I forbindelse med den svenske regulering af ulvebestanden holder man sig fra modstandernes side ikke tilbage for udokumenterede påstande i medierne …
Af Redaktionen
Den meget oftede citerede ulve-debattør Kristina Hallin fortsætter sine aktiviteter med at sprede udokumenterede påstande både på de sociale- og trykte medier.
Hallins seneste påstand er, at regulerings-jægerne med vilje har skudt ulvene i maven, for at “de skulle lide maksimalt”. Flere svenske medier har ukritisk videregivet disse informationer.
Det er dog et helt andet billede der tegner sig, hvis man spørger Statens veterinärmedicinska anstlat, som beskriver skytternes indsats i årets regulering således: “De nedlagte ulve er med meget få undtagelser skudt således, at det har medført en hurtig og sikker død”.
Kristina Hallin fastholder sine påstande, men har dog ingen andre beviser, end at episoderne er noget hun får indrapporteret fra andre modstandere af ulve-reguleringen. Til det svenske web-site Jaktojagare, der har bedt hende fremlægge dokumentation for sine postulater, udtaler hun blot: “Jeg er ingen nybegynder og har været med så længe, at jeg ved, hvad der foregår”.
Det er altid sørgeligt, når en debat som her tager karakter af mudderkastning.