Danske samlere af jagtpatroner er stadig på herrens mark, og ansøgninger om samlertilladelser behandles fortsat vidt forskelligt fra den ene politikreds i landet til den anden
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
– Der sker ikke noget. Politiet sylter sagen ved at sende bolden frem og tilbage. Og det virker, som om de ikke ved, hvilket ben de skal stå på, siger Lars Malte, ny formand for Dansk Jagtpatron Historisk Forening Aquila, og konstaterer, at spørgsmålet om udstedelse af tilladelser til at samle på ladt jagtammunition er status quo: Uafklaret. Og det har stået på, lige siden forbuddet mod brugen af blyhaglspatroner til jagt og flugtskydning herhjemme trådte i kraft i 1996, hvilket kommer til udtryk i en sand slingrekurs.
Nogle politikredse udsteder nemlig stadig tilladelser til samlinger af ladte jagtpatroner, mens andre vægrer sig og rådfører sig med Rigspolitiet om, hvilken praksis der skal anvendes på området. Det sidste har medført, at Rigspolitiet har forespurgt Tøjhusmuseet i København, om det kan være behjælpelig med ekspertudtalelser på området.
Men ifølge Lars Malte har Tøjhusmuseet der er et militærhistorisk museum, svaret, at det ikke har ekspertise inden for jagtammunition og følgelig derfor heller ikke vil have den mindste forudsætning for at tage stilling til, hvilke jagtpatroner der set med bevaringsbriller er af historisk og teknisk interesse, der bør gives samlertilladelse til, og hvilke der ikke lever op til disse kriterier.
Foto: Dansk Jagtpatron Historisk Forening Aquila
– Forskelligheden i praksis fra den ene politikreds til den anden kommer også til udtryk i, at patronsamlere på Fyn, der i forvejen har tilladelse til at samle på ladte jagtpatroner, har fået besked fra Fyns Politi om at søge om samlertilladelse på ny.
Der er dog stadig ikke sket noget i sagen fra politiets side, og vi har heller ikke kunnet få oplyst, hvorvidt Tøjhusmuseet skulle være anmodet om medvirken i den fornyede behandling af ansøgningerne, siger Lars Malte, som overvejer at gøre Rigspolitiet opmærksom på, at det – alt andet lige – vil være mere på sin plads, at politiet anmoder Dansk Jagt- & Skovbrugsmuseum om at vurdere jagtpatronsamlingers historiske og tekniske værdi end uddelere opgaven til Tøjhusmuseet, idet det må formodes, at jagtmuseet har større ekspertise på området end et militærhistorisk museum.
Når patronsamlinger er havnet i en blindgyde, så er forklaringen den enkle, at dette fænomen ikke er implementeret i våbenbekendtgørelsen, uagtet at de der har udarbejdet udkastet til den og det ansvarlige ministerium – Justitsministeriet – må formodes at have haft kendskab til, at der på det tidspunkt blev udstedt polititilladelser til jagtpatronsamlinger.
Jægere og sportsskytter, der har legitim adgang til besiddelse af skydevåben, dvs. jagttegn/våbentilladelse, har i sammenhæng hermed tilladelse til at ligge inde en vis mængde ammunition til de våben, de har tilladelse til, men bekendtgørelsen tager altså ikke højde for samlinger af historiske jagtpatroner, ladet med både blyhagl, kugler á la Brennecke og sortkrudt. Årsagen synes at være, at der blev sovet i timen, da bekendtgørelsen blev til.
Foto: Dansk Jagtpatron Historisk Forening Aquila
Forsøg på at få rettet op på det forsømte har det ikke skortet på. For syv år siden blev et oplæg til implementering af jagtpatronsamlinger af historisk og teknisk interesse forhandlet på plads i Rigspolitiets regi med deltagelse af Dansk Jagtpatron Historisk Forening Aquila.
Men det er aldrig kommet videre, og derfor føler patronsamlerne, at deres interesse for at samle på jagtpatroner af historisk og teknisk interesse befinder sig i en blindgyde, som så lille en forening som Dansk Jagtpatronhistorisk Forening Aquila næppe selv kan finde ud af. Derfor har man søgt hjælp hos Våbenhistorisk Selskab, og man har også prøvet at få hjælp af Danmarks Jægerforbund.
Det så også lovende ud, men ifølge Lars Malte blev sagen her efterfølgende taget af bordet, fordi Jægerforbundet ikke mente, patronsamling var et anliggende, man skulle bruge kræfter på, uagtet det drejede sig om jagtpatroner, fra bagladere så dagens lys og frem til vor tid. Da foreningen formoder, holdningen er den samme i dag som i Raunkjærs formandstid, er henvendelsen til Jægerforbundet ikke fornyet.
Efter Lars Maltes skøn er der i Danmark udstedt under 100 polititilladelser til jagtpatronsamlinger. Herudover har samlere af gamle, men dog gangbare militærrifler, fundet deres egen smutvej i systemet. For når de får våbentilladelse til ældre militærrifler, så har de automatisk også tilladelse til at have ammunition til dem, så de kan skyde med dem i historisk sammenhæng, sideløbende med at de har mulighed for at skabe sig en samling af militærpatroner i de kalibre, der omfattes af deres våbentilladelser.
– Når jægere, der ønsker at samle på jagtpatroner, spørger os til råds, så oplyser vi dem om, at der ikke er noget problem i at få polititilladelse til at samle på afladte patroner. Hele problemet kommer, når nogle vil samle på jagtpatroner, der ikke er afladte, men vi råder dog alligevel de pågældende til at søge politiet om samlertilladelse.
I nogle tilfælde giver politiet i enkelte politikredse også en midlertidig samlertilladelse, men de fleste ansøgere får afslag, konstaterer Lars Malte, der synes, at den manglende bestemmelse i våbenbekendtgørelsen til legitimering af jagtpatronsamlinger er uhensigtsmæssig. Hverken mere eller mindre.
