Den yderst sjældne råbuk, der er efterkommer af en sydspansk urbestand, er omdrejningspunktet i Henning Kørvels jagtberetning fra Spanien
Spaniens sjældne råbuk
En buk af underarten af konventionelt råvildt, morisco-råvildt i Sydspanien, havde stået på ønskesedlen i årevis. Først i juli 2016 fik Henning Kørvel lejlighed til at nedlægge den yderst sjældne råbuk, der er efterkommer af en urbestand, som lever isoleret i et område på størrelse med Fyn i Cadiz i Sydspanien, og derved bevarer sin egenart.
Tekst og foto: Henning Kørvel
Den havde stået på ønskesedlen i årevis. Men morisco-råvildt (Capreolus c. garganta, Munier 1983), findes kun i små bestande i Cadiz-, Malaga- og til dels Sevillaområdet i Sydspanien.
Det kræver derfor benarbejde at få adgang til at jage en buk af arten.
Bukke udbydes nemlig stort set ikke til jagt, fordi der udstedes relativt få licenser. En undtagelse er dog monterias i et par hegn, men det var ikke det, som jeg gik efter.
Døren åbnedes imidlertid på klem, da jeg i november 2014 deltog i monteria – drivjagt – på vildsvin hos min gode ven, Juan Luis i Siguenza i provinsen Guadalajara.
Ved morgenmaden i hans jagtslot sad jeg ved siden af en jæger – Salvador – fra Granada. Da han havde fået svar på, at jeg havde drevet jagt i Spanien siden 1980 og fået oplyst mit vildtudbytte der, ville han vide, hvilke andre spanske arter jeg nu gik efter.
Svaret faldt prompte: Corzo morisco og cantabrisk gemse. (Sidstnævnte fik jeg i Bonar, Leon i 2017).
– Jeg har en bekendt i Cadiz, der har corzo morisco på sit revir, og jeg tror at du kan skyde en buk der, svarede han venligt.
Når der sammenlignes med en rå af konventionelt råvildt, ses det måske, at denne rå af Morisco-råvildt er en anden art.
Bevaringsprojekt
Da det kom til stykket, lod jagten sig ikke datosætte, og jeg måtte gå nye veje. I foråret 2016 fik jeg så en email fra min jagtvens søn – Rafael – at han havde talt med jagtchefen på godset Las Lomas i Benalup ved Cadiz.
Her kunne jeg jage morisco råbuk i brunstperioden. Bukke er mest aktive på den tid. Jagten skulle foregå fra 21. juli, hvor brunsten er på sit højeste, og termometret står på 40-42 grader.
Efter ankomsten til Malaga 20. juli møder jeg og Rafael, som jeg har kendt og drevet jagt sammen med siden 1980, jagtchefen på Las Lomas, Antonio Jesus Molinillo Guerra, i Benalup.
Under den sene aftensmad på hotel Cortijo Los Monteros fortæller han, at Las Lomas får 25 jagtlicenser årligt til morisco råbukke, men at ejeren, Ramon Mora-Figueroa, betragter arten som et bevaringsprojekt.
Her skydes derfor maksimum 10 bukke årligt. I 2016 var her indtil 20. juli nedlagt syv bukke.
Tårn på Las Lomas, der bruges til observation af hjorte af Windsortypen, der findes på reviret sammen med Morisco råvildt. Vildsvin bliver derimod skudt bort, når de indfinder sig.
Efter morgenmaden den følgende dag kører vi ved 7-tiden ud i jagtreviret: Bjerge med tæt skov af kork-eg.
Fra de højeste steder ses Nordafrika. Snart samler vi Juan Luis, en af godsets 19 skytter, op. Han ved, hvor bukkene står.
Vi spotter mange rødbenede agerhøns og fasaner, og jeg spørger jagtchefen, hvordan bestandene trives med, at Sydspanien er center for det syd- og nordgående træk af rovfugle.
Han svarer, at fordi man på Las Lomas ikke skyder kaniner, så tager rovfuglene hellere dem og lader således agerhøns og fasaner være i fred, hvilket ejeren er glad for, fordi de repræsenterer en ikke uvæsentlig værdi, som jægere betaler mange penge for at skyde. Også ringduer skydes her mange af – til 25 euro stykket.
Jagten er baseret på spot og stalk, og under kørslen i reviret spotter vi snart kronhjorte i bast med gevirer som ”juletræer”.
Las Lomas, der er på 10.500 hektar, er berømt for hjorte á la ”Windsortypen” med mange sprosser. De ses på kloshold, og Antonio Jesus forklarer, at her aldrig skydes fra bil.
– Til forskel står Corzo morisco i tæt skov, og bukkejagt er derfor altid en udfordring, fastslår han.
I ekskongens fodspor
Da vi runder et af mange sving, kundgør Juan Luis, at 500-600 meter herfra i østlig retning står der en god buk.
Han og jeg går nu en omvej frem mod stedet, men nået op på et plateau er bukken – en repræsentativ seksender – ude og tager flugten, straks den ser os.
På walkien får Juan Luis af en kollega på et højdedrag nu at vide, at en anden stor buk er ude. Jagtchefen forklarer, at her nedlagde ekskong Juan Carlos som ejerens gæst for to år siden en god buk.
Landskabet på Las Lomas. Fordi ejeren i Francotiden fik tilladelse til at lave en sø ved opstemning, har godset en stor produktion af landbrugsprodukter, blandt andet ris.
Juan Luis og jeg stiger nu op på et klippefremspring, hvorfra udsynet er godt, men bukken lader sig ikke se og heller ikke lokke frem med butulo.
