Støt Jægere mod Cancer i stedet for at sende blomster, lyder det fra efterladte, som i morgen tager afsked med trofæopmåleren Glenn Mosbæk Hegaard.


Af Redaktionen

Glenn Hegaard Mosbæk ønskede ikke blomster til sin bisættelse, som finder sted i morgen torsdag d. 5. maj fra Sindal Gl. Kirke kl. 13.30.

Det oplyser Mai Mosbæk Hegaard, som på Facebook-siden Jægere mod Cancer, skriver følgende:

”Efter Glenns og familiens ønske opfordres til, at i stedet for evt. blomster betænker Jægere mod Cancer’s kontonr. 7370-1193614 eller MobilePay, Swipp nr. 52305062 mrkt. Glenn Hegaard”

Læs mere:

TV2 Nord, som over en længere periode fulgte ægteparrets liv med kræften, har samlet en række indslag, som kan genses på nedenstående adressse.

Læs mere: Glenn har tabt kampen mod kræft

TV2 Nord var med, da parret endnu ventede sig deres nu 10 måneder gamle dreng Bertram og de var med, da parret søsatte indsamlingsprojektet Jægere mod Cancer. Det skete på Outdoor-messen i Aalborghallen i foråret 2015.

Jægere mod Cancer har til formål at støtte Kræftens Bekæmpelse og Glenn nåede at opleve indsamlingens første årsregnskab ligesom han efterlod sig en handlekraftig bestyrelse, der fremover kan stå i spidsen for de danske jægers bidrag til kampen mod cancer.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version