to søskende selv er den beskyttede art. Her kan de bygge deres hule, komme til hægterne og skærme sig imod indtrængere: urimelige chefer, sårende mødre og andre uvelkomne instanser. Den omgivende natur fylder mere i billedet her, men deres iboende natur er flyttet med. Hvordan skal et søskendepar tackle at bo sammen, når den ene f.eks. ikke vil vide af deres mor, og den anden insisterer? Livet er fuldt af mulige territorialkrænkelser, og det sociale er en løbende forhandling om grænserne.”
Søskende for Livet (Revir) er en eventyrlig fortælling om længsel mod et liv, man ikke får forærende. Livagtighed er det vigtigste for en zoologisk konservator som Susie. Hun er Sunes søster, og hun drømmer om sin egen virksomhed med at udstoppe dyr. En svær opvækst har overladt dem til hinanden, og Sune sælger sin lejlighed i byen for at flytte på landet sammen med sin søster og alle hendes livagtige dyr. Men hvem skal puste nyt liv i deres hårdt prøvede familie?
Søskendeparret Susie og Sune er på én gang stærke og skrøbelige i deres forsøg på at få fod på livet. De var midt i 30’erne, da Susie ramte en mur og havde svært ved at rejse sig. En opvækst med svigt har overladt dem til hinanden, og Sune foreslår, at de sælger begge deres lejligheder for at købe en nedslidt landejendom på Vestsjælland, hvor de flytter ind sammen.
Huset er fuld af dyr—levende, døde og i forskellige stadier af genopstandelse: Susies drøm er at være selvstændig zoologisk konservator, et fag uden ret mange kvinder. Hun er talentfuld, men ordblind og ramt af sit eget svingende temperament. Sune prøver at hjælpe hende med at bygge en forretning op, mens han pendler til og fra arbejde i Lyngby for at betale regningerne.
Men de længes efter forskellige ting. Efter en hård skilsmisse forsvandt deres far, og deres mor begyndte at drikke. Susie søgte trøst i dyrene, mens Sune drømmer om sin egen familie. Han har afbrudt forbindelsen til deres mor og har ikke set hende i otte år, men nu trænger hun sig på. Susie inviterer moderen med til Europamesterskaberne i Zoologisk Konservering i Budapest. Skeletterne rasler i skabet: Både Susies tyndslidte ambitioner og søskendeforholdet bliver sat på prøve.
Sent i filmen udvikler Susie en depression, og Sune må træde yderligere til. Mens det er et tilbageslag for forretningsambitionerne og økonomien, åbner det for en forandring imod et mere tilgivende og konstruktivt forhold de to imellem. Der er fortsat et håb for det liv, de begge to længes efter, og som måske lige akkurat er indenfor rækkevidde.
Se Trailer herunder
Susie og Sune Baltzersen er søskende. De er sidst i 30’erne, Sune er kun et år yngre end Susie. De er hinandens nærmeste gennem livet, viklet ind i hinandens vaner og sind, men også dybt forskellige.
De er vokset op i Lyngby. Forældrene blev skilt, da de var otte-ni år; faren forsvandt ind i en ny familie med ordene “nu har I kun hinanden,” mens moren forsvandt på værtshus. De svor ikke at fortælle nogen, hvordan det stod til derhjemme og måtte selv sørge for mad og tøj. De var begge to ordblinde og udsatte i skolen.
Susie drømte egentlig om at blive dyrlæge, men fik at vide, at hun det kunne hun godt glemme. Deres mor fik en ny kæreste, som gik på jagt, og Susie opdagede, at dyrene kunne udstoppes. Hun brugte 12 år på at finde en læreplads hos en konservator, men øvede sig undervejs og blev efterhånden dygtig nok til at vinde præmier.
Sune tog arbejde på lageret i en boghandel og overkom selv sin ordblindhed. I en periode arbejdede han som pædagogmedhjælper og forsøgte at fylde nogle blanke felter ud om forholdet mellem “normale forældre” og deres børn.
Da han fik arbejde i det lokale byggemarked Johannes Fog, steg han hurtigt i graderne. Han er nu lagerpladsforvalterassistent og arbejder med logistik, vareind- og udlevering og kundekontakt; erfaring som skal komme Susies konservatorforretning til gode, når den efterhånden bliver profitabel nok til, at han kan sige farvel til sit job og de lange dage på motorvejen.