Ved 11-tiden, hvor det er blevet varmt (38 grader celcius), afbrydes jagten, og vi kører tilbage til hotellet.
Da vi kører ud i reviret igen 19.15, og Juan Luis snart støder til, hører Rafael og jeg, at han på walkien får en melding fra kolleger, siddende på højdedrag, at begge bukke fra i morges er ude, men da den sidste buk er størst, mener Antonio Jesus og Juan Luis, at vi skal satse på den, og et kvarter senere stopper vi for at nærme os stedet til fods.
Jeg sætter en patron i kammerat på .270-eren, og Juan Luis bærer skydestokken. Et halvt hundrede meter bagved os følger jagtchefen og Rafael efter.
Efter 10 minutters gang stopper Juan Luis og sætter skydestokken op og forklarer, at bukken og råen befinder sig bag et tæt krat på vores højre hånd cirka 200 meter ude.
Klokken er 20.25. Stilheden afbrydes kun af kald fra rødbenede agerhøns. Juan Luis får nu en ny melding på walkien og hvisker, at bukken har sat sig. Klokken 21.00 kommer endnu en melding: Bukken rejser sig!
Råen kommer nu på banen og begynder at æde, og så kommer bukken, der straks jager rundt med råen i en cirkel.
Da det har stået på fire-fem gange, stopper råen til venstre i kurven, mens bukken fortsætter for at standse fire-fem meter til højre foran den.
Kuglen slippes straks, hvorpå Juan Luis stikker mig hånden og ønsker tillykke med min corzo morisco.
Han tager nu sin afstandsmåler op af rygsækken, og da afstanden er målt, rækker han den til mig, så jeg kan se, at den viser 175 meter. Mit estimat var 170-190 meter.
– Muy bien, smiler han.
Henning Kørvel og hjælperne med den nedlagte Morisco råbuk, der blev nedlagt på 175 meter, da den stoppede op efter at have jaget rundt med en rå.
Frustreret rå
Rafael og Antonio Jesus kommer nu frem til os, og sammen går vi fire nu frem imod bukken. På grund af højt græs kan vi ikke umiddelbart se den, men vi kan derimod se råen, der sidder i græsset bagved bukken og virrer unaturligt akavet med hovedet fra side til side.
– Du har vel ikke ramt den, spørger Rafael?
– Nej, beroliger jeg ham, for råen var fire-fem meter fra bukken, da jeg afgav skuddet.
Da vi når tættere på, får vi øje på den nedlagte buk, og nu stikker råen af. Den har naturligvis været frustreret over, at elskeren pludselig lægger sig ned og ikke længere kurtiserer hende.
Et længe næret ønske er opfyldt. Jeg er ovenud begejstret over bukken, der er fem-seks år gammel, og glæden bliver ikke mindre af, at opsatsen er over gennemsnittet for corzo morisco.
EPILOG: Da capen et par dage senere skæres af og fryses ned, og kraniet koges og renses, viser opsatsens vægt efter soltørring sig at være 528 gram, der er et pejlemærke på medaljeklasse. Det viste sig også at holde stik. Da en dansk trofæmåler opmålte opsatsen, fik den 117 CIC-point, altså to point over sølvmedalje.
Altid er det en ekstra bonus at erhverve et medaljetrofæ, men medaljer er i sig selv ikke en værdimåler. Af større værdi er selve jagtoplevelsen, og det faktum, at skalpen af den sjældne corzo morisco nu er hjemme.
Vær ikke i tvivl om det!
Close-up af Morisco råbukken. Ved opmåling efter tre måneders tørring scorede opsatsen 117 CIC-point.
Fakta om morisco råvildt
Morisco råvildt (Capreolus c. garganta, Munier, 1983) findes i isolerede bestande i Cadiz- og Malagaområdet i det sydlige Spanien i et gennemsnitligt antal af op til otte dyr pr. 100 hektar, hvoraf 87 procent findes i Cadizprovinsen. Artens udbredelsesområde er groft sagt på størrelse med Fyn.
Morisco råvildt er efterkommere af en urbestand, der indvandrede til Sydspanien efter sidste istid, og fordi arten lever isoleret fra råvildt i det øvrige Spanien, har den bibeholdt sit særpræg og sin genetik.
Morisco råvildt afviger mest markant fra konventionelt råvildt (Capreolus c. capreolus) på en anden dragtfarve: Gråbrun hele året, men vinterdragten kan i nogle tilfælde være mere grålig.
Yderst til venstre jagtchefen på Las Lomas, Antonio Jesus Molinillo Guerra, og yderst til højre Henning Kørvels jagtven, Rafael.
Kropsvægten er lavere og kraniet kortere og smallere end hos almindeligt råvildt. Året rundt lever morisco-råvildt i tæt bjergskov, fordi Sydspanien ofte hærges af kolde storme fra Gibraltarstrædet.
I 2013 godkendte CIC Morisco råvildt som en underart af europæisk råvildt, og anerkendt blev også syditaliensk råvildt, Capreolus c. italicus.
De to underarter har samme medaljekrav som øvrige råbukopsatser: 130, 115 og 105 point til henholdsvis guld-, sølv- og bronzemedalje, men CIC oplister underarterne særskilt i trofæopmålingsoversigter.
Herudover findes der to andre underarter: Capreolus c. coxi i Kurdistan i Irak og Capreolus c. armenius i Tyrkiet.
Hertil kommer asiatisk råvildt, Capreolus p. pygargus og Tianshan-råvildt, Capreolus p. bedfordi.
Hjorte af Windsor-typen med mange sprosser er hovedattraktionen på Las Lomas sammen med jagt på Morisco råbukke og en excellent due-, agerhøne- og fasanjagt.
 |
 |
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker.
Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol
