– I konsekvens af DOFs angreb på udsætning, bør danske jagtudøvere og godser gå sammen om at kræve, at udsætning splittes op i to enheder, lyder det fra Henning Kørvel
Synspunkt af Henning Kørvel
I konsekvens af DOFs angreb på udsætning, bør danske jagtudøvere og godser gå sammen om at kræve, at udsætning splittes op i to enheder, henholdsvis under og over 100 fugle, og at udsætning af over 100 fugle overføres til landbrugsloven, fordi der er tale om landbrugsbetonet udsætning. Det vil give ro, at jagtsiden kun skal varetage interesserne for almindelige jægere med udsætning af op til 100 fugle, og at ministeriet for landbrug og fødevarer varetager interesserne for større udsætninger i Danmark. Desuden bør de to parter gå sammen om en oplysningskampagne på TV og dagspressen om, at små vildtbestande gør udsætning nødvendig.
Tekst og foto: Henning Kørvel
Hvis over 125 års praksis for at udsætte fasaner i Danmark, der udover til jagt er et smukt islæt i den danske fauna, ikke skal forsvinde som dug for solen, så bør jagtsiden – almindelige jægere og ejere af en række store ejendomme i Danmark – indse, at de bliver nødt til at tage et utraditionelt skridt – enten i forening eller hver for sig for at, fasanudsætning kan fortsætte fremadrettet uden konstante anslag fra navnlig DOFs side.
Den eneste måde, som man kan dæmme op for især DOFs hovedløse kritik af udsætninger i Vildtforvaltningsrådet – VFR – på, er ved at splitte udsætning op i en jagtudøverdel for almindelige jægere og en kommerciel del for jagtvæsener og jagtkonsortier.
Jagtudøverandelen udgøres af udsætning under 100 fugle, der hidtil har kunnet udsættes uden videre uden skelen til arealstørrelse og biotopplaner. Denne udsætning skal fortsat høre til i Jagtloven (Lov om jagt og Vildtforvaltning) og forvaltes af VFR.
Den kommercielle del, der er udsætning over 100 fugle med biotopplaner, hører ikke hjemme i jagtloven og skal fremadrettet ikke forvaltes af VFR, men skal overflyttes til landbrugsloven, fordi denne udsætning har karakter af landbrugsproduktion, der er uvedkommende for VFR, og i landbrugsloven ikke vil kunne nås af Dyrenes Beskyttelse, DOF, DN og Friluftsrådet.
DOF fredede udsætning indtil 2006
Inddeling af udsætning på denne måde vil være fordelagtig for såvel jagtudøversiden som godser og større gårde, som med biotopplaner udsætter over 100 fugle, fordi såvel jagtudøvernes organisation som jagtsiden i VFR således bliver fri for at skulle forsvare godsernes udsætning, og de således udelukkende skal fokusere på den almindelige jagtudøvers udsætning af op til 100 fugle.
På tilsvarende vis vil godser og jagtlejere få ro til udsætning af over 100 fugle med biotopplaner, når udsætningen overføres til landbrugsloven, og den således kommer uden for rækkevidde af VFR, DN, DOF, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet.
I mange år efter dannelsen af Danmarks Jægerforbund var der ro omkring udsætning, fordi den første formand, Kristian Raunkjær havde indgået en gentleman agreement med DOF, om at jægerne ikke krævede jagt på bl.a. knortegæs mod, at DOF ikke krævede indgreb i udsætning af skydefugle. Denne aftale stod ved magt, indtil Raunkjær blev gået som formand, og Ole Roed Jakobsen trådte til i 2006, Aftalen blev opsagt, og resultatet er nu, at jagtsiden kræver jagt på mørkbugede knortegæs og store regnspover, og DOF kræver stop for udsætning.
Man kan ikke udelukke, at DOFs krav er en følge af, at den tidligere aftale mellem Raunkjær og DOF ikke længere er gældende.
Jagtsiden har offentligt udtalt, at det er ”svært at forsvare udsætning, og at man på den lange bane taber renommemæssigt på den”.
Det kommer man dog helt ud over, når den større udsætning overføres til landbrugsloven, fordi det må være den, der volder de største problemer, og at den anerkendes som en hel eller delvis driftsgren for godserne, og jagtsiden således alene skal have fokus på den almindelige jagtudøvers udsætning af op til 100 fugle.
Jagtsiden har offentligt sagt, at al udsætning skal være en gevinst for naturen. Jagtudøvere i al almindelighed skal således nok regne med, at udsætning af op til 100 fugle vil medføre biotopplaner i lighed med dem, der gælder for større udsætninger, men det vil dog være et ringe offer, som det vil være til at leve med for fortsat at kunne foretage udsætning af fugle til jagt.
Udsætning af fasaner og gråænder samt til dels agerhøns til jagt er et dansk fænomen, som ud over meget praktisk arbejde, giver jagtglæde på jagter i vinterhalvåret. Jagten giver herudover vildt, som kan tilberedes til herlige måltider.
Oplysningskampagne nødvendig
Uden udsætning vil haglbøssejagt i Danmark blive en pauver forestilling, hvor der kun vil kunne skydes nogle få stykker naturligt vildt. Uden udsætning vil godser og større gårde næppe kunne få de høje priser for deres jagtarealer (fra 1.000 kroner pr. hektar og op), og uden udsætning må det ventes, at de fleste skytter vil blive fyret. Naturen og biodiversiteten vil blive den sikre taber.
Et forbud imod udsætning, som ikke har andet formål end at skulle tilfredsstille jagtmodstandere i deres evige krig imod jagt i Danmark og indirekte cementere, at VFR er uvenligt stemt over for jagt, vil naturen som især venstrefløjen betegner som forarmet, blive endnu mere forarmet.
Godserne vil næppe bibeholde remiser, ukurante markhjørner og levende hegn, men vil pløje disse små oaser op, for med de store maskiner som landbruget bruger i dag, vil det være ulig lettere at køre i markerne uden at skulle tage hensyn til remiser og levende hegn. Biodiversiteten (læs: ukrudt og skadelige insekter, som landbruget har sprøjtet bort), vil blive den helt store taber.
Et forbud imod udsætning, som helt savner saglig begrundelse, vil desuden betyde, at godser og større gårde vil få store indkomsttab for manglende dagjagter, men man skal ikke vente, at DOF godtgør dem. DOF agerer ligesom Enhedslisten og kræver bare ind.
Det er VFR sikkert ligeglad med, men når udsætning af over 100 fugle overføres til ministeriet for landbrug og fødevarer, så må det tages for givet, at ministeren for dette område (og heldigvis ikke Rasmus Prehn) vil holde jagtmodstandere på behørig afstand, og udsætning til jagt således vil kunne overleve i mange år fremadrettet.
Både godser og jagtsiden (for almindelige jægere) bliver nødt til at gå sammen om en oplysningskampagne i dagspressen og på TV for at forklare hr. og fru Danmark om, at udsætning kompenserer for små vilde vildtbestande, og at udsætningsfugle således er et surrogat for vilde fugle, hvis formål er at sørge for, at der i reviret findes vildt, som kan jages.
Det vil danskerne kunne forstå, men at jagtsiden har et alvorligt forklaringsproblem sås i serien på TV, ”Ørnedræberne”. En person – formentlig ”ornitolog” – på Tåsinge, der blev interviewet om havørnedrabene på øen, udtalte sig negativt og urigtigt om fasanudsætning.
Vedkommende troede angiveligt, eller talte bevidst imod bedre vidende, fordi han sagde, at fasaner blev holdt i volierer, indtil de blev sluppet fri i forbindelse med jagt.
Det kan deraf udledes, at kritikerne end ikke gider at sætte sig ordentligt ind i den udsætning, som de er erklærede modstandere af, eller at man kan vælge at opfatte deres udtalelser, som de taler imod bedre vidende.
Jagtsiden burde omgående have korrigeret denne forkerte opfattelse, som bevidst eller ubevidst medvirker til, at den del af befolkningen, der ikke ved bedre, får et helt fejlagtigt indtryk af udsætning af fasaner til jagt og lovgivningen, der knytter sig til denne, som naturligvis ikke tillader, at fasaner holdes i volierer, indtil de skal jages.
Lad os få udsætning af vildt til jagt afdramatiseret og få adskilt udsætning i to dele, henholdsvis for almindelige jægere og udsætning til kommercielle jagter og jagtlejere (ofte konsortier).
Jo før, desto bedre.
Fasankyllinger udsættes ofte sammen med hvide italienerhaner, der fungerer som skrukhøns og lærer kyllingerne nogle elementære færdigheder som fx at flyve op i træerne for at sove. Foto: Henning Kørvel
Fasankyllinger lærer hurtigt at fouragere naturligt samtidig med, at de bliver fodret, og det er af stor vigtighed, at de dagligt får frisk vand. Foto: Henning Kørvel
Mange kneb bruges for at holde især duehøge og rørhøge borte fra fasanudsætningssteder. Her bruges der bl.a. balloner til formålet. Samtidig er der ophængt rærmænd, opsat store krageugler, og en transistorradio spiller svag musik. Foto: Henning Kørvel
En skralde indgår ligeledes i registret af afværgemidler, men som alle andre afværgemidler virker de kun i cirka 14 dage, før de enten skal flyttes eller skiftes ud med andre afværgemidler.
Ællinger udsat i et andehul i en skov. Når de skal jages, er det uinteressant at klappe dem op og skyde dem. Man får mere jagt og flere ænder ved at skyde på træk, når ænderne om aftenen vender tilbage og har vilde gråænder med sig. Foto: Henning Kørvel
