Storke nye problemdyr

Verden er i forandring og storke betragtes nu som problemdyr?

I nogle delstater i Tyskland betragtes storke som problemdyr som ulve, brunbjørne, bramgæs og vildsvin. Storkene flyver nemlig ikke længere til Afrika for at overvintre, men opholder sig i Sydeuropa, og finder føde på lossepladser. Fordi de således har mere energi til ynglen, får storke i dag op til fire unger, og fordi enge og lavtliggende arealer er våde på grund af megen regn, kan de sagtens overleve, men folk er irriterede, fordi reder i elmaster ofte forstyrrer elforsyningen.

Tekst: Henning Kørvel

Engang var den sjælden, elsket og til dels savnet af voksne og børn. Tyskere talte ligefrem længe om den, når de havde spottet en stork, men sådan er det ikke længere.

Storken er vendt tilbage til Tyskland i overflod, og ifølge Pirsch (Juni 2024) er storke nu så talrige i nogle delstater, at de betragtes som problemdyr i lighed med ulve, brunbjørne, bramgæs og vildsvin.

Årsagen til dette er vores levevilkår, der har forandret klimaet, som igen har ændret mange fugles, heriblandt storkes trækadfærd.

LÆS mere:

Netnatur.dk/FUGLE

Vintrene i Tyskland er i lighed med andre dele af Europa blevet så milde, at storkene ikke længere foretager den lange flyvetur til Afrika for at overvintre der, men derimod overvintrer i Sydeuropa.

Her finder storkene i vid udstrækning føde på lossepladser, og undersøgelser viser, at storke, der tilbringer vintermånederne i Europa, opfostrer flere unger det følgende forår.

Flere storke får nu op til fire unger, og på grund af den megen regn, der bevirker, at enge og andre lavtliggende områder er våde, kan storkene sagtens finde naturlig føde til ungerne.

I og med, at storkene sparer den lange flyvetur til Afrika, sikres de bedre redepladser det følgende forår.

Storkene er kort og godt opportunister.

Romance mellem sort og hvid stort

Den opportunistiske vandrings- og redebygningsadfærd skaber vrede blandt nogle mennesker, fordi storke bygger reder på hustage og i toppen af elmaster, hvilket dels irriterer mange mennesker, og dels giver forstyrrelser i elforsyningen.

Det er derfor vigtigt, at der skabes alternative redesteder i master, der rejses til formålet, og der i toppen af dem forberedes en rede.

Selv om storke i et vist omfang fouragerer på lossepladser og picnicsteder, hvor der efterlades madrester, viser en undersøgelse af storkes maveindhold, at den dominerende mængde føde fortsat består af frøer, småfisk, firben, snoge, små pattedyr og insekter i stort antal.

I Uelzen i Niedersachsen har man i år iagttaget et andet fønomen, nemlig en sjælden romance imellem den lokale hvide hanstork Heinrich og en sort hunstork.

I en rede i en elmast har det umage par fået to unger, og de deltager begge i pasningen af dem, men fordi krosomtallet er forskelligt hos de to storkearter, er det uklart, om ungerne bliver ufrugtbare, for det vil tidligst vise sig, når de bliver kønsmodne om tre år.

Romancen er sjælden, for sort stork lever i tætte skove, hvorimod hvide storke er kulturelle tilhængere, der har tilpasset sig livet nær mennesker, og ikke tager notits af fx trafikstøj.

Ifølge den sorte storkevært Arne Torkler kan parringen imellem den sorte og hvide stork være tegn på, at der er noget galt med den sorte storkebestand i Niedersachsen.

Han udelukker dog ikke, at romancen imellem den sorte og hvide stork kan være et tilfælde, men han tror imidlertid, at han kender den sorte hunstork, fordi den med sin usædvanlige adfærd tidligere havde tiltrukket sig hans opmærksomhed.

Den skulle nemlig forgæves have forsøgt at få kontakt med andre hvide storke ved deres reder, og nogle gange ved udvisning af aggressivitet.

Han belyser dog ikke, hvad han mener, der kan være galt med bestanden af sort stork.

Tyskerne er dog endnu ikke begyndt at tale om at regulere storke, men der er immervæk et langt spring imellem, at storke opleves problematisk i nogle delstater, og til ligefrem at begynde at regulere – skyde – dem.

Læs mere på netnatur.dk/FUGLE