Da Susie fandt sin læreplads, var hun lykkelig; hun fik svendebrev og blev især dygtig til pattedyr. De store rovdyr synes hun er særligt spændende. Men arbejdsmiljøet gjorde det surt for hende, hun fik stress og blev ulykkelig, og det begyndte at se sort ud, indtil Sune fandt på at flytte på landet med hende.
De har ingen kontakt til deres far. Susie har genopbygget sit forhold til deres mor, mens Sune har givet op og afbrudt kontakten. Han har ikke set sin mor i otte år, da de pludselig står ansigt til ansigt i filmen.
INSTRUKTØRENS TANKER OG MOTIVATION
Af Peter Hammer
”Revir/Søskende for Livet” er en film om længsel mod et liv, som man ikke får forærende.
Jeg beundrer Susie og Sune. De kommer fra en ødelæggende opvækst og har altid følt sig udenfor, men de er modige og villige til at tage deres fælles skæbne i egne hænder, og de evner at skabe deres egen forandring. Det synes jeg i sig selv er vigtigt at vise. Et mere egentligt, jordbundent liv væk fra byen er en drøm, mange deler, ikke mindst i corona-nedlukningernes kølvand. Det gør jeg selv.
Susie og Sunes opvækst i Lyngby har været præget af svigt. De boede hos deres mor, der drak, og gik sultne i skole, hvor de klarede sig dårligt med ordblindhed og uopdaget ADHD. Jeg genkender deres følelse af fremmedgørelse blandt deres jævnaldrende og Susies oplevelse af dyrenes tryggere og mere berigende fællesskab fra min egen barndom. En lama, jeg ville ae, kvitterede ved at spytte mig i panden. Det føltes det som et bedrag mod den pagt, jeg bildte mig ind at have med dyrene. Lamaen har vel haft det på samme måde.
Et revir er en slags personligt territorium. For en lama eller et rådyr er det det område, som flokken bebor og beskytter mod indtrængere. Et jagtrevir er det stykke land, som en jæger behersker. For Susie og Sune er det begge dele: Hun går på jagt, men jeg opfatter deres revir i Gørlev som en slags vildtreservat, hvor de to søskende selv er den beskyttede art. Her kan de bygge deres hule, komme til hægterne og skærme sig imod indtrængere: Urimelige chefer, sårende mødre og andre uvelkomne instanser. Den omgivende natur fylder mere i billedet her, men deres iboende natur er flyttet med. Hvordan skal et søskendepar tackle at bo sammen, når den ene f.eks. ikke vil vide af deres mor, og den anden insisterer? Livet er fuldt af mulige territorialkrænkelser, og det sociale er en løbende forhandling om grænserne.
Jeg gik i gang med optagelserne i begyndelsen af 2020, kort før den første corona-lockdown. Pandemien forsinkede processen, men bragte mig også i lange perioder tættere på Susie og Sune end på de fleste andre mennesker. Jeg var lige flyttet hjem efter et par år i udlandet og havde brudt med min kæreste. Mine venner havde små børn og var i deres egne bobler, og først da vi var næsten færdige med at klippe, gik det op for mig, hvordan min egen oplevelse af ensomhed sidder i filmen: Susie og Sune forsøger at overkomme deres ensomhed med fællesskab, men deres længsel ud af ensomhed har forskellige retninger. Den spænding skaber nye ensomheder og fører mod et eksistentielt opgør.
Konservatorværkstedet i deres gamle landejendom er en praktisk virkelighed, men jeg er optaget af dets billeder af død og livagtighed som et eksistentielt resonansrum. Det er både makabert og smukt, og i livagtigheden gemmer der sig en påmindelse om døden, der på en måde aldrig bliver overstået. Det udstoppede dyr repræsenterer menneskets paradoksale længsler mod at være ét med naturen og samtidig besidde den. Og jeg kan ikke tage blikket væk.
Selvom det for Susie først og fremmest er et håndværk, deler zoologisk konservering en dyb kulturhistorisk arv med dokumentarfilmen: de er begge optaget af indsamling og bevaring for eftertiden og af problemer om repræsentation, iscenesættelse, realisme og naturalisme. Revirs habitatdiorama (naturkulissen) er skabt med det blik: Filmen er i sig selv en konserveringsproces, og den betragter i dioramaet en række fund—døde og levende—der undersøges og ophøjes som en art erindringskultur.
