Jagten på de sorte bukke i Nordvesttyskland er gået ind og premieren var en stor succes
Jagten på de sorte bukke er gået ind på det område som Kim Jensen fra Vestjagt (sortbuk.dk) råder over i Nordvesttyskland. Timingen er afgørende når det gælder sorte bukke for det er vigtigt at ramme det tidspunkt hvor den grå vinterpels er afløst af den kulsorte sommerpels og inden vegetationen gør det for vanskeligt at jage i området.
Kim guider hvert år jægere til 10-12 sorte bukke og der skydes – i modsætning til mange andre steder – kun bukke på 4 år og ældre.
Området er på cirka 10.000 hektar og består af både statslige arealer, især med skov, og en lang række private arealer, som Kim Jensen har samlet sammen de sidste mange år. Efterspørgslen efter en sort buk er dog meget større end det antal bukke af god kvalitet der kan skydes i området, hvorfor der er en lille venteliste over interesserede jægere. Jagten startede med 3 jægere den 20. maj og allerede samme aften faldt denne smukke seksender for en god kugle på 80 meters afstand.
Pelsen har stadig en del grå vinterhår, men heldigvis sidder de så løst at skindet alligevel vil være perfekt til en fuldmontering.
Ull hunting er i området for at optage en DVD om det sorte råvildt, og den første skudscene kom i kassen få timer efter at fotografen ankom til stedet. Ull hunting bliver i området i 2 uger for at få tilstrækkeligt materiale til filmen der udkommer inden jul.
Næste dag blev der skudt endnu en seksender, og nu går det så slag i slag de næste par uger.
”Bukken var kendt i området, men dukkede op fra en uventet kant denne aften. Mens vi sad og kiggede på hans 3 råer der gik og græssede på en eng foran os, dukkede han op bagfra, ganske kort fra hvor vi havde parkeret bilen. Han gik rundt på betonvejen og fejede lidt hist og her inden han forsvandt ind i den knæhøje hvede på den tilstødende mark.
Vi kom relativt nemt ind på 200 meters afstand, men da det var den første aften, besluttede vi at forsøge at komme helt tæt på.
I to omgange fik vi os pürchet ind på cirka 80 meter, og præcis i det øjeblik hvor bukken opdagede os, faldt skuddet. Han løb tyve meter, drejede rundt og stod igen med bredsiden til. ”Forbi, forbi” hviskede Kim, lige inden bukken segnede omkuld i kornet.
Det der lignede en tydelig forbier var altså alligevel et perfekt skud på bladet.”
