5 ud 10 undersøgte krondyr vurderes forkert i aldersvurdering via tandsnitmetode. 2 af dem vurderes HELT forkert. Det påpeger Egen Bennetsen, der undrer sig over, at Jægerforbundet alligevel støtter metoden
Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog
En nem og pålidelig metode til aldersbestemmelse som hævdet af DJ? Nej. Metoden er hverken nem eller sikker. I hvert fald ikke afprøvet under danske forhold med 10 vildtlevende krondyr med kendt alder
I en netartikel:
https://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/dj-medier/nyhedsarkiv/2019/nu-er-det-tid-til-at-indsende-taender-fra-kronhjorte/ fulgt op af en artikel i marts nummeret af Jæger, giver man indtryk af, at tandsnit er en nem og pålidelig metode til aldersbestemmelse af danske krondyr.
Dette er ikke verificeret. Tværtimod indikerer et spinkelt materiale på 10 vildtlevende danske krondyr, at metoden er ubrugelig under danske forhold, og dermed rent spild af penge.
I forbindelse med min granskning af den famøse Fig. 5 i:
BÆREDYGTIG KRONDYRFORVALTNING, Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Nr. 106. 2014. (Peter Sunde, Lars Haugaard)
nåede jeg frem til, at kun 10 af de 17 anvendte fritlevende dyr kunne betegnes som værende af kendt alder.
Processen blev besværliggjort af DCE`s udtalte mangel på samarbejdsvilje, og DJ`s fuldstændige mangel på interesse i at søge sagen oplyst. Og det gjaldt både resultatet af den anvendte statistiske metode, og kvaliteten af det anvendte materiale.
Jeg har skrevet en lang række artikler om emnet, se:
https://www.netnatur.dk/egon-bennetsen-index/
Se især:
https://www.netnatur.dk/dce-forsker-indklages-videnskabelig-uredelighed/
https://www.netnatur.dk/nye-oplysninger-klage-dce-forsker/
https://www.netnatur.dk/vildtbiolog-gaar-kraftigt-i-rette-med-djs-jagtfaglige-chef/
Selvom det var DJ, som for år tilbage krævede metoden verificeret under danske forhold, er man nu hovedkulds på vej væk fra dette krav, da det viste sig, dels at det anvendte datamateriale aldeles ikke verificerede metoden, dels at flere dyr i selve datamaterialet aldeles ikke havde kendt alder. Se Bilag 1.
Selv om DJ fører sig frem med, at deres arbejde hviler på faglighed, har jeg efterfølgende intetsteds set dem tage afstand fra DCE i forbindelse med fig. 5 og det tvivlsomme datagrundlag.
Tværtimod negligerer man nu undersøgelsen med de 37 krondyr, og henholder sig til at:
- Metoden bruges i udlandet.
- Det er meget let at aflæse årringene.
Ad 1: Hvorfor krævede man så i første omgang, at metoden – helt korrekt i øvrigt – skulle verificeres på danske krondyr med kendt alder?
Har man i udlandet overhovedet verificeret metoden på dyr af kendt alder, eller forlader man sig – ligesom DJ – på, at ”det er meget nemt at aflæse årringene”?
Ad 2: Man prøver samtidig at vise, at aflæsning af årringe i kronvildttænder er en let og pålidelig metode, ja, det rene barnemad.
Det gør man ved at vise fotos af tandsnit på dyr af ukendt alder, se:
http://www.netnatur.dk/tandsnit-i-praksis/
og senest:
Så er det jeg beder DJ forklare, hvorfor det norske institut (NINA) kun kunne bestemme alderen korrekt hos halvdelen af de 10 krondyr med kendt alder fra den vildtlevende bestand i Oksbølområdet,
I bilag 1 har jeg – i modsætning til DCE – fremlagt de nødvendige data, så enhver kan efterprøve dem.
Tabel 1:
Dyr Alder tandsnit NINA. År. Alder (kendt) Difference. År.
Nr. Nina Beregnet af mig år
A7 2 2 0
A10 3 2 1
A12 3 2 1
A18 5 4 1
A5 3 3 0
A13 14 5 9
A16 5 5 0
A4 4 4 0
A9 2 2 0
A11 10 6 4
Efter DJ`s fotos og påstand om hvor nem og sikker metoden er, bør man naturligvis ikke acceptere nogen form for afvigelse.
Hvordan forklarer DJ så, at der er en afvigelse på halvdelen af de 10 dyr, heraf to af helt abnorm størrelse?
Forklaring udbedes?
Havde de 10 dyr været korrekt aldersbedømt, ville man naturligvis med rette hævde, at det statistiske grundlag var for spinkelt. Det ville kræve 50 eller måske 100 dyr, at acceptere en hypotese om at tandsnit er en valid metode til aldersbestemmelse af kronvildt.
Omvendt får ovenstående resultat da alle alarmklokker til at ringe og nakkehårene til at rejse sig.
Resultatet mere end antyder, at metoden er ubrugelig, og vi har jo ingen garanti for, at det ikke ville være det samme forhold mellem korrekt/forkert alder, hvis vi havde resultatet fra 50 eller 100 dyr.
Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor DJ utrætteligt fortsætter med at advokere for indsamling af kronvildttænder, når det er åbenlyst, at metoden ikke er valideret under dansk forhold?
Som ovenstående viser, tyder det tværtimod på, at den er komplet uanvendelig til korrekt aldersbestemmelse af dansk kronvildt.
Endnu mere grotesk bliver indsamlingen af kæber, når selv en 100 % sikker aldersbestemmelse af skudte kronhjorte ikke siger noget sikkert om den levende bestands aldersopbygning.
Hvor galt det kan gå, når man prøver herpå, har DJ selv leveret et glimrende eksempel på. Se:
https://www.netnatur.dk/egon-bennetsen-fagrapport-uden-faglighed/
hvor min konklusion lyder:
”EN NY FAG- RAPPORT FRA DANMARKS JÆGERFORBUND VISER PÅ FORNEM VIS, HVORFOR MAN SKAL AFHOLDE SIG FRA AT BRUGE KÆBEUNDERSØGELSER TIL AT VURDERE ANDELEN AF VOKSNE 8+ HJORTE I DEN LEVENDE BESTAND.
TANDSNITSMETODEN ER STATISTISK UNDERKENDT UNDER DANSKE FORHOLD, OG EN RÆKKE AF RAPPORTENS ØVRIGE HELT GRUNDLÆGGENDE FORUDSÆTNINGER KAN IKKE OPFYLDES.
ALT DETTE ER DER SET STORT PÅ I ET EKSEMPEL FRA THISTED KOMMUNE.
DET ER RYSTENDE.”
Efter min mening bør DJ straks standse den formålsløse indsamling af kæber.
Det kan ikke bruges til noget fagligt fornuftigt.
NB: At frede 6 – og 8 – endere for derefter at skyde den viste hjort, som en meget flot og lovende 4- årig (formentlig), viser til fulde tåbeligheden i forvaltningen, der handler om en større andel af voksne 8+ hjorte i bestanden. Forhåbningsvis de genetisk bedste.
Brug i stedet min model, som giver garanti for succes:
BENNETSEN – MODELLEN
Regionalt valgte jagttider i perioden 16/10 – 31/1
Ingen brunstjagt på hjorte.
- Tilstrækkelig andel af voksne hjorte (8+) sikres ved en passende kort jagttid på hjorte med mindst 3 sprosser i en krone (kronebærende hjorte).
Eks. Thy: 1/11 – 31/12
Eks. Djursland: 16/11 – 30/11
- Kontrol med bestandsstørrelse ved passende lang jagttid på hjorte, der ikke er kronebærende.
Eks. Thy: 16/10 -31/12
Eks. Djursland: 1/11 – 31/12
- Hinder, kalve og spidshjorte.: 1/10 – 31/1
- Ingen jagtetiske regler for hyppighed af jagt. Må styres af behov.
EN UBUREAUKRATISK, EFFEKTIV OG FLEKSIBEL FORVALTNINGSMODEL,
KOMBINERET MED STORE NATUROPLEVELSER FOR ALLE I BRUNSTEN.
Bilag 1
Tabel: Egon Bennetsen
“Facitliste”
| NINA | Sunde | EB | Fejl # | ||
| Differ. * | |||||
| 2 | 2 | M | A7 | 2 | |
| 3 | 3 | M | A16 | ||
| 3 | 4 | F | A10 | 2 | * |
| 3 | 4 | F | A12 | 2 | * |
| . | 4 | M | A15 | 3 | * |
| 5 | 4 | F | A18 | 4 | |
| 3 | 4 | M | A5 | 3 | * |
| 14 | 5 | F | A13 | 5 | |
| 5 | 5 | F | A16 | 5 | |
| 4 | 5 | F | A4 | 4 | * |
| 2 | 5 | F | A9 | 2 | * |
| 5 | 6 | M | A15 | ||
| 15 | 7 | F | A14 | 7-8 | # |
| 6 | 7 | M | A3 | 5 | # |
| 6 | 7 | M | A2 | ||
| 7 | 7 | M | A4 | ||
| 9 | 8 | F | A1 | 6-7 | # |
| 10 | 8 | F | A11 | 6 | * |
| 8 | 8 | F | A17 | 7 | # |
| 5 | 8 | M | A2 | 7 | # |
| 11 | 8 | F | A6 | 8-9 | # |
| 8 | 8 | F | A8 | 7 | # |
| 6 | 8 | M | A3 | ||
| 9 | 8 | M | A1 | ||
| 8 | 8 | M | A10 | ||
| 8 | 8 | M | A14 | ||
| 8 | 9 | M | A1 | ||
| 10 | 10 | M | A7 | ||
| 8 | 10 | M | A9 | ||
| 11 | 11 | M | A11 | ||
| 11 | 11 | M | A13 | ||
| 10 | 11 | M | A6 | ||
| 12 | 12 | M | A12 | ||
| 12 | 12 | M | A2 | ||
| 13 | 12 | M | A3 | ||
| 8 | 12 | M | A8 | ||
| 12 | 13 | M | A4 | ||
| 11 | 14 | M | A5 | ||