Det er ikke afgørende for mig, hvordan publikum aflæser det; det er også ‘bare’ æstetisk tilfredsstillende. Jeg håber, nogen mærker betydningsfuldheden af, hvad og hvem vi omgiver os med. Hvad og hvem vi bevarer for eftertiden eller skiller os af med undervejs. Og hvis filmen ligefrem kan minde nogen om muligheden for at vælge afgørende forandringer i livet, bliver jeg rørt og stolt. Det gør Susie og Sune også.
Filmens musik er opstået inde i filmen: Komponist Lars Greve var med under optagelserne i dioramaet og komponerede store dele af soundtracket her. Scenen, hvor hele dioramaet ryster omkring Susie og Sune, er skabt live ved hjælp af transducere eller ‘buttkickers’ – en særlig form for højttaler, der bringer kulissen i vibrationer.
Kort om Re-fauna
Susie Baltzersens konservatorvirksomhed i Gørlev hedder Re-fauna. Hun laver alt fra småfugle over jagttrofæer til fuldt udstoppede store pattedyr. https://www.re-fauna.dk/
Trofæer og prydstykker
Det er især jægere og samlere, som får udstoppet dyr. Kun uddannede konservatorer må udstoppe dyr for andre end sig selv. Konservatoren skal “søge oprindelse og dødsårsag konstateret” og registrere alle dyr i en protokol, som Naturstyrelsen kan kontrollere. Konservatorer må ikke modtage dyr, der er ulovligt aflivet eller som slet ikke må udstoppes, f.eks. hvaler, storke og en række rovfugle.
Peter Hammer
Instruktør. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole (2008) og Master of Film ved Netherlands Film Academy (2019).
Peter har som instruktør og redaktør stået bag dokumentarer og eksperimenterende faktaprogrammer som ‘Morderen på den Hvide Hest’ (2016) og ‘Gina Jacqueline’ (2017), der begge vandt Tv-prisen, ‘Hvis du læser dette er jeg død’ (2021), ‘Det ender med drab’ (2015) og ‘Live fra Jordens Undergang’ (2012). Som regel skildringer af mennesker i en form for eksil eller yderposition.
Han begyndte sin karriere som undersøgende tv-journalist, lærte at afsløre svindel og skurkagtighed, men var tiltrukket af en mere kunstnerisk og nysgerrig måde at beskæftige sig med mennesker og filmisk fortælling på. Revir er hans filmdebut.
Vibeke Vogel
I 2007 stiftede Vibeke Vogel Bullitt Film med visionen om at skabe den produktionelle og inspirerende ramme for ambitiøse, kunstneriske dokumentarfilm af både etablerede og nye filminstruktører. Hun har produceret film med danske instruktører som Max Kestner og Karen Stokkendal Poulsen, ligesom med udenlandske talenter som Charles Atlas, Zach Kunuk og Marcus Lindeen. Vibeke Vogel har en cand.phil fra Film- og Medievidenskab og har også en uddannelse i ledelse indenfor kunstnerisk produktion. Ved siden af arbejdet som producent er hun aktiv som underviser og i forskellige filmfaglige sammenhænge på blandt andet Den Danske Filmskole og Cph
OM BULLITT FILM
Selskabet står bag en række toneangivende film som Karen Stokkendal Poulsen´s ET MILITÆRDIKTATUR BAG FACADEN og Hind Bensari´s WE COULD BE HEROES, som er blevet distribueret internationalt i en lang række territorier. De seneste film fra Bullitt tæller titler som ungdomsserien EFTERSKOLEN af Thora Lorentzen (Prix Europa 2022) og DE PÅRØRENDE af Vibe Mogensen (Robertprisen, Bedste Korte Dokumentar 2022). Udover REVIR udkommer Bullitt Film i foråret 2023 med filmene LIGE FØR DØDEN af Anne Wivel og AND THE KING SAID, WHAT A FANTASTIC MACHINE af Axel Danielson og Maximilien Van Aertryck (co-produktion med Plattform Produktion, vinder Sundance 2023). Selskabet har adresse på Flæsketorvet i Kødbyen.
Fotos: Kasper Løftgaard & Peter Hammer, montage: Mia Selin
Filmen havde verdenspremiere på CPH:DOX og var udtaget i hovedkonkurrence på Hot Docs, ligesom den er udtaget til mange andre festivaler.
Filmen har nu sin danske premiere på DR den 8.oktober.
