Af Redaktionen
Den 11. august fremsendte Netnatur ti spørgsmål til Hanne Kristensen, som er direktør i Naturstyrelsen. Vi finder det afgørende at få styrelsens vurdering af den igangværende debat om fremtidens vildtforvaltning. Ikke mindst af de forslag, som Danmarks Jægerforbund og Den Nationale Hjortegruppe arbejder med.
Desværre ønsker Hanne Kristensen ikke at besvare spørgsmålene, da man af mere principielle grunde ikke vil “kommentere på indholdet i de forslag, som er lagt ud på nettet, som i sagens natur har en foreløbig karakter.”
Det er vi ærgerlige over, selv om vi naturligvis respekterer afgørelsen.
Vi havde naturligvis håbet på, at Naturstyrelsen kunne være med til at hjælpe debatten i den rigtige retning. Og i det mindste forhindre at forslags-debatten undgår at bevæge sig ind i en eller flere blindgyder uden juridisk eller administrativ fremtid.
Vi mener det er vigtigt, at forslagene løbende debatteres og belyses inden de evt. bliver vedtaget og gennemføres. Derefter har debatten i sagens natur mindre betydning.
Derfor har vi også valgt at bringe spørgsmålene, som er rejst i Naturstyrelsen, da vi holder på at de har relevans for den igangværende debat om fremtidens jagt- og vildtforvaltning.
Herunder følger spørgsmålene rejst til Naturstyrelsens direktør Hanne Kristensen:
NETNATUR.DK:
Danmarks Jægerforbund vil belønne jægere, der er medlem af et laug med øgede jagtmuligheder. Tager man ikke del her, må man følge den almindelige jagtlov, som kan give dårligere vilkår.
Jægerforbundets belønnings-strategi går igen i det udspil, som Den Nationale Hjortevildgruppe har præsenteret.
Hvordan ser du på denne tilgang til fordeling af jagtrettigheder i et administrativt perspektiv? Er det overhovedet muligt at gøre jagtrettigheder betinget af et medlemskab af en bestemt forening eller sammenslutning? Se f.eks. denne sag vedr. tildeling af laksekvoter.
NETNATUR.DK:
Fremover skal jagten i langt højere grad styres af lokale styregrupper, hvis det står til Den Nationale Hjortevildtgruppe. Hvem der skal sidde i de lokale styregrupper står endnu lidt uklart. Men ifølge DJ’s udspil i Jæger nr. 2/2015 skal:
“alle relevante aktører – og dermed deres respektive dagsordener – inviteres til at deltage”
Internt i Naturstyrelsen diskuterer forstfolk og biologer åbenbart ofte så det fløjter, og på hjemmesiden Altinget.dk udtaler du at ” man må da håbe, at der kommer en voksen forbi inden de slår hinanden ihjel”.
Hvordan vurderer du, at arbejdsklimaet i de bredt sammensatte lokale styregrupper vil udvikle sig? Bliver resultatet den effektive lokale forvaltning, som der satses på? Eller skal der satses på “håbet” hvis vi skal undgå, at de forskellige aktører med deres vidt forskellige virklighedsanskuelser ender med at slå hinanden ihjel, for nu at bruge dit eget citat?
NETNATUR.DK:
Bæredygtig Landbrug har vurderet, at det forslag som Den Nationale Hjortevildtgruppe arbejder på, ikke er juridisk holdbart.
LÆS OGSÅ: Jagtretten er ukrænkelig, særligt på landet
Hvordan ser Naturstyrelsen på den vurdering, som Bæredygtig Landbrug har fremsendt til Netnatur.dk Giver I Bæredygtig Landbrug medhold i deres antagelse eller mener I, at forslaget kan gennemføres uden at konflikte med lovgivningen?
NETNATUR.DK:
Der er vidt forskellige opfattelser af den eksisterende kronvildtforvaltning. Nogle mener det er en fiasko, da det hævdes, at der er for få ældre hjorte i bestanden og for mange hinder. Andre mener det er en succes, da bestanden er mangedoblet. Hvordan ser Naturstyrelsen på udviklingen – er det en succes eller en fiasko?
NETNATUR.DK:
Umiddelbart før julen 2014 præsenterede daværende miljøminister den såkaldte julegave til de danske jægere.
I dette udspil blev der åbnet op for en helt ny tilgang til jagt på Naturstyrelsens arealer. Jagten skulle overordnet set gøres mere folkelig. Arbejdes der stadig på denne strategi? Og i givet fald er der forhold som f.eks. udstedelse af dagkort til riffeljægere, som man med fordel burde inddrage i den igangværende debat om fremtidens vildtforvaltning?
NETNATUR.DK:
Jysk Jæger og Landbrugslaug har foreslået, at kronhjorten på Naturstyrelsens arealer fredes for dermed at hæve andelen af ældre hjorte. ” Der bliver jo ikke flere, når man skyder dem” lyder det fra foreningen, som foreslår, at Naturstyrelsen i stedet skruer op for afskydningen af hind og kalv for dermed at reducere markskaderne.
LÆS OGSÅ: Kronhjorten på statens arealer skal fredes
Overvejer Naturstyrelsen at agere fyrtårn for fremtidens kronvildtforvaltning ved at lukke ned for afskydning af kronhjorte på egne arealer?
NETNATUR.DK:
Hvordan agter Naturstyrelsen at forholde sig til fremtidens kronvildtforvaltning, hvis og såfremt forslaget fra Den Nationale Hjortevildtgruppe falder og ikke kan gennemføres? Mener I der er behov for forandring?
NETNATUR.DK:
En meget stor andel af det danske kronvildt opholder sig på Naturstyrelsens arealer i dagtimerne, men om natten trækker de ud på tilstødende landbrugsarealer. Flere steder opsættes der nu elektriske hegn for at holde dyrene ude af afgrøderne. Hvordan ser du på denne tendens og kan disse konflikter mellem skov og mark løses inden for de givne rammer i den nuværende vildtadministration eller skal der et helt nyt administrations-apparat til ?
NETNATUR.DK:
Har man i Naturstyrelsen regnet på ressourceforbruget ved at iværksætte og administrere de lokale styreenheder? Hvor mange stillinger skal evt. oprettes for at administrere det nye system og hvem skal finansiere det?
NETNATUR.DK:
Hvor ser du vildtkonsulenterne henne i den plan, som der nu debatteres? Skal det nuværende netværk af vildtkonsulenter som udgangspunktet forestå den administration, der skal tilknyttes de nye lokale styreneheder? Eller er det hensigten at denne funktion evt. skal udliciteres? Og i givet fald til hvem og på hvilke kriterier?
