Indsamling af affald langs stranden viste, at der er en stump jagtaffald for ca. hver syvende meter. Blandt andet blev der fundet afslørede tomme patronhylstre …
Af Redaktionen
Søndag d. 18 april 2010 blev årets strandrensningskampagne skudt i gang. Det gode friske aprilvejr samlede mange steder energiske danskere med sække, arbejdshandsker og virkelyst. Således et hold på ca. 10 fra Dragsmur Grundejerforening – dvs. sommerhusejere i den inderste krog af Begtrup Vig mellem Mols og Helgenæs.
Fire propfyldte sække blev det til, og skraldet bestod alt overvejende af plastikposer og andre plast-emner.
Blandt plastik-affaldet er jægernes visitkort i form af tomme patronhylstre og haglskåle, der driver i land efter jagtsæsonen.
Således lykkedes det på lidt under en time og over en strækning på ca. 500 meter strand at finde 27 tomme patronhylstre og 41 haglskåle. Regner man lidt på dette, bliver det til en stump jagtaffald for ca. hver syvende meter.
Og dette var blot hvad der lå frit synligt og fundet af folk uden særlig rutine. Flere var faktisk forbløffede over, at der var så mange stumper fra jagten. Mange vidste ikke, haglskålene stammer fra jagtammunition.
Rent miljømæssigt betyder jægernes affald måske ikke så meget, navnlig set i sammenhæng med de store mængder, der i øvrigt smides på stranden eller driver i land. Men æstetisk udgør de et problem. Og så er de et dårligt visitkort fra jægerne, der ellers ynder at kalde sig grønne og naturelskere.
Den lille særindsamling af hylstre og haglskåle var arrangeret af Dansk Jagtakademi, der har som et formål at gøre jagt bæredygtig og forsvarlig i det moderne samfund. Indehaveren af Dansk Jagtakademi, biolog og jæger Niels Kanstrup, oplyser:
– Formålet med denne lille test var i al enkelhed at se på, hvor mange stumper fra haglpatroner, det var muligt at finde under en almindelig strandrensning. Og jeg synes, at det faktum, at vi kan samle en halv pose hylstre og haglskåle på en lille time, viser at der er et emne, det er værd at arbejde videre med.
– Som havjæger ved jeg, at det kan være svært at få samlet alle hylstrene med under selve jagten. Men vi kan helt sikkert gøre os mere umage, siger Niels Kanstrup. Plasthaglskålene, som bliver skudt ud sammen med haglladningen, kan vi af gode grunde ikke samle op.
Her er en stor udfordring for jægerne og deres organisationer i forhold til at sikre udvikling af sådanne skåle i en bionedbrydelig form, mener biologen. De fleste af patronhylstrene er præget af vind og vejr, men det er åbenlyst, at der går lang tid til, før de er nedbrudt.
Nogle få hylstre er så intakte, at man kan se, hvilke patronfabrikater og hagltyper, jægerne har brugt. Som mange bekendt er det i dag forbudt at bruge blyhagl til jagt i Danmark, men noget tyder på, at ikke alle kan finde ud af dette.
– Jeg har kikket på de patronhylstre, der var genkendelige. Blandt dem var flere fra bl.a. russiske fabrikker, som mig bekendt aldrig har lavet andet end blyhaglpatroner, siger Niels Kanstrup, der har arbejdet indgående med spørgsmålet om blyammunition.
– Jeg vil dog ikke drage for hårdhændede konklusioner. I teorien kan de fundne hylstre have været omladet med lovlige hagltyper. Dét tror jeg dog ikke er tilfældet, men dette beskedne materiale kan næppe anses som et bevis på, at der bliver skudt med blyhaglpatroner på strandjagt i Danmark.
– Men jeg synes, der ligger et signal til jægerne, deres organisationer og de kontrollerende myndigheder om, at her er et emne, der er vigtigt at tage fat på – ikke mindst med hensyn til alle de grimme plaststumper, der flyder i naturen, og som næppe giver jægerne de mange flinkemærker, slutter Niels Kanstrup.